CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Lightning in a Bottle

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2004

Manuskript:


Producere:
Margaret Bodde
Alex Gibney
Jack Gulick

Fotograf:
Lisa Rinzler

Klipper:
Bob Eisenhardt
Keith Salmon

Komponist:
Steve Jordan

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
06-12-05:
Bob Dylan - No Direction Home
01-12-04:
Kong Arthur
02-03-04:
Tears of the Sun
21-10-03:
The Last Waltz
07-05-02:
Training Day
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Full Frame

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Lightning in a Bottle

Anmeldt af:Pelle Sonne Lohmann
Genre:Dokumentar
Varighed:112 minutter
Instruktør:Antoine Fuqua
 
Anmeldelsesdato:17-05-2006
Medvirkende:Som:
Gregg Allmansig selv
Ruth Brownsig selv
Bill Cosbysig selv
Robert Craysig selv
Chuck D.sig selv
Dr. Johnsig selv
Se komplet creditliste her

Hyldestkoncert med slinger i valsen
 
Den amerikanske instruktør Antoine Fuqua er primært kendt for en række relativt hårdtpumpede action- og kriminalfilm, hvoraf Training Day står som den absolut ypperste, men nu er han dvd-aktuel herhjemme med koncertfilmen Lightning in a Bottle, der udspiller sig over en enkelt aften i New Yorks Radio City Music Hall, hvor en sand perlerække af sangere og musikere mødes for at hylde bluesmusikken.

Som den allerførste indfinder producer Martin Scorsese sig dog på den enorme scene; den åbenlyst musikglade mesterinstruktør, der tidligere har produceret en miniserie om bluesens væsen, The Blues, og som sidste år velsignede os med den for kendere fabelagtige No Direction Home: Bob Dylan, opstiller aftenens og dermed filmens præmis, der kort og godt går ud på at lade en masse bluesmusikere arbejde sig op gennem genrens historie fra Mississippi Deltaet til St. Louis over Memphis.

Vi lægger dog ud på den rytmiske musiks faderkontinent, da Angélique Kidjo som aftenens første musiker leverer en særdeles medrivende og decideret rørende version af det traditionelle nummer ”Zélié”. Et simpelt, akustisk guitarriff og momentant bongotrommespil er alt, der støtter Kidjos stærkt imponerende vokal.

Herfra går stafetten videre til en lang række prominente personligheder, der ikke nødvendigvis er tæt forbundet med bluesmusikken, men som alle fortolker klassisk bluesmateriale.

På kvindesiden får man fornøjelsen af Mavis Staples og Odetta, der begge leverer herligt veloplagte og indlevende udgaver af henholdsvis Blind Lemon Jeffersons ”See that my grave is kept clean” og Lead Bellys ”Jim Crow Blues”. Også legendariske Nat ”King” Coles datter, Natalie Cole, betager med sin unikke vokal, der trækker tonerne ud på en særligt indbydende vis, mens et par sekvenser med Ruth Brown ikke er videre interessante; ikke mindst fordi hun slet og ret har mistet herredømmet over sin stemme. Indie.Arie giver en følsom, afdæmpet og dog effektfuld udgave af Billie Holidays ”Strange Fruit”, der naturligvis akkompagneres af skrækkelige lynchningsbilleder. Macy Gray irriterer en smule som den beskidte rock and roll-indpisker, om end hun får sat fut i publikum; ganske som pragtfulde Bonnie Raitt, der stadig formår at give den gas med sin karakteristiske slideguitar og sit kolossale overskud. Også den unge Shemekia Copeland, der fortæller om, hvordan hun fravalgte vennernes hiphop, fordi bluesen var i hendes sjæl, overbeviser med sin skiftevis sarte og eksplosive udgave af Bobby ”Blue” Blands ”I pity the fool”.

Så vidt så godt. Når nu det omfattende backingband, der støtter langt de fleste gæstesolister, tilmed er uhyre tæt sammenspillet og næsten gør det fuldstændig fejlfrit, skulle man mene, at filmen næppe kan knække og blot vil sejre videre.

Sådan forholder det sig dog desværre ikke. Irritationsmomenterne hober sig op undervejs; dels savner man kontinuitet i dokumentardelen, der på frustrerende vis er alt for flyvsk strikket sammen. Nuvel, der er et par muntre backstagesamtaler og et par nogenlunde relevante generalprøver med stjernerne på slap line, men ingen af delene dyrkes tilstrækkeligt, til at man når at få et bare nogenlunde indgående forhold til, hvad der rører sig. Man slæbes ubarmhjertigt videre efter få sekunder på en fragmentarisk facon, der også næsten ødelægger den ellers usigelige glæde, der varmer hjertet, når der sommetider åbnes op for godteposen og vises autentiske klip af de oprindelige helte (John Lee Hooker, der i 1962 giver en forrygende version af ”Boom Boom” er måske det stærkeste eksempel på disse originale strimlers magi, men også Muddy Waters er vidunderlig).

Næsten lige så ærgerlig som Antoine Fuquas noget vaklende måde at opbygge filmen på er det faktum, at størstedelen af de mandlige superstjerner skuffer fælt rent spillemæssigt. De utallige og højt anlagte guitarsoli er ganske enkelt ikke af en kvalitet, der berettiger deres verdensstjernestatus. Nuvel, B.B. Kings uhyre karakteristiske guitarspil kommer nogenlunde til sin ret på de afsluttende numre, men forinden har man gang på gang ærgret sig over forbløffende usammenhængende og alt for sporadiske soli. Hvad enten det gælder Buddy Guy, Robert Cray eller folk som John Fogerty (Creedence Clearwater Revival) og Aerosmith-drengen Joe Perry er der ikke megen ekvilibrisme at komme efter. Bedst er vel egentlig Larry Johnson med sit ekstremt stilbevidste spil, lige som man næsten også fælder en tåre ved synet af den dengang 88-årige David ”Honeyboy” Edwards, der smigrer alle med sit eget ultraklassisk komponerede nummer, ”Gamblin’ man”.

Når forbitrelsen er ude af systemet må man dog acceptere, at bare det at se alle disse ”gamle drenge” er underholdning i sig selv, mens man også må huske at kreditere de dvælende kameraer, der skænker tid til nøje studier af selv backingbandets musikere, og som givetvis er inspireret af Scorseses egen geniale koncertfilm fra 1978, The Last Waltz, der dog langt fra toppes af nærværende sag; heller ikke selv om The Bands trommeslager, Levon Helm, giver en hånd med bag gryderne i ny og næ. I øvrigt forunderligt at betragte den snart 66-årige amerikaners kropssprog, der ikke har ændret sig en tomme siden 1970’erne.

Af andre højdepunkter bør nævnes Keb’ Mos’ fortolkning af Robert Johnson-nummeret ”Love in vain” fra 1937, som han med din skødesløse stemme og sit rolige og stabile guitarspil giver en fornem overhaling, mens Bill Cosby står for det mest ufrivilligt komiske indslag, da han gæster et par ”bluesmamas” på scenen med flere pinlige minutter til følge. Man forstår ikke hans tilstedeværelse og laver himmelvendte øjne af den typiske, amerikanske show-filosofi. Bedre bliver det, når selveste Solomon Burke, den store mand, kommer til fadet med sin ukuelige karisma, om end det i grunden er en smule trist at iagttage, hvordan han grundet heftig overvægt er nødsaget til at synge sig siddende gennem sine numre. Den fattige mands blues virker pludselig fjern og erstattet af den vulgære og guldsmykkebårne mands velstand, og det er vel på både godt og ondt, men i hvert fald langt fra autentisk.

For folk med interesse i blues og god musik som sådan er der unægtelig noget at hente i Lightning in a Bottle, der samler en prangende buket stjernemusikere, og som rent filmisk er en lækker sag. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det kræver en vis grad af overbærenhed at nyde filmen, da man dels må man finde sig i en håndfuld knap så skarpe stjerner og dels må være forberedt på, at den gyldne ambition om at kortlægge blueshistorien i forbindelse med en koncert ikke just indfries i denne ombæring. Jovist, der er antydninger af de store strømninger, af smerten, håbet og glæden ved musikken, men det forbliver en regulær rodebutik med uendelige løse ender.
 
DVD-vurdering
Intet ekstramateriale

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Amazing Spider-Man 217/4
Det store stilehæfte - Krigsdagbogen16/4
Når vinden rejser sig16/4
Fjerkongens rige10/4
Divergent10/4
Mig ejer ingen10/4
Non-Stop10/4
Rio 210/4
Yves Saint Laurent3/4
Guld3/4
Flere bio-anmeldelser
 
A Late Quartet22/4
Prisoners15/4
Frost14/4
Insidious 211/4
Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark9/4
Carrie8/4
The Weight of Elephants7/4
Ender's Game4/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken tegner stod for tegneserien 'X-Men'?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ