CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
World Trade Center

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Andrea Berloff

Producere:
Moritz Borman
Debra Hill
Michael Shamberg
Stacey Sher
Oliver Stone

Fotograf:
Seamus McGarvey

Klipper:
David Brenner
Julie Monroe

Komponist:
Craig Armstrong

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(127 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
17-11-05:
Sandler & Cheadle i ny 9/11-film
19-08-05:
Greengrass laver endnu en film om 9/11
20-07-05:
Swank og Costner med i 9/11-projekt
12-07-05:
To film om 9/11 på vej
25-01-05:
Nyt fra Cage & Quaid
28-12-04:
GravStone over Alexander
 
Anmeldelser:
14-08-06:
The Weather Man
02-05-06:
Lord of War
23-10-01:
Platoon
27-02-01:
Natural Born Killers
27-02-01:
JFK
21-11-00:
Any Given Sunday
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 1.78-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, Dolby Surround 2.0

Ekstra materiale:
Kommentarspor med Oliver Stone, Kommentarspor med virkelighedens overlevende Will Jimeno, Scott Strauss, John Busching og Paddy McGee, fraklip/udvidede scener med mulighed for kommentarspor med Oliver Stone, Tilblivelsen af World Trade Center, Det fælles tab: interview med virkelighedens helte og overlevende om redningsaktionen, Opbygningen af Ground Zero, Visuelle effekter og specialeffekter, Oliver Stones New York, Spørgsmål og svar med Oliver Stone
World Trade Center

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama
Varighed:124 minutter
Instruktør:Oliver Stone
 
Anmeldelsesdato:25-02-2007
Medvirkende:Som:
Nicolas CageSgt. John McLoughlin
Michael PeñaOff. William J. Jimeno
Maria BelloDonna McLoughlin
Maggie GyllenhaalAllison Jimeno
Jay HernandezDominick Pezzulo
Armando RiescoAntonio Rodrigues
Se komplet creditliste her

Terror-tragedie
 
Med film som Platoon og JFK har instruktør Oliver Stone med ekspressiv skarphed og ubarmhjertig konsekvens omfavnet nogle af de største tragedier i nyere amerikansk historie. Så det synes naturligt, at det er ham som nu iscenesætter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Om den normalt hårdføre og kompromisløse Stone er blevet blødsøden eller for patriotisk på sine gamle dage skal være usagt, men i hvert fald undgår han denne gang konspirationsteorierne og det politiske engagement, og fortæller historien om to New York’er-politimænds vovemod og kamp for overlevelse ud fra mere banale dramatiske skabeloner.


Copyright:
UIP
Fanget under ruinerne
På stærk vis åbner filmen med en stemningssættende montage fra den morgen for fem år siden, som vi alle mindes så tydeligt. Det lignede en smuk solskinsdag som så mange andre, og Stars and Stripes flagrede stolt i morgenbrisen, mens new yorkerne stressede på arbejde. Indtil helvede brød løs. Man drages hurtigt af vor to helte John McLoughlin (Nicolas Cage) og William J. Jimeno (Michael Pena), der under et forsøg på at redde sårede ud af de brændende bygninger fanges under murbrokkerne, som de to tårne styrter sammen om ørerne på dem. Mens panik og rædsel hærger overalt over dem, knytter de to mænd et emotionelt bånd og assisterer hinanden med at holde motivationen for overlevelse oppe. Som timerne går, siver styrken ud af de to sårede politibetjente, mens familiernes håb om at se deres kære i live svinder ind. Kan man tro på mirakler på denne gruens dag?

Fundamentet kollapser
Den første halve time fungerer overbevisende, men desværre for World Trade Center er filmens titel herefter ret misvisende, fordi det kun er i starten, at omdrejningspunktet er det nervepirrende terrorangreb på den vestlige civilisations handelscentrum. Herefter flyttes fokus i stedet til en for simpel og oversentimental personhistorie, der aldrig hæver sig over de slibrige patos-romantiseringer af hverdagens helte, som f.eks. Oprah dagligt drukner sine tv-seere med. Historiens fundament kan simpelthen ikke holde spændingskurven oppe, og efter de to tårne er styrtet ned, kollapser også den fascinerende fortælling i næsten samme tempo, mens decideret håbløse replikker leveres på samlebånd.


Copyright:
UIP
Kvalmende følelsesporno
Oliver Stone kan som ingen anden kombinere politisk bombastiske, ofte kontroversielle argumenter med en hæsblæsende æstetik og intens klipning, men ingen af delene gør han brug af i World Trade Center, der både ligner og føles som et ordinært katastrofe-drama uden hans særlige fingeraftryk. Interessen for vore heltes i øvrigt ret forudsigelige skæbne er således mestendels båret frem af en fælles referenceramme omkring de forfærdende begivenheder mellem Stone og hans publikum. Men selvom de fleste af os sandsynligvis stadigvæk har billederne fra CNN’s live-dækning printet ind på nethinden, skal man have en ualmindelig speciel tilknytning til 11/9 for ikke at føle en kvalm fornemmelse, når der specielt mod slutningen åbnes for det store arsenal af følelsespornografiske, patriotiske sluser.

Det klodsede mareridt
Den store filmiske katastrofe undgås på grund af Cage og Penas subtile skuespilpræstationer. Ligeledes sikrer Stones dramaturgiske erfaring en gyseligt troværdig genskabelse af det klaustrofobiske inferno under murbrokkerne. Men alligevel rejser dette svulstige amerikanske heltedigt sig aldrig over det banale, ufrivilligt komiske fortællingsplan, og ligesom McLoughlin og Jimeno kæmper man som tilskuer undervejs en brav kamp for ikke at tage på udflugt til drømmeland. Beklageligvis er World Trade Centers klodsede forsøg på at glorificere amerikaneres overlevelsesinstinkt og ukuelige vilje mere et mareridt end en drøm at stå model til, og minderne om dengang Oliver Stone for alvor havde noget på hjerte synes at høre en svunden tid til.
 
DVD-vurdering
Filmen udkommer i to udgaver på det danske marked. 1-disc-udgaven rummer hele to kommentarspor, hvor man både kan høre filmskaberne og de virkelige personer, som historien er baseret på, berette om baggrunden for projektet. Det er fornem dækning - og suppleres tilmed med en række fraklippede scener, som Oliver Stone kommenterer.

Der er også mulighed for at lægge lidt mere ved kassen for en 2-disc-udgave - også kaldet Commemorative Edition - som rummer timevis med baggrundsprogrammer om arbejdet med filmen. Der er ret beset en øvre grænse for, hvor meget man kan dvæle ved både filmproduktionen og den sorgbearbejdelse, som filmen reelt repræsenterer - og derfor skal man være meget opsat på at beskæftige sig med World Trade Center for at få mere ud af den dyre udgave.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (24 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
...lol
17-9-2011 00:15
ok ? det flot ... tror godt de fleste har regnet den ud nu.

men tak for resumeet ;)

Verdens største Terrorangreb
11-9-2011 10:35
idag er det 10 år siden at Wrold Trade Center blev ødelagt da en flok muslimske terrorister fra Al Qaeda fløj to fly ind i de to berømte høje tvillingetårne hvor flere tusindvis mennersker befandt sig inde i bygningen folk som gik rundt inde i byen i New York kunne se en stor sort røg komme ud af de to tårne som ikke kunne reddes mindre end to timer efter angrebet styrtede World Trade Center og 3 tusind mennesker blev dræbt på stedet mens en hel masse andre blev sårede allerede midt i dagens angreb beskyldte den Amerikanske regering og befolkning Osama BinLaden for at have stået bag terrorangrebet mod World Trade Center lige siden 11 September 2001 har den Amerikanske hær jagtede Osama Bin Laden som idag er blevet dræbt i Pakistan

747
4-7-2008 22:21
Bedre end Deep Impact og Independence Day sammen med Blinkende Lygter og til sidst Rules Of Engagement!

muhammel
11-4-2008 10:21
nej

bombe manden
11-4-2008 10:19
hva det dig der tog world trade center


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Black Panther15/2
Django: The King of Swing15/2
Den skjulte tråd15/2
Dobbelt begær8/2
12 Strong8/2
Roman J. Israel, Esq.8/2
Coco8/2
All the Money in the World1/2
The Disaster Artist1/2
Maze Runner 3: Dødskuren25/1
Flere bio-anmeldelser
 
Kingsman: The Golden Circle13/2
Mother!12/2
The Big Sick9/2
It2/2
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film er ikke baseret på en tegneserie?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google