| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (30 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
Lyd:
Ekstra materiale:
|
|
|
|
 |
Edukators
| Morsom og rørende politisk komedie |
| |
To generationer af politiske aktivister hudflettes i østrigske Hans Weingartners anden spillefilm, The Edukators. Dels 68-generationen, der engang flyttede grænser, men som nu sidder på flæsket, og tilsyneladende ikke aner, hvad de skal bruge magten til. Og dels 90’er-generationen, der udviser et voldsomt politisk engagement, men leder i blinde efter gode sager at kæmpe for. Med afsæt i denne generationskløft har Weingartner skabt en yderst charmerende film om venskab, idealer og politisk engagement i dagens Tyskland.
 |
Copyright:
Angel/Scanbox |
Politisk aktive uden mål og med
Berlinerne Jan (Daniel Brühl fra Goodbye, Lenin!) og Peter (Stipe Erceg) udgør verdens mindste politiske aktionsgruppe, The Edukators. De bryder ind i overklassens villaer og flytter rundt på møblementet. Stereoanlægget ind i køleskabet, og pyramider af møbler i stuen er en fast del af gruppens repertoire. ”I har for mange penge” eller ”De fede år er forbi” står der på sedlerne, de efterlader, og som ofrene finder, når de vender hjem fra ferie. Effekten af gruppens aktioner står hen i det uvisse.
Kvindelig katalysator
Under elefanthuerne gemmer der sig to vidt forskellige personer. Jan er hidsig og idealistisk, mens Peter er afslappet og pragmatisk. Sammen drømmer de om en mere retfærdig fordeling af verdens goder, når de ikke går i byen eller hænger ud i Prenzlauer Berg-lejligheden med Peters kæreste Jule (Julia Jentsch). Jule bliver - sammen med forretningsmanden Hardenberg (Burghart Klaussner) med 1968-fortiden - katalysator for en række begivenheder, der udfordrer Jan og Peters venskab og politiske ståsted. Mere skal der ikke røbes om denne finurlige, morsomme og velturnerede film, men der er både kidnapning, trekantsdrama og vedkommende politiske diskussioner i vente for dén, der løser billet.
Indfølt generationsportræt
Filmens styrke er, at den tager det politiske aspekt seriøst. Nok formulerer Jan, Peter og Jule sig i venstrefløjsparoler, der flere steder tangerer det komiske, men klangbunden er realistisk og troværdig. Man er i godt selskab og bærer derfor over med de passager, hvor handlingen føles mildt fortænkt og hvor filmen tager sig lidt for god tid. Portrættet af de søgende unge rebeller er indfølt og rørende. Enhver der har snuset til venstrefløjsmiljøer i 90’erne vil føle sig genkendt.
Skuespillet er formidabelt hele vejen rundt. Filmen er rytmisk klippet og Berlin er en yderst levende kulisse i de farvemættede og kornede DV-billeder. Det er ikke hvert år vi får en politisk komedie af denne kaliber forærende.
|
| |
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Jesper
21-4-2007 00:57 | Anmelderen skriver komedie i sin overskrift. Er jeg den eneste, der ikke kan se, at den her film intet som helst har med en komedie at gøre....? Eller...? Hvad siger i andre? |
| jkcarlo
11-10-2006 01:12 | the edukators (de tre hovedpersoner) vil uddanne verden men er mindst selv lige så meget under uddannelse!
filmen er god og formår ikke at falde fra hinanden, selvom der til tider indfinder sig lidt for urealistiske scener og lidt for meget tysk jargon.
en film om idealer, kærlighed og ikke mindst venskab
**** (fire af seks stjerner)
|
| jens
30-1-2006 09:11 | rigtig god film, men jeg er lidt i tvivl om slutningen. melder Hardenberg de unge til politiet? det ser nemlig lidt ud til, han financerer deres tur sydpå? hilsen Jens |
| mads
10-1-2006 18:30 | super film.... ærgeligt at den aldrig slog så hårdt igennem som f.eks. Goodbye Lenin |
| Moviegoer
7-8-2005 23:55 | Du har måske valgt et forkert nick, hvis du ikke kan se, at filmen bl.a går i Grand Teatret *S* |
|
|
| |
|
|
