| Sød sved |
| |
”You want fame? Well fame costs and right here is where you’ll start paying – with sweat!” Dette citat kender de fleste vel. Sagt af Debbie Allen, den hårde men godhjertede danselærerinde i tv-serien Fame. Center Stage prøver hårdnakket at tilluske sig mange af Fames kvaliteter; det lykkes aldrig, men budskabet er stadig det sammen. Vil man nyde, må man yde….
Askepot ballarinaen
Den lille bly viol Jody Sawyer, lige ankommet med fire-toget fra Indiana, har fået foden indenfor hos The American Ballet Academy. Jody har ikke verdens bedste teknik, men til optagelsesprøven imponerer hun alligevel instruktørerne så meget, at de giver hende en chance, for som ingen anden lyser hun op som en lille solstråle, når hun danser - man kan næsten ikke tage øjnene fra hende.
Den flotte ballet
Klicheerne er fra starten støbt i klodset cement. Det er skræmmende nemt at regne scenernes rækkefølge ud, så firkantet som dramaet forløber sig. Originaliteten er også fuldstændig fraværende og personerne grænser til det karrikerede, men Center Stage er alligevel en nydelig film. Teenagedramaet virker ikke for godt, men de meget lange balletscener er overraskende velfungerende - hvis man altså er til ballet! For balletdelen dominerer foretagendet.
Tyk forudsiglighed
Men inden historien ankommer til den store og vigtige afslutning for vores lille håndfuld håbefulde unge mennesker, skal de først igennem den ene svære, men lærerige, oplevelse og ydmygelse efter den anden. Søde Jody passer ikke ind på den strikse og snoppede skole, hendes fødder vil ikke makke ret, så instruktør-staben truer med at smide hende ud. Hendes værelseskammerat Eva Rodriguez går det heller ikke bedre for. Chokobrune Eva er filmens etniske indslag og rebel. Vanvittigt talentfuld, men hendes tendens til at gøre sig uvenner med samtlige instruktører koster hende næsten en udsmidning.
Dokumentarisk eller bare dum
Romantikken er næsten lige så tyk som intrigerne. Jody falder for den selvglade Cooper Nielsen, professional danser for American Ballet Company og endestationen for skolens bedste elever. Men er Cooper nu den rette for Jody?
Og hvem mon ud af de hundredevis af unge ballarinaer bliver, som de eneste tre, udvalgt til at få en plads i ballet-kompagniet? Det gode ved Center Stage er, at dansesekvenserne er meget troværdige. De fleste af filmens unge skuespillere er dansere i virkeligheden, og det hårde liv som danser bliver også godt, om end noget overfladisk, skildret. Der er dog et par smuttere. Stakkels mental-nedbrudte Jody må cirka halvt inde i filmen overveje, hvorfor hun elsker at danse. Det gøres naturligvis ved at dukke anonymt op på et lille svedigt, men farverigt og levende dansestudie. For ligesom i Dirty Dancing er det gennem almene, frække unge mennesker, at man er i stand til at indse dansens virkelige kvaliteter….
Lille film om store drømme
Manden bag kameraet hedder Nicholas Hytner og har lavet to meget statelige og nydelige film nemlig The Madness of King George og The Crucible. Men han har dog også lidt erfaring med ungdommelig romantik med den nuttede The Object of my Affection med Jennifer Aniston og Paul Rudd. Center Stage slipper ikke lige så helskindet fra sit forsøg. Ideen med at blande ballet med ungdomsfilm er ikke uden potentiale, og det er i hvert fald interessant at se en ungdomsfilm pakket ind i så meget metaforisk snak. For Jodys liv på og udenfor balletgulvet er praktiskt talt det samme.
De lange dansescener bliver dog ofte kedelige efter et par spring og pirouetter. Og da filmen står flottest, når netop de scener er i fokus, er det svært at finde noget egentlig kraftcenter i filmen. Ikke desto mindre er Center Stage en sød lille film om nogle søde unge mennesker og deres store drømme.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Liliiii.
3-12-2007 17:57 | Ej, den film er bare så god(:
ser den bare hele tiden.
årh! |
|
|
|  |
|
