| Rejsen hjem |
| |
Den tidligere musikskribent Cameron Crowe er tilbage som instruktør oven på fire års pause siden den noget uinspirerede genindspilning Vanilla Sky. Tiden har han brugt på at skrive historien om det menneskelige spøgelse Drew Baylor, som genfinder livet på en tragisk rejse fra storbyen til den ydmyge Elizabethtown i forbindelse med planlægningen af sin fars begravelse. Elizabethtown er et pudsigt bekendtskab, til tider fascinerende og underholdende, og mindst lige så ofte en kunstig konstruktion, der slet ikke kommer til live – og så minder den i indhold forbløffende meget om Zach Braffs spændende debut Garden State fra sidste år.
Den dyre sko
Drew er designer for et af de helt store firmaer i sportssko-branchen, og vi følger i korte klip, hvordan han udvikler et helt nyt og revolutionerende design. Desværre viser det sig snart, at det eneste opsigtsvækkende ved skoen er antallet af millioner dollars, den ender med at koste firmaet. Næsten 1 milliard amerikanske dollar må unge Drew tage ansvaret for, og den slags koster naturligvis en fyreseddel fra den særprægede direktør (som den danske oversætter får givet et ekstra twist ved at forvandle sætningen "Han var fascineret af tallet 2" til "Han var fascineret af afføring" – fejlen er isoleret set til at forstå, men slet ikke i sammenhængen).
Selvmordsmaksinen
Drew går hjem, rydder lejligheden og konstruerer en sindrig selvmordsmaskine, men få øjeblikke før hans motionscykel begår harakiri på ham, ringer telefonen. Far er død, og på grund af en lang og besværlig forhistorie mellem faderens familie og Drews mor, må vores unge fallitbo rejse til faderens hjemstavn i Kentucky for at få slået bro mellem de to sider af familien. På vejen møder han stewardessen Claire, som med det samme gennemskuer Drew, og de to knytter et helt særligt bånd på natflyet mod den for Drew ukendte destination, hvor han er fast besluttet på kun at være, indtil problemerne er løst og selvmordsmaskinen i lejligheden kan genoptage sit forehavende.
Musikvideoer
Elizabethtown lider under et par oplagte problemer, som man med nogen rette kan undre sig over, at en rutineret instruktør som Cameron Crowe ikke har kunnet se på forhånd. Hans forkærlighed for musik er velkendt, og han har med sin fortid in mente uden tvivl adgang til og evne til at udvælge det bedste, men det ene iørefaldende nummer efter det andet ligger som en tung perlerække på lydsiden og danner grobund for mindst de første tre cd-udgivelser. Tematisk set er størstedelen af musikken ramt lige i øjet, men flowet i fortællingen brydes for ofte, når også scenerne skal tilpasses lydsiden. Helheden er helstøbt, men historien bliver for ofte skubbet i baggrunden, og når spilletiden for den ret beset enkle historie kravler op over 2 timer, så havde det pyntet med lidt mere selvkritik.
Minimumsudbytte
Bedst er filmen, når Crowe koncentrerer sig om at fortælle sin historie. Åbningsscenen bobler af fortælleglæde og den lange slutscene, hvor Drew med faderens aske under armen, kører på tværs af kontinentet efter en detaljeret kørevejledning som Claire har designet, havde været fin, hvis den ikke var klistret oven på en mere naturlig slutning. I længden formår hverken Orlando Bloom eller Kirsten Dunst at gøre deres personer interessante nok for andre end de mest hårdføre fans, som tilgiver alt. Bevares, de er søde og nuttede, men deres forhold, som primært udspiller sig pr. telefon, forløses slet ikke i det omfang, det har potentiale til – og et sted mellem forholds-banaliteter, lidt påtaget tristesse og et fængende soundtrack får hverken skuespillere eller instruktør mere end et minimum ud af historien om den fortabte søn, der vender hjem og med en lang række menneskers hjælp får helet de sår, som han selv har givet op overfor.
|
| |
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Eve
8-11-2007 09:38 | Mange d[rlige scener og f[ gode scener. andet er der ikke at sige! Den sucks... |
| Kristian
14-4-2007 13:00 | For mig var Elizabethtown en vældig underholdende film, og jeg fandt den ikke kedelig på noget tidspunkt. |
| jkcarlo
18-9-2006 22:19 | der sker ikke en skid i denne intetsigende film der sætter sig selv skakmat op til flere gange
* (en af seks stjerner) |
| Alexandra
14-4-2006 01:12 | Rettelse!!!
Til anmelderen: Han er fascineret af NUMBER 2! Det er lig med afføring, hvor number 1 er urin, så den er god nok |
| Lennart
13-12-2005 23:14 | Filmen burde bare aldrig være lavet. Den har ingen mening, ingen pointe, ingenting. Må være lavet af nogen, der har misforstået alting, men bare har fået midler til at lave film for. |
|
|
|  |
|
