CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Die Weisse Massai

Produktionsland:
Tyskland

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Johannes W. Betz, Hermine Huntgeburth, Günter Rohrbach, Ruth Toma

Producere:
Günter Rohrbach

Fotograf:
Martin Langer

Klipper:
Eva Schnare

Komponist:
Niki Reiser

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(46 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
10-05-04:
Fortabt i Afrika
 


Den hvide masai

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama
Varighed:131 minutter
Instruktør:Hermine Huntgeburth
 
Premieredato:12-05-2006
Medvirkende:Som:
Nina HossCarola
Jacky IdoLemalian
Katja FlintElisabeth
Antonio PresterPater Bernardo
Janek RiekeStefan

Kulturkløft
 
Løjtnant John Dunbar skiftede navn til Danser med Ulve, og indianerprinsessen Pocahontas tilsidesatte sit frodige Amerika til fordel for den engelske Kaptajn Smith. Begge disse romantiske filmhelte måtte sande, at kærlighed på tværs af kulturer kan være svær. Ligegyldig hvor stærk den så end er. Selv om Steffen Brandt synger at ”kærligheden overvinder alt”, er det svært, når man har hvert sit ophav, og eksisterer på tværs af hinanden.


Copyright:
SF film
Den sande historie
Dét indså schweiziske Corinne Hofmann desværre for sent, da hun giftede sig med en afrikansk Masai-kriger, inden hun fire år senere måtte resignere og vende tilbage til alpelandet. Til gengæld kunne hun i 1999 udgive en bog om hendes sælsomme oplevelser, der i kvindekredse hurtigt blev en eksotisk bestseller. Og en sådan skal man naturligvis lave en film ud af. Desværre er filmatiseringen blevet lige så uinspireret, som Corinnes beslutning om at flytte til Kenya var ubesindig.

Kærlighedens veje
I filmen hedder Corinne mærkværdigvis Carola, men ellers er Tarzan og Jane-historien den samme. På en ferie i Kenya møder hun tilfældigvis en særegen, stolt Masai ved navn Lemalian, og hurtigt beslutter hun sig for at flytte med ham til en afsides landsby uden el, vand og sans for vestlige normer. Ikke overraskende er det svært for Carola at vænne sig til sit nye liv, og ”des mere jeg lærer Lemalian at kende, des mindre forstår jeg ham”, som hun selv udtrykker det. Kærlighedens veje er uransagelige, men – åbenbart – også ret så knudrede.


Copyright:
SF film
Ligegyldighedens drama
Problemet med Den Hvide Masai er blot, at disse kærlighedens veje aldrig betrædes synderligt ophidsende eller overraskende. Den ene ’nå-oplevelse’ efterfølger den anden, og historien har mere end svært ved at føre sin sag. End ikke Carola kan argumentere for, hvad det er, der gør Lemalian så speciel, da hun direkte adspørges af sin veninde. I stedet svarer hun uden om som et godt eksempel på filmens vage argumentation, der aldrig får overbevist om, hvorfor Carola træffer sit drastiske valg og kun hører hjemme i armene på en mand, der ser verden helt anderledes end hende selv. Således bliver det stort opsatte drama hurtigt komplet ligegyldigt.

Manglende format
Den kenyanske natur lader fortællingen udfolde sig på den mest billedskønne kulisse, men karaktererne er – undskyld udtrykket – for sort/hvidt skildret, og uden nuancer træder den ene flade stereotyp frem på scenen efter den anden. Instruktør Hermine Huntgeburth er ophavskvinde til adskillige tv-film, og det har hun i for høj grad overført på umiskendelig, triviel vis til denne film. Fraregner man den smukke musik, er der simpelt hen for lidt format over Den Hvide Masai til at kunne løfte den ugebladsnovelle-tynde beretning op til noget mere end blot en afrikansk Danielle Steel-lignende miniserie. På samme måde som kærligheden har filmmagien sine grænser.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
A - B
10-8-2009 18:13
Fantastisk

Fremragende

den bedste film.

Virkelig virkelig virkelig god.

Helle
8-7-2007 11:55
Den bedste film jeg har set længe,har set den 3 gange,og kunne se den igen, Har læst begge bøger,og glæder mig til den 3.

methe
23-11-2006 00:40
Enig, enig... Jeg syntes at den er absolut fantastisk!! Set den 2 gange indenfor et døgn..(den skulle afleveres igen) Vil lige sige at jeg absolut hader danielle steele og Meg Ryan-film, og syntes selv at jeg har en udemærket kritisk sans for film.
De gennemgår en "transformering" begge to, som bliver blændende vist og fortalt af instruktøren. Perfekt! Måske kan jeg også identificere mig en smule med Carola, fordi jeg selv har haft et forhold til en indfødt afrikaner og dermed selv været i strabadserne med at overvinde kulturforskelle og ændre på indstillingen til kvinder generelt.

H. Larsen
28-5-2006 10:23
Den mest fantastiske film jeg har set længe, og jeg har set mange. Det er muligt det er Danielle Steel agtigt, men efter at have købt bogen, og netop lige startet på at læse den, så virker det som om filmen følger nogenlunde. Man kan levende forestiller sig hvordan det har været at bo der. Glæder mig vildt til at kunne købe den på DVD.

GodGracious
16-5-2006 09:03
Forfærdelig trailer og endnu værre film. Kæresten tvang mig med til den og hold da fest en omgang søgt bavl! Synes også anmelderen er på gale veje med karakteren, men kun fordi han burde have givet 1/6!!

@Lars hvis det her skal være "kærlighed" så elsker jeg denne film. FY da føj!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem blev i 1985 den ældste Oscar-nominerede i kategorien ’Bedste instruktør’?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google