| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (46 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 16:9, 2.35-1 WideScreen
Lyd: DTS, Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor med instruktøren, Bag kameraet, interviews |
|
|
|
 |
Alex Rider: Stormbreaker
| I Bonds børnesko |
| |
Med den underholdende Agent Cody Banks og den pinlige Spy Kids-serie har det de seneste år ikke skortet på forsøg på James Bond-lignende agentfilm i børnehøjde. Herhjemme var den velfungerende Klatretøsen et skridt i samme retning, hvilket meget karakteristisk førte til et amerikansk remake. Sidste skud på stammen er den blonde brite Alex Rider, der i bogformat har solgt millioner af eksemplarer, hvilket naturligvis resulterer i en filmatisering, kaldet Stormbreaker. Her foregår løjerne i Bonds egen hjemland, og som på ægte 007-maner vrimler det med russisktalende håndlangere, blinkende, bippende gadgets, skumle videnskabsmænd og drabelige action-missioner. Det eneste der savnes, er de fyrige kvinde-erobringer, men det kommer nok når Alex passerer den kriminelle lavalder.
 | Copyright: Angel/Scanbox | For onkel, dronning og fædreland Stormbreaker åbner også i bedste Bond-stil med en klassisk biljagt, hvor Alex’ onkel Ian viser sig at være alt andet end den kedelige bankassistent, han ellers har foregivet at være hele livet. I stedet er han hemmelig superagent, hvis lækre sportsvogn jages af nogle skumle sorte motorcyklister i hæsblæsende fart. Først undslipper han, men da en kamphelikopter herefter nedstiger fra himmelen, er det ude med MI-6s efter sigende bedste agent. Nu er det op til Alex at hævne sin onkel, og løse den sag han var sat på. Uden at vide det er Alex hele hans liv blevet trænet op til at træde i Ians fodspor, og hurtigt får han brug for sine kultiverede sprogkundskaber, præcise karatetricks og skarpe skydeteknik. For hvilken fjende mistænker en teenager for at være hemmelig agent? Medrivende, simpel action Det starter lovende, både for Alex og for filmen, men herefter går det støt ned af bakke for begge parter. Som man kunne forvente stiger graden af overdreven urealisme proportionalt med spilletidens fremskreden, men alligevel er Stormbreaker bestemt ikke kedelig. Selvom historien og de papirtynde karakterer til tider nærmer sig det pinlige, er der masser af tempo, medrivende action og herlige skuespillere, der nok i særlig grad kan fryde de voksne, mens ungerne intenst følger Alex’ færd. Det er svært ikke at nyde, når Robbie Coltrane, Stephen Fry, Bill Nighy, Ewan McGregor, Mickey Rourke, Andy Serkis og Alicia Silverstone er samlet i én og samme film. Debutanten Alex Pettyfer er i hovedrollen næsten også lige så velspillende som han er pæn at se på, hvilket får denne alkoholfrie vodka martini til at glide nemmere ned. Mens vi venter på Casino Royale kan efterårsferien startes ud på simpel, men underholdende vis, i selskab med Alex Rider.
|
| |
| | Et godt kommentarspor og en grundig tur bag kameraet er blandt det absolut glimrende ekstramateriale på den omfattende 2-disc-udgivelse. Der ligger også en række mindre featuretter med en samlet spilletid på ca. 30 minutter samt interviews med Alicia Silverstone samt instruktør og hovedrolleindehaver.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Malte 30-1-2009 21:29 | Sindsygt skuffende typisk standard-amerikansk kommerciel lortefilmatisering af en fremragende bog. Filmen springer let og behændigt hen over alle de personlige dele af Alex's liv. Istedet for at opsøge viden om sin onkels liv kommer MI6 pludselig selv til Alex, og der er ikke et eneste gram tilbage af det sindsygt gnistrende forhold mellem Alex og hans onkels morder. Letkøbt, skuffende amerikansk underholdning med et formål: hurtige penge! |
| mig 16-4-2008 20:24 | Det er bare den bedste fil jeg har seet. Alex er da bare fo HOT!!!... |
| Marie 6-4-2007 23:07 | Jeg synes det var en kanon film som holdt en i sæde lige til slutningen :D helt klart vær at se |
| Cecilie Nielsen 4-3-2007 18:49 | % = 5 |
| Cecilie Nielsen 4-3-2007 18:48 | Jeg syntes at STORMBREAKER er en meget underholdende og god film, og jeg kan ikke forstå at nogen kun giver den 3 stjerner. % stjerner fra mig. |
|
|
|  |
|
|