| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (14 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
Lyd:
Ekstra materiale:
|
|
|
|
 |
Vanity Fair
| Stolthed og rangorden |
| |
Intet år uden en litterær filmatisering med hovedet begravet i fortiden. I år er det den ellers så interessante indiske instruktør Mira Nair, der har brugt tid og kræfter på at realisere William Makepeace Thackerays "Vanity Fair". En trods alt levende og kulørt fortælling om en handlekraftig kvindes kamp for at stige til vejrs i et ofte kaotisk England under Napoleonskrigene. På sin vis en kynisk beretning uden de klare skel mellem helte og skurke, som kendetegner den noget tidligere Jane Austen – men med moderne øjne og i Nairs hænder også en meget traditionel og lidt langtrukken heltinde-saga.
 |
Copyright:
Angel/Scanbox |
Herskab og tjenestefolk
Becky Sharp er datter af en talentfuld, men fattig kunstner. Hun udvikler tidligt en snu sans for at omgås de rette personer og gennem kostskoleophold, tjanser som privatlærer og endelig ægteskaber arbejder hun sig op til den plads i tilværelsen, som hun stræber efter. Men er stand og nobel byrd altid at eftertragte? Det er interessant at se Mira Nair realisere projektet med hendes indiske baggrund i et rigidt kastesystem, som ikke ville have tilladt samme korkprop-effekt op gennem den sociale rangorden. Manuskriptet leveres ligeledes hjemmevant af Julian Fellowes, der med noget større held afdækkede de samme mekanismer i Robert Altmans Gosford Park.
Blondine med ben i næsen
Reese Witherspoon er et ulogisk, men spændende valg til den centrale hovedrolle. Hun passer forbløffende godt ind i de britiske omgivelser, og selv om rollen rummer et par af de samme kvaliteter, så er hendes fjollede komediefigur fra Legally Blonde-filmene pist væk. Omkring hende cirkler en række solide, britiske karakter-skuespillere, der er med til at give den omfattende rolleliste liv og kulør, og på det område fungerer Vanity Fair helt efter bogen.
 |
Copyright:
Angel/Scanbox |
Forhastet slutning
Desværre begynder det pludselig at gå hurtigt. Vi skal nå det meste af et liv igennem på de udstukne 140 minutter, og prioriteringen af stoffet holder ikke. I hvert fald tager plottet gevaldigt fart i den sidste halve time, og hele forløsningen på beretningen om den snu Becky Sharp, bliver reduceret til forjagede glimt af ellers nok så centrale hændelser – og da kameraet i sidste indstilling sender Becky af sted til den tilværelse, som er den naturlige efter filmens pointer er blevet serveret, har vi helt mistet tråden til vores hovedperson. Det kan godt være, at filmens store regnskaber stemmer i den endelige sammentælling, men når man har investeret næsten to timer på at lære at forstå og kende en 1800-tals 'gold digger', så bør vi ikke snydes for en ordentlig forklaring på, hvorfor hun lægger spaden på hylden og stiller sig tilfreds.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | jkcarlo
9-9-2006 00:00 | filmen så jeg hovedsagelig pga reese whitherspoon der var framragende i walk the line om johnny cash.
disse to film kan dog slet ikke sammenlignes.
er man til genren kan jeg godt anbefale denne middelgode film
*** (tre af seks stjerner) |
|
|
| |
|
|
