| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (7 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9 Anamorphic
Lyd:
Dolby Surround
Ekstra materiale:
Trailer, Biografier, Behind the Scenes, Interviews |
|
|
|
 |
The Muse
| Den guddommelige inspiration |
| |
Albert Brooks er en ægte stormogul i Hollywood. Han skriver, instruerer og spiller selv hovedrollen – og genren er næsten altid den milde og afvæbnende komedie. Han har toppet med film som Defending Your Life og senest den ret sjove Mother, men The Muse er bestemt et værdigt bud på en selvironisk film om filmbranchen fra en voksen mand. Her er ingen lette skud fra hoften som i f.eks. Scream 3, men god gammeldags humor og veloplagte skuespillere.
Overjordisk inspiration
Der skal såmænd nok være noget selvbiografisk i historien om forfatteren, som efter overstrømmende succes og Oscar-nominering pludselig mister gnisten. Filmen indledes med, at Steven Phillips (Albert Brooks) vinder en Humanitarian Award – en pris for dem, som aldrig får Oscar’en – og nedturen fortsætter med hans arbejdsplads, Paramounts, klare afvisning af hans nyeste manuskript. Der er kommet unge kræfter til, og Steven Phillips bliver sendt på ferie for at finde inspirationen. Han taler med sin ven, manuskriptforfatteren Jack Warrick (Jeff Daniels), der modtvunget indrømmer, at han har fået hjælp af en vaskeægte græsk muse, hvis blotte nærhed får de kreative tanker i gang. Steven må naturligvis prøve hende, men det ender med at være en yderst belastende oplevelse.
Luksusmusen
Sharon Stone spiller musen Sarah med fynd og klem – og man har ikke set hende så veloplagt i meget lang tid. Rollen som den krævende muse er også rent guf for en ægte diva; hun besidder en tiltrækningskraft, der får mændene til at sværme om hende – og hun udnytter alle sine talenter til at få de største kanoner i Hollywood til at bukke og skrabe. Albert Brooks har samlet en række kolleger til at dukke op i cameoroller, så vi får både forklaringen på James Camerons succes og en ydmyg Martin Scorsese, der lige vil høre Sarahs holdning til en ny idé. Til daglig er Steven Phillips gift med Laura, og hun undres ganske naturligt over hans natlige udflugter, dårlige forklaringer og pludselige indkøb af Tampax i supermarkedet. Som den ærlige ægtemand han er, indrømmer Steven det hele – og Laura får hurtigt vendt situationen til egen fordel.
Let underholdning fra egen baggård
Med The Muse får Albert Brooks endnu engang bevist sit talent for den lette komedie. Udover en let og venlig kommentar til Hollywood om, at ’Anything Goes’ i filmbyen, så er filmens formål udelukkende at underholde. Der bliver spillet veloplagt rundt om Sharon Stone, som lyser uimodståeligt op i titelrollen. Brooks selv er en buttet Woody Allen-type, som er næsten umulig at hade, og Andie MacDowell virker mere levende end længe. Der har altid været lavet film om livet i Hollywood – stjernernes egen baggård er et fascinerende emne, og selvom man kan kritisere The Muse for at være letkøbt – i bund og grund handler den blot om Albert Brooks egne problemer med at få et manuskript igennem, tilsat lidt overnaturlig magi – så leverer den 1½ times perlende underholdning. Og for de mest fanatiske fans bør det nævnes, at Elton John her debuterer som filmkomponist. Han har lavet hele det livlige og boblende score, som følger de skæve begivenheder til dørs.
|
| |
| | DVD-udgivelsen af The Muse befinder sig adskillige stadier over Scanbox' normale standard. Billedformatet er anamorft, hvilket betyder, at det kan ses i bedst mulige udgave på 16:9-fjernsyn - og det har man savnet fra Scanbox. Lydsiden er skarp og klar - og kun på det ellers udbyggede ekstramateriale kan man tillade sig at være en smule skuffet. På kassetten loves der en lang række ting, men interview-sektionen er i princippet kun råoptagelserne fra den efterfølgende featurette om filmen. Så hvis man kigger al ekstramaterialet igennem på en gang, vil der være adskillige gentagelser. Men generelt en lovende DVD-udgivelse.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
