CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Hjemve

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Lone Scherfig, Niels Hausgaard

Producere:
Sisse Graum Olsen

Fotograf:
Anthony Dod Mantle

Klipper:
Jørgen Kastrup
Janne Bjerg Sørensen

Komponist:
Kasper Winding

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
FilmFolket

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(37 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
25-02-07:
Bodilvinderene 2007
10-10-06:
Ny film fra Lone Scherfig
23-12-05:
Spillefilmsstøtte til Trier, Clausen og Scherfig
 
Anmeldelser:
21-04-15:
The Riot Club
31-01-12:
Samme dag næste år
04-09-09:
Camping
02-05-06:
Nynne
25-06-03:
Wilbur begår selvmord
19-03-02:
At klappe med een hånd
21-08-01:
Italiensk for begyndere
19-04-00:
Bornholms Stemme
 


Hjemve

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Komedie
Varighed:97 minutter
Instruktør:Lone Scherfig
 
Premieredato:30-03-2007
Medvirkende:Som:
Ann Eleonora JørgensenMargrethe
Peter GantzlerErling
Bodil JørgensenMyrtle
Lars KaalundApoteker
Peter Hesse OvergaardLindy Steen
Pernille ValentinMette Inge
Se komplet creditliste her

Nøgenhed for begyndere
 
I disse tider, hvor kommuner lægges sammen og centralisering og effektivisering gør det nemt at glemme de små lokalsamfund, er det tiltrængt af Lone Scherfig at kaste sig ud i en komisk lillebyfortælling om provinsiel nærhed, sammenhold og menneskelig tillid. Manuskriptet er skrevet i samarbejde med Niels Hausgaard, den nordjyske konge af lun og skarp provinshumor, og med et nydeligt potpourri af nogle af de bedste danske skuespillere er der således fyret op under en umiddelbart interessant filmoplevelse.

Lokalsamfund i opløsning
Desværre går der ikke længe, før forventningens glæde efterfølges af skuffelse og sågar en smule vantro: Kan det virkeligt passe, at Lone Scherfig i de fem år, der er gået siden hendes sidste film, har mistet så meget fornemmelse for simpel historiefortælling, som Hjemve indledningsvist giver udtryk for? Handlingen udspiller sig i en landlig flække, som sættes på den anden ende, fordi en nøgen mand – Gud forbyde det! – eftersigende er blevet set ved nattetide. Vi følger en bred vifte af figurer, bl.a. den neurotiske Myrtle (Bodil Jørgensen) fra kommunen, den vrede og højtråbende Erling (Peter Gantzler), håndværkeren Bo (Henrik Lykkegaard) og den dameglade wannabe-kunstner Lindy (Peter Hesse Overgaard), og mens byens kollektive bevidsthed er ved at gå op i sømmene, sidder man som tilskuer og spejder efter skyggen af et sammenhængende eller vedkommende plot.

Nødopkald uden virkning
Ingen kan fungere i byen, før det bliver opklaret hvem, der løb nøgen rundt i byen, og derfor stabler Jesper (Kristian Ibler) fra Tøjforretningen og den afdæmpede apoteker (Lars Kaalund) en telefon-hotline på benene, som indledningsvist ikke bliver vel modtaget af de småborgerlige landsbyindbyggere. Og den kølige modtagelse kan man ikke forklejne de lokale, for det er både ualmindeligt svært at fatte den mindste interesse for denne anordning og – desværre – filmen i sin helhed. Handlingen er omtrent lige så spændende og mindeværdig som en råkold og blæsende mandag morgen.

Hausgaard bedst på scenen
I adskillige dialoger er det nemt at spotte Niels Hausgaards forrygende sans for komikkens nedtonede og veltimede 'less is more'-kvaliteter, men historiefremdrift og karakterudvikling synes desværre ikke at være hans forcevække hans interesse, og efterhånden som fundamentet for fortællingen går til i endeløse trivialiteter. Desuden rammer Hjemves miljøbeskrivelse de fleste toner rent, men figurernes ligegyldighed overstråler denne ellers fine kvalitet med adskillige længder.

Lavpunkt for Scherfig
Som i Scherfigs internationale gennembrud Italiensk for begyndere jonglerer instruktøren også her med mange roller, men i Hjemve kunne hun med fordel have skåret mindst halvdelen fra. Skuespilmæssigt er det også kun en nærværende Henrik Lykkegaard og en semipsykotisk Stina Ekblad i rollen som kristen missionær, der for alvor formår at brænde igennem, mens Peter Gantzler til gengæld for første gang i karrieren overspiller størstedelen af sine scener. Resten af figurerne er så gennemsnitlige, at når den nøgne sandhed om den natlige blotter afsløres, har tilskueren opgivet interessen for filmen i så høj en grad, at man næsten overser, hvor forfærdeligt forceret denne slutning præsenteres. Lone Scherfig har lavet karrierens uden sammenligning svageste film.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Bo23
23-5-2011 02:59
Anmelderen Søren Langelund har skrevet præcis hvad jeg tænkte mens jeg så filmen forleden aften. Dejligt, at være 100% enig med en anmelder for én gangs skyld!

Niels
12-9-2008 23:15
Filmen er fuldstændigt uvedkommende og rodet, ikke begyndt, ikke afsluttet, ikke gennemført overhovedet.

madsen
4-1-2008 23:33
super ringe!

Pictura
24-4-2007 23:51
Er bar røv og viklers ikke bare en smule oldnordisk?
Altså, at hidse sig op over??
Selv i provinsen??

Jan...
10-4-2007 08:28
Jeg så filmen "Hjemve" igår, og jeg synes, at den er god. Jeg vil give den 4 stjerner ud af 6 stjerner.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken genstand søger Indiana Jones efter i Indiana Jones and the Last Crusade?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google