| Da den amerikanske drøm blev mareridt |
| |
Emilio Estevez’ ensemble-drama om timerne op til mordet på senator Robert F. Kennedy er så fyldt til randen med stjerner, at årets Oscarnomineringer kunne bryde sammen. Robert Altman ville nikke anerkendende fra det hinsides, også selvom det aldrig helt bliver mesterværket, man havde håbet på.
 |
Copyright:
Angel/Scanbox |
Manuskriptet til Bobby har været i live og hvile siden september 2001. Et hjertebarn undfanget med blod, sved og tårer af Emilio Estevez, Martin Sheens søn, vi bedst kender som skuespiller (Young Guns, The Breakfast Club), men som her markerer andre store ambitioner. Først og fremmest som instruktør og humanist, men også med mod på at hejse et lille politisk flag. For selvom filmen – som titlen afslører – insisterer på at skildre sit historiske materiale personligt og intimt, er det svært ikke også at ane politiske undertoner.
1968 – mere symbol end egentligt årstal og ikke mindre for amerikanerne. Det var en tid med tro, håb og en drøm om en bedre fremtid. Og ikke kun fordi verdenen kunne ses gennem LSD og marihuana, sådan som hippierne fejrede, men også for ham, vi kalder 'the average american'. Gennemsnitsmanden. Den studerende, frisøren, hotelportieren, telefondamen og afrydderen i køkkenet. Og også køkkenchefen, bestyreren, kampagnelederen, manageren og den pensionerede børsmægler på randen af en depression. Det er disse historier, som filmen rammer tidsånden omkring Robert F. Kennedy med. Det er i timerne op til det forfærdende mord på The Ambassador Hotel, hvor det hele skete, at Bobby bringer os og fortæller historien – ikke så meget om en mand – men om en nations nye håb.
 |
Copyright:
Angel/Scanbox |
Drømme kan også briste. Det ved amerikaneren bedre end nogen i 1968. For fem år siden var det broderen John F. Kennedy, og bare nogle måneder forinden var det Martin Luther King, der lige så brutalt og meningsløst blev revet bort fra jordens overflade. Og også derfor var Bobby et nyt håb. For igen fandtes en mand, der formåede at samle amerikanere på tværs af race, alder og sociale klasse. Drømmen om en bedre fremtid fik hjertemassage. Kennedy var præsten for folkesjælen og læge for den nationale ære, der ikke mindst var såret af krigen i Vietnam. En personificering af et nyt håb, foreslår Emilio Estevez.
Hans film Bobby har både Hollywoodstjerner og politisk råmateriale nok til århundredets filmbrag – men den sætter aldrig rigtig ild til lunten. Måske vil der være klumper i halsen og duggede øjne hos en sidemand tæt på dig i biografen, men den monumentale opsætning undlader ikke at skuffe. Måske er det også ensemblefilmenes gamle svaghed, at de bliver til film kun med bipersoner, fordi hovedpersonen skal udgøres af tematikken? Estevez har i hvert fald svært ved at opnå dybde i sit galleri, fordi de små fortællinger skal afrundes hurtigt, og han vipper som regel på kanten til den sentimentale løsning. Redningsplanken er et hold af så blændende skuespillere (ikke mindst lyser den relativt ukendte Freddy Rodríguez stærkt op), at man accepterer de fleste genveje. Og Estevez har også et budskab, der vil så meget godt, at det er svært at være overhørig. Men har den også styrken til at blive husket? Måske lidt for nem at afvise for dem, der vil insistere på at se den som en naiv og politisk (korrekt) erklæring fra det demokrat-venlige Hollywood. Udenfor politisk observans sidder man tilbage med en stor lille film, der om nogen havde potentialet til at vokse sig til mesterværk og svane, men som alligevel nøjes med at være charmerende (fort)ælling om den dag, den amerikanske drøm – igen – blev til mareridt.
Filmen har premiere den 25. december 2006 i København, Odense, Århus og Aalborg.
|
| |
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | jkcarlo
4-9-2007 01:00 | hvis estevez har noget på hjertet i denne film, er det fuldstændig uklart hvilket. muligvis ønsker han at mindes en stor politiker og elsket person, men han opnår kun at skabe en komplet ligegyldig film med tom dialog og fortællinger om tilfældige mennesker hvis livsproblematiker er lige så interessante og vedkommende som tom luft
det er ringe, det er pinligt og det er tæt på tortur at se sådan en gang makværk
med de skuespillere der er på rollelisten vil jeg betegne denne film som det største flop siden årtusindeskiftet
0 stjerner |
| Rasmus
23-6-2007 20:55 | Jeg så den i flyet på vej til Amerika. Det er en god film, som at værd at se alene på grund af alle de fremragende skuespillere der er med. Plottet er ikke vildt interessant i sig selv, men karaktererne gør den seværdig. |
| Anders
20-2-2007 00:02 | Wow godt jeg nåede at se den i biograften inden den blev taget af programmet. Det er en meget god film med en meget speciel stemning, lidt ligesom Crash.
Jeg kan kun anbefale folk at se den. 5/6 stjerner. |
|
|
|  |
|
