CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Wind That Shakes the Barley

Produktionsland:
UK, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Paul Laverty

Producere:
Rebecca O'Brien

Fotograf:
Barry Ackroyd

Klipper:
Jonathan Morris

Komponist:
George Fenton

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(24 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
01-06-11:
Route Irish
08-03-10:
Looking for Eric
09-05-08:
En fri verden
27-09-05:
Et dristigt kys
28-06-04:
Intermission
07-06-04:
Sweet Sixteen
21-02-03:
The Navigators
06-11-00:
The Muse
 


Vinden der ryster kornet

Anmeldt af:Kasper Christoffer Larsen
Genre:Drama
Varighed:127 minutter
Instruktør:Ken Loach
 
Premieredato:02-03-2007
Medvirkende:Som:
Cillian MurphyDamien
Padraic DelaneyTeddy
Liam CunninghamDan
Gerard KearneyDonnacha
William RuaneGogan

Besættelse og frihed
 
Auteurs kalder man de instruktører, som sætter et markant personligt fingeraftryk på deres værker. Sådan én er engelske Ken Loach, og når han som her er i topform, er hans film rystende gode.


Copyright:
Øst for Paradis
Guldpalmer
Oscarshowet er netop overstået, og alle har naturligvis talt om den forsømte Martin Scorsese, der aldrig havde fået sin fortjente statuette – før i søndags. Det engelske indbegreb af politisk socialrealisme, den lille mester Ken Loach (der i øvrigt også burde være Oscarnomineret for en af sine ca. 30 film) har måske haft det en anelse på samme måde i forhold til filmfestivalen i Cannes. Otte gange har han været nomineret til Europas – og måske verdens – mest prestigefyldte pris for filmkunsten, og først sidste år lykkedes det endelig. Guldpalmerne gik til Vinden der ryster kornet – helt fortjent. For ingen kan som Loach gøre det politiske vedkommende og det personlige almengyldigt.

Irland 1920
Vi befinder os på de irske sletter i år 1920. Her spiller mændene hurling og kvinderne passer gryderetten i stenhusene. De havde gjort det i fred og fordragelighed, hvis ikke den engelske besættelsesmagt havde sat en ære i at genere de lokale. En dag som alle andre bliver det skæbnesvangert, da en ung irer nægter at udtale sit navn uden dialekt til soldaterne. Der opstår håndgemæng og knægten dræbes brutalt af englænderne. Sådan lyder opskriften på at skabe en modstandsbevægelse.


Copyright:
Øst for Paradis
Brødre
Den netop færdiguddannede Damien (Cillian Murphy) er netop på vej til London for at blive læge på et af landets bedste hospitaler, men briternes brutale fremfærd får ham overbevist om, at selv en umulig kamp mod overmagten er bedre at dedikere sit liv til – også selvom det skulle koste ham det. Med sin bror Teddy og kammeraterne begiver de sig ud på hederne som guerillas. Men krige kan som bekendt lettere vindes end freden, og hvad gør man med den, hvis den opnås? Hvilket samfund vil man etablere og med hvem? Teddy og Damien har to vidt forskellige opfattelser.

Utopist eller realist?
Vinden der ryster kornet er ikke kun en film om forholdet mellem tanke og handling, den er også om en politisk virkelighed, der bliver højaktuel, når et samfund skal bygges op fra grunden. Selvom der ikke hersker tvivl om socialisten Loachs eget ståsted, har han alligevel modet til at fremstille gode argumenter på begge sider. Skal man stille sig tilfreds med kompromiser eller kæmpe for utopien? ”Det er lettere at vide, hvad man er imod, end det er at vide, hvad man står for”, siger Damien et sted og rammer filmens nerve. Fortællingen er et skarpt lille billede på den større virkelighed – i Irland i år 1920, men også på dagen i dag.

Irak?
Derfor har mange selvfølgelig sammenlignet filmen med den amerikansk/britisk ledede invasion i Irak, men ret beset er det ikke fordi, Loach har haft i sinde at lave nogen direkte reference. Det er, fordi hans films tematikker er så alment gyldige, at de kan perspektivere det grundlæggende i verdenshistoriens storpolitiske problematikker.

Stor skuespilpræstation
Det særlige Ken Loach’ske træk – som man så skildret lige så elegant i hans Land and Freedom fra 198 – er hans evne til at gøre de større ideer så personligt vedkommende. Vinden der ryster kornet er derfor også en film, man følelsesmæssigt ikke kan komme udenom. En stor præstation af Cillian Murphy gør endnu en gang Loach historiske materiale så levende, at man ikke skænker det mange tanker, at begivenhederne fandt sted for næsten 90 år siden. Det er få instruktører, der rammer så præcist i skildringen af både menneske og ideologier. Vinden der ryster kornet er derfor ikke bare almindelig god – den er rystende god for både hjerte og hjerne.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jens nord
8-3-2008 23:18
hvor kan man leje filmen, har prøvet i Bogard og Blockbuster. hilsen Jens (Aalborg)

michaelw
20-1-2008 13:03
En krigsfilm,der beretter om det krigshærgede Irland i starten af 1900 tallet.
Skuespillet er i top i denne noget anderledes krigsfilm og historien er fortalt med stor entusiasme af instruktøren Ken loach.
Historien har dog tendens til nogle gange at gå i tomgang, men det rokker ikke ved helhedsindtrykket.
Fem stjerner.

MM
14-1-2008 20:25
Hvor kan man købe filmen på dvd? kan ikke se noget på nettet eller fx tpmusik.dk... ?

Tea
5-3-2007 19:36
En positivt-anderledes krigsfilm, men dog stadigvæk en krigsfilm, på en ubarmhjertelig måde skærer den dybt i ens sanseregister, så hvis man trænger til lidt opmuntring er der rigtig meget super kreative og interessante film på plakaten i tid: Volver, Das Leben des Anderen samt de Amerikanske Oscar-vindende film!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Paradis: Kærlighed16/5
The Great Gatsby16/5
Bonsai9/5
Broken City8/5
En sang for Marion8/5
Side Effects2/5
Kriger2/5
Anna Karenina2/5
Efter revolutionen25/4
Iron Man 325/4
Flere bio-anmeldelser
 
The Impossible14/5
Gangster Squad13/5
Amour10/5
Jagten7/5
Life of Pi3/5
Holy Motors1/5
Jack Reacher29/4
Seven Psychopaths26/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken profession har Stellan Skarskård i Good Will Hunting?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2013 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google