| Forlad os vor skyld |
| |
På trods af deres til tider djævelske opførsel er børn oftest nogle uskyldige englebasser, som de færreste forældre ønsker gjort fortræd. Derfor gemmer der sig et naturligt og let identificerbart drama i enhver historie, hvor børn bliver ofre for en gal mands sygeligheder. Men hvad hvis man i stedet belyste børnemishandlerens synsvinkel, og de tanker og indre kampe, der strømmer igennem et pædofilt sind? Så er det straks mere komplekst at gå til. Alligevel forsøger The Woodsman netop denne tilgangsvinkel, og den lykkes på mange måder med sit kejtede karakterstudie af en plaget pædofil.
 |
Copyright:
Miracle |
Fortidens spøgelser
Kevin Bacon spiller Walter, der prøveløslades og lukkes ud i livet efter at have afsonet 12 år for ulovlig omgang med unge piger. Dagene slæber sig af sted, mens den lokale, mistænksomme politibetjent holder øje med ham, hans familie fornægter ham, og han selv knokler i et monotont job på en træskærerfabrik. Livet i friheden er begyndt, og fortidens spøgelser er svære at slippe af med, men da den hårdføre arbejdskollega Vickie falder for ham, rækker tilværelsen endelig en fremadskuende hånd til Walter. Spørgsmålet er så bare, om han kan holde sin hemmelighed for Vickie – og resten af omverdenen? Kan han stå for de mange fristelser, det frie liv giver ham? Og kan han overhovedet holde sig selv ud?
Traumer og ømhed
Walter lukker sig inde i sine traumer, og svarer mekanisk "it’s ok" gentagne gange, når hans terapeut spørger til hans nye liv, men man mærker hans udlængsel og oprigtige omsorg for omverdenen, når han f.eks. fodrer fuglene ude foran sit vindue. Han kæmper virkelig en brav kamp mod sine lyster og forsøger at bygge en normal tilværelse op, der skildres dejligt komplekst og virker mindst lige så sympatisk som hans sygdom er skræmmende. Filmen tør således nøgternt udstille en udstødt, fordømt gruppe af befolkningen, men afskriver dem hverken som ensidigt, ondsindede monstre eller stakkels ofre for deres sørgelige natur. I denne skildring står Kevin Bacons fremragende skuespil centralt. Han giver sin karrieres fornemmeste præstation i det sammenbidte portræt af Walter, der i sin kuldegysende ømhed er mere end svær at smide fra sig, og endnu sværere ikke at forholde sig til – endsige sympatisere med.
 |
Copyright:
Miracle |
Synden og dramaet
Filmen lykkes med ikke at fordømme synderen, men i stedet udvikle sig omkring selve synden. Det er pædofilien, og ikke den pædofile, der er det onde selv. Den berører nænsomt det følsomme emne, men måske en smule for nænsomt, når det kommer til Walters lidt uvedkommende forhold til den delvist karikerede jernlady Vickie. Aligevel er The Woodsmans lødighed og respekt over for det komplekse emne med til at sikre, at filmen fungerer stærkt som et indlevende drama med små thrillerelementer. Den dragende musik af Nathan Larson supplerer også fint stemningen, og den debuterende instruktør Nicole Kassell har bortset fra et par skønhedsfejl lavet en særdeles lovende debut, der er svær at se på – men endnu sværere at vende blikket fra.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
