| Kunsten overvinder alt – kærligheden med |
| |
Kinas grusomme kulturrevolution mod sit lands intellektuelle er skildret i ligeså mange bøger som film, som sjældent er noget opløftende bekendtskab, men Sijie Dai formår i sin filmatisering af sin egen roman at tilføre noget nyt ved at lade kunsten træde ud som den endelige vinder.
 |
Copyright:
Sunrise Film Distribution |
Borgerlig kylling
Lou og Ma, sidstnævnte forfatterens alter ego, ankommer som 19-årige til en fjernt beliggende bjerglandsby for at blive ’genopdraget’ i lighedens navn. De intellektuelle borgerdyr fra byerne skal lære de landlige dyder i det hårde fysiske arbejde. Mas far var poet og dermed skyldig i ubrugelig forfinethed, mens Lous far var tandlæge og havde fjernet den gale tandpine, hvilket betyder en borgerligs tandpine. Vi møder dem under deres første møde med landsbyens nidkære partiformand, der gennemgår deres bagage og finder en bog. Hvad er dette, spørger han. En kogebog, svarer Lou og begynder at læse opskriften højt. ”Vi skal ikke have noget af borgerlige kyllinger her,” responderer formanden hurtigt og kaster bogen på bålet.
Mozart tænker altid på Mao
Således bliver det meget hurtigt klart for de to nytilkomne, at hvert et ord kan vendes imod dem. Mod formandens verdensbillede af ’Either you are with us or you are against us’, som dengang og derovre hed ’reaktionær eller revolutionær’, har de dog et ikke uvæsentligt våben. Deres uddannelse. Da Mas violin er nær ved at lide samme skæbne som kogebogen, griber han instrumentet og spiller Mozart. ”Den hedder: Mozart tænker altid på Mao,” fortæller han de måbende, men nu også begejstrede indbyggere. Og en af disse skiller sig særligt ud. Det er den lille skrædderinde, som med sit videbegær og store øjne fascinerer både Lou og Ma. De beslutter sig for at gengælde den revolutionære opdragelse. De vil alle hendes landlige træk til livs. Redskabet er de forbudte, vestlige bøger. De starter med Balzac og har så megen succes med deres projekt, at konsekvenserne glider ud af deres hænder.
 |
Copyright:
Sunrise Film Distribution |
Trekløveret
Balzac og den lille kinesiske skrædderinde har i sin tematik visse ligheder med Livet er smukt, hvor fangenskabets elendighed holdes ude med tro. For Roberto Benigni var det humoren, i denne film er det kunsten, der hyldes som eskapisme for en virkelighed, man helst var foruden. Og dermed hører lighederne i øvrigt op. Samtidig med at være en film om kulturrevolutionens meningsløshed, er dette nemlig også en film om ungdommens år, hvor sanserne brændte stærkere og nogen gange igennem virkeligheden og de planer, man havde lagt for den. En film om det venskab, der kan opstå i trekløveret, og som er så særligt, fordi dets levetid er kort.
Fortællingens forførelse
250.000 eksemplarer kunne historien trække i det franske bogsalg, og det er absolut heller ikke for ingenting at Balzac og den lille kinesiske skrædderinde både gæstede Cannes og var nomineret til Golden Globe som bedste udenlandske film sidste år. Sijie Dai formår at lade enhver scene stå klart uden at karikere linjerne. Skuespillet ligger konstant et nænsomt niveau under det åbenlyse og fremstår så meget stærkere, mens Dai holder temaerne ud fra sin egen krop, der oplevede det samme, med en armslængde. Balzac og den lille kinesiske skrædderinde er omgivet af en instruktørs sjæl og personlige dedikation uden at udstille den og fortjener et stort publikum af film- og andre elskere, der gerne lader sig forføre af fortællingens kunst.
|
| |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Peter Hansen
26-11-2009 17:00 | - og tænk også på scenen, hvor de to venner spiser spaghetti af samme skål ligesom Lady og Vagabonden... |
| Peter Hansen
8-11-2009 00:48 | Det undrer mig, at jeg kun har set anmeldelser, som opfatter kærlighedshistorien som historien om to unge mænd, som er forelsket i samme kvinde. I begyndelsen nævnes tilsyneladende uden grund homoseksualitet, og filmen slutter med, at den person, som ikke havde et kærlighedsforhold til pigen siger, at de ikke elskede hende på samme måde. Det er så tydeligt, at det er historien om en ung mand, som er forelsket i sin ven, som er forelsket i en pige. Det er også en stærk symbolik, at det er ham, der har foræret hende de sko, hun går i, da hun forlader kæresten. Jeg ville ikke have noget imod at forstå den anderledes, men det ville ikke passe rigtigt, og det ville gøre historien ret banal. |
|
|
|  |
|
