| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (115 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9, 2.35-1
Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1, Dolby Surround 2.0
Ekstra materiale:
Interview, Cannes-reportage, trailer |
|
|
|
 |
Volver
| Kvindekys |
| |
Vi starter på en kirkegård. Her passer man sine døde, og for søstrene Raimunda og Sole drejer det sig om deres mor Irene, som et par år tidligere døde i armene på sin elskede mand i en voldsom brand. Der hører faste ritualer med til pasningen af gravstedet, for overtroen og hensynet til de døde spiller en stor og afgørende rolle for de levendes tilværelse. Fra de helt døde på kirkegården går den faste tur til de næsten døde i den nærliggende landsby. Her bor mosteren Paula, gammel og mæt af dage. Hun passes af familiens gode ven, Agustina, som selv er døende af en ubønhørlig kræftsygdom og som også mistede sin mor den samme nat som Raimunda og Soles mor døde. Hvor besøget på kirkegården var præget af kærlighed og omsorg, er mosteren i højere grad en belastning med sine stærke principper om ikke at komme på plejehjem og gammelkonevrøvl om, at hendes afdøde søster er flyttet ind for at passe hende.
 |
Copyright:
Sandrew Metronome |
Pedro Almodóvar har med Volver (der betyder "at vende tilbage") begået sin mest konventionelle film til dato uden at give køb på en række af sine særkender. Faktisk har han forfinet dem til hel gængs mainstreamform. Vi finder både den komiske realisme fra de tidlige år og melodramaet fra 90’erne – nu garneret med klare elementer af thriller. Almodóvar har desuden siden gennembruddet i slutningen af 80’erne været en af europæisk films stærkeste kvindeportrættører og det lægger han på ingen måder fra sig i denne stort set mandeløse film, som skiller sig lidt ud fra mængden, fordi den helt dropper romantikken – og samtidig styrker han den fokus på filmens visuelle fortællestemme, som man for alvor har set udviklet siden Kødet skælver. I Volver fortælles store dele af dramaet i beskæringer, klip og farvevalg.
Raimunda (Penélope Cruz) er den handlekraftige af de to søstre. Hende, der har taget et opgør med forældrene og var blevet den fremmede uden nævneværdig kontakt med familien. Sole (Lola Dueñas) har, som den stille, lidt underkuede søster, taget teten i familien og levet i nær kontakt med moderen frem til hendes død. Hos hende er savnet størst, mens Raimunda i højere grad betragter døden som en tilstand, hvor familiens ældre er lettere at administrere og kan passes ind i hendes tilværelse, som i modsætning til Soles også rummer mand og børn. Derfor er der heller intet opsigtsvækkende i, at det er Sole, som den døde mor beslutter sig for at aflægge et sidste besøg.
 |
Copyright:
Sandrew Metronome |
Overtroen er stærk. Hvis de døde vil tilbage og gøre et gammelt regnskab op, så kommer de. Godt nok ryster både Sole og Raimunda på hovedet, når moster Paula taler om sin døde søster, men Sole bliver hurtigt overbevist, da hendes mor en dag viser sig for hende. Ja, mere end det. Hun flytter ind i Soles lejlighed, hvor der drives illegal frisørvirksomhed, og bliver ansat som "en russisk kvinde" til at hjælpe med at vaske kvindernes hår. I mellemtiden får Raimunda sine egne problemer at kæmpe med, da den nys kønsmodne datter (som også hedder Paula) pludselig bliver genstand for sin stedfars opmærksomhed – og gennem et ualmindeligt veldrejet midterstykke i filmen eskalerer begivenhederne.
Almodóvar leger veloplagt med genrer, stemninger og sindstilstande i Volver som både er thriller, komedie og sædeskildring. Overtroen bliver både ophøjet og punkteret på én og samme gang, kvinderne står trods alle deres fejltagelser og mindre flatterende karaktertræk som sædvanlig stærkt og entydigt positivt i billedet og Almodóvar formår uden at kamme mere over end godt er at fremhæve den røde skæbnens tråd, der løber gennem rødderne i familietræet uden hensynstagen til, hvor godt man tror, at man har fået låst skeletterne inde.
|
| |
| | En spinkel udgivelse, der støtter sig op af en fin reportage-dokumentar på ca. 20 minutter fra filmens premiere på filmfestivalen i Cannes samt et rigtig godt rundbordsinterview på 40 minutter, hvor Pedro Almodóvar selv interviewer sine kvindelige hovedrolleindehavere om arbejdet med filmen. Det syner ikke af meget, men dækker behovet forbløffende godt.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | michaelw.
13-1-2008 12:43 | Almdovar har lavet mange rigtig gode film (all about my mother,Women on the verge of a nervous breakdown)med denne film formår Almadovar igen at skabe en subtil og smuk film.
Godt og solidt manuskript og en meget følesesladet præstation af penelope cruz.
Fem stjerner. |
| vera
3-12-2006 13:57 | Dårlig super intetsigende! - Romantisk pladder - |
| Cecilie
7-11-2006 14:32 | ej, hold nu op! det er da en rigtig dejlig film.. den er anderledes end nogle af Almodóvars sidste film, men der er bestemt mere indhold i den end meget af det der kommer fra hollywood (her kommer der nemlig utrolig meget barnligt pladder ud fra) |
| Salma
13-10-2006 14:23 | Jeg er ikke enig i denne anmeldelse. Jeg synes historien er tynd og til tider kedelig i forhold til Almodovars tidligere film. Jeg havde virkelig set frem til at se denne film, og den starter også fantastisk, men henimod midten af filmen falder den igennem (cirka på det tidspunkt hvor Raimunda begynder at synge. Frygtelig scene!). Det er en flot film, og kvindeskildringerne er sjove og varme, og som tillæg er Penelope Cruz gudeskøn og spiller fantastisk, men hvis det havde været en amerikansk film, er jeg sikker på, at den kun havde høstet middel-anmeldelser. |
| Johnny Pepperoni
1-10-2006 12:56 | Socialrealistisk pladder med nytænkning... hvori ser du det overdrevent sentimentale og ligegyldige? Det smukke er jo netop i det subtile. |
|
|
| |
|
|
