CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
De Zaak Alzheimer

Produktionsland:
Belgien, Holland

Produktionsår:
2003

Manuskript:
Carl Joos, Erik Van Looy

Producere:
Hilde De Laere
Erwin Provoost

Fotograf:
Danny Elsen
Jo Vermaercke

Klipper:
Yoohan Leyssens
Philippe Ravoet

Komponist:
Stephen Warbeck

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(47 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
21-09-04:
Finalisterne klar til årets European Film Awards
 


DVD-specifikationer
Billedformat:


Lyd:


Ekstra materiale:
The Alzheimer Case

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Action/Drama
Varighed:115 minutter
Instruktør:Erik Van Looy
 
Anmeldelsesdato:07-12-2005
Medvirkende:Som:
Koen De BouwEric Vincke
Werner De SmedtFreddy Verstuyft
Jan DecleirAngelo Ledda
Jo De MeyereBaron Henri Gustave de Haeck
Hilde De BaerdemaekerLinda de Leenheer
Geert Van RampelbergTom Coemans
Se komplet creditliste her

Glem det
 
"Geeraerts' bøger er stærke, dynamiske og oplagte at filmatisere... Hvis Geeraerts ikke havde været belgier, var hans historier om lejemordere, det korrupte magtspil og smarte politifolk blevet filmatiseret af prominente navne som Michael Mann, Luc Besson, Christopher Nolan, David Fincher eller John Woo," har den belgiske instruktør Erik Van Looy udtalt i forbindelse med sin Jef Geeraerts-filmatisering The Alzheimer Case. Og det kan man så ærgre sig seks-foldigt over ikke er sket, mens man ser filmen, der i den foreliggende form ikke bærer noget, der ligner lighed med de nævnte filmmestres sans for at føje en grundlæggende dybde til deres karakterer, mens de serverer stiliseret spænding på højt niveau.
Selv præsenterer Van Looy et noget nært komplet overflødigt forsøg på at kombinere hårdtslående action med en dyster krimihistorie, der ikke i et sekund er spændende eller bare tilnærmelsesvis gribende.

Jan Decleir som den Alzheimers-ramte lejemorder Ledda, der åbenbart ingen problemer har med at huske Memento-tricket.
Copyright:
Miracle Film
Mementer møder En sang for Martin
Udgangspunktet bærer ellers potentiale til en nogenlunde interessant historie. Forestil dig En sang for Martin parret med Memento. Et sted midt i dét besynderlige krydsfelt finder vi nemlig den aldrende lejemorder Angelo Ledda, der egentlig havde øjnet sin pension, ikke mindst på grund af sin Alzheimers sygdom, der gør at hukommelsen svigter, og han, ganske som havde han set Memento, må bruge sin arm som huskeblok. Men der er lige et sidste job, der skal udføres og det bringer ham til sin barndoms Antwerpen. I den belgiske havneby udfører han en serie jobs, men det får en brat ende, da han pludseligt står overfor en pige, der blot er 12-13 år. Så siger han fra, og da hun kort efter findes myrdet, og han ikke helt kan huske, om det er ham, der alligevel har gjort det, vender han på den berømte tallerken og sætter i stedet jagten ind på den kreds, der har hyret ham. Nu skal der ryddes op en gang for alle.

Stærk Jan Decleir
Veteranen Jan Decleir er ualmindelig stærk i rollen som Ledda, den aldrende, men ikke desto mindre effektive lejemorder. Han bærer fortrydelsens blik samtidig med, at han kan være både iskold og knivskarp når det gælder. Det er så også det positive, der kan siges om filmen, der i øvrigt slæber sig af sted under et tungt åg af klicheer. Værst står det til med de to politikommissærer Eric Vincke og Freddy Verstuyft, der dels forsøger at indhente Ledda i sin blodrus og dels også er ligeså interesseret som Ledda i at afsløre den spiral af pædofile, som viser sig at snurre helt op til spidsen af det politiske system. Werner De Smedt og Koen De Bouw har deres øjeblikke som politi-duoen Verstuyft og Vincke, den helst vil henholdsvis skyde og spørge først, men gennemgående bærer også deres karakterer dog præg af forsøget på at holde sig på overfladen, og beskære enhver form for skildring af deres bagvedliggende bevæggrunde. Politifolk er altså ikke interessante, bare fordi de efterforsker en sag!

Koen De Bouw er skydeklar som politikommissær Vincke.
Copyright:
Miracle Film
Positiv side af hukommelsestab
Stemningsmæssigt rammer Van Looy ikke på ét tidspunkt sin egen tone, men forsøger i stedet konstant at dække sig ind under klassisk mørklægning, silende regnvejr og et enerverende kontant soundtrack. Ligeledes forbliver de små fikst farvede klip, der skulle illustrere Leddas besværlige hukommelse, blot blege ekkoer af Nolans forbillede.
Der er således kun to grunde til at se filmen. 1. Hvis man skulle gå rundt med en lille sulten fan af Jan Decleir i maven, eller 2. Hvis man selv skulle lide af Alzheimers, så ville man nemlig for en gangs skyld få mulighed for at opleve den positive side af hukommelsestab.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Charlotte
23-6-2006 12:08
Jeg syntes at det var en helt fantastisk film. Fem stjerner herfra

Steen
1-4-2005 18:28
Jeg var også til testvisning i Palads for nogle måneder siden. Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg til tider småkedede mig under filmen.

Det er også en smule overraskende, at den kan ses i Palads, som ellers kun plejer at sætte mainstraim-film på plakaten. Hvis jeg havde fundet den i en art-cinema, så ville jeg ikke være forundret.

Så vidt jeg husker, så er der et amerikansk remake under opsejling.

Stormen
1-4-2005 15:37
Jeg er nu meget uenig i karaktergivningen af denne film... Jeg var til en såkaldt prescreening af filmen for et par måneder siden, hvor vi derefter skulle give vores vurdering af filmen og jeg må indrømme at jeg synes filmen var rigtig god, til tider sjov og egentlig også ret spændende...en anderledes film... Jeg tror ikke filmen ville have holdt, hvis den var amerikansk eller engelsksproget i det hele taget, da en del af charmen ved filmen er det belgiske/hollandske islæt...
Det er ikke tilfældigt at denne film får dansk biografpremiere på trods af at den er belgisk, så mit råd er altså at I skal tage ind og se den... Jeg tror ikke I vil fortryde det... Men vi har naturligvis alle forskellige meninger og jeg ville nok heller ikke have set den, hvis jeg havde vidst det var en belgisk film til prescreeningen...Jeg er dog blevet mere interesseret i film fra den kant efter at have set denne film... 4-5 ud af 6 stjerner herfra...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
En du elsker24/4
My Sweet Pepper Land24/4
The Selfish Giant24/4
The Amazing Spider-Man 217/4
Det store stilehæfte - Krigsdagbogen16/4
Når vinden rejser sig16/4
Fjerkongens rige10/4
Divergent10/4
Mig ejer ingen10/4
Non-Stop10/4
Flere bio-anmeldelser
 
A Late Quartet22/4
Prisoners15/4
Frost14/4
Insidious 211/4
Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark9/4
Carrie8/4
The Weight of Elephants7/4
Ender's Game4/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken by er Matt Damon & Ben Affleck vokset op i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ