| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (11 stemmer) |
|
|
|
 |
Darwin's Nightmare
| Fisk og Kalashnikov |
| |
Der er dokumentarfilm og så er der dokumentarfilm som Darwin’s Nightmare. Den uafrystelige af slagsen. Her står bagsiden af vores verden så skarpt, at det gør grusomt ondt at se virkeligheden i øjnene.
 | Copyright: Sunrise Film Distribution | Vi ved det jo godt De fleste af os kender udmærket til udbytningens mekanismer på det globale verdensmarked. Men alligevel er det svært at forestille sig, hvordan virkeligheden reelt ser ud på den anden side. I Darwin’s Nightmare forsøger dokumentaristen Hubert Sauper at give os et personligt indblik i de skæbner, der er berørt af Tanzanias fiskeindustri i hjertet af Afrika. Barnet på gaden, chefen på fabrikken, den russiske pilot, den prostituerede kvinde og EU’s embedsmænd. Haupert er ikke anklagende, men ubarmhjertig i sin tætte skildring af den foreliggende elendighed. Den stærke vinder Kapitalismen som system er formentlig både virkningsfuldt og en naturlig vinder i et globalt system, synes instruktøren at konkludere, men dens konsekvenser er også så brutale, at millioner af mennesker lever under kår så groteske, at naturlige årsager ikke kan være forklaring nok. Til det tjener Tanzanias Victoria-sø som passende eksempel. Engang var søen et velfungerende økosystem med forskellige fiskearter, i dag har den gigantiske Nil-aborre, udsat i søen af ukendte, udryddet næsten alt liv undtagen dets eget. ”Bad for nature, good for economy,” som direktøren for den lokale fiskefabrik siger. Han eksporterer dens dyrebare filet til EU. Hver dag flyves tons af fisk nordpå i gamle russiske transportfly. Fra tid til anden medbringer de Kalashnikovs igennem de piratlignende lufthavne i Afrikas ødemark, hvor de lokale prostituerede drikker russisk vodka. På gaden sniffer de forældreløse børn lim udvundet af fiskeemballagen, mens de lokale slås om fiskeaffaldet for at overleve.
 | Copyright: Sunrise Film Distribution | De indslag, tv-avisen ikke viser Et mareridt bliver helt banalt til et fattigt ord ved siden af filmens billeder. Her vader mennesker med udspilede maver rundt i mudret fiskeaffald med fødderne dækket af maddiker. Her vogter en nattevagt med bue og giftpile og dræber desperate tyve for en dollar pr. nat, og fortæller kameraet, at alle beder om en krig, fordi hæren er det eneste håb for anstændige levevilkår. Her slås prostituerede ihjel, hvis ikke de dør forinden af AIDS. Her lander fly med død og letter med mad.. Her er med andre ord de indslag, tv-avisen ikke viser.
Hvor som helst Som Haupert selv har udtalt, kunne filmen kunne laves hvor som helst i den tredje verden blot med andre fortegn. Stephanie Black gjorde det i Liv & Gæld om bananproduktionen på Jamaica, og denne film kunne også have været om Sierra Leones diamanter, Angoras råolie eller Sydafrikas sukker. Instruktøren viser et kontinent, som efter eget udsagn lægger jord til væbnede konflikter, der er de dødeligste siden 2. Verdenskrig. ”Alene i det Østlige Congo er antallet af døde hver eneste dag det samme som den 11. september i New York. Den skjulte årsag til disse problemer er i de fleste tilfælde imperialistiske interesser i naturens ressourcer.”
Uafrystelig Darwin’s Nightmare er først og fremmest stærk, fordi filmens registrerende tilbageholdenhed er så brutal, og fordi den har kameraerne fremme i situationer, hvor de fleste af os ville have løbet panikslagne bort. Instruktøren og hans kameramands største udgift på budgettet var efter sigende bestikkelse og bøder. Man forstår godt, at nogle ikke vil have billederne ud. Det er forfærdende, skandaløst og håbløst. Men man kan vel ikke rigtig være bekendt at være virkeligheden overhørig?
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|