| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (15 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9, 2.35-1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Bag kameraet, Research & History, interview med Nick Cave, B-rolls |
|
|
|
 |
The Proposition
| Mørkets blødende hjerte |
| |
Nick Cave og instruktøren John Hillcoat har tidligere samarbejdet på Ghosts….of the Civil Dead, som vi ikke har set noget til her i landet, og da Cave konstaterede, at hans gode bekendte havde svært ved at få færdiggjort et westernmanuskript, tilbød han sin assistance. Det er blevet til The Proposition, hvor Caves snerrende replikker og gennemført hårdkogte attitude realiseres millimeterpræcist af Hillcoat, og ganske som det gør sig gældende med Caves musik, så er der tale om et påfaldende stringent arbejde, der blot lader som om det er løst og improviseret fremført.
 |
Copyright:
Camera film |
Vi starter midt i begivenhederne – in media res – kuglerne flyver til alle sider i et trangt, solstegt blikskur. Vi aner en afklædt luder, vi ser sure sokker bliver proppet i støvler – nogen er blevet taget på sengen. Disse nogen er to brødre, som indgår i Captain Stanleys planer. Han er en stovt repræsentant for den britiske kolonialmagt, helt overbevist om, at ro og orden nok skal indfinde sig i hans område af den australske udørk, hvis han får fingre i den notoriske Arthur Burns, der er bror til Charlie og Mike, ungkarlene i blikskuret. Planen er enkel: Den enfoldige Mike bliver hængt, hvis ikke Charlie finder Arthur og bringer ham tilbage til Stanley.
Charlie må derfor drage samme vej som så mange andre store af fiktionens tvivlsomme helte, når de drager ned af floden, ind i ørkenen, til det mørkets hjerte, som Joseph Conrad skrev om i dets afrikanske form, og som Nick Cave nu har placeret i en klippeformation langt ude i den australske ørken. En rejse væk fra civilisationen, ind til en oprindelig kerne, en bevidsthed, hvor alle overflader bliver skrællet af, og hvor alle dilemmaer afgøres i sort/hvide tableauer. For Charlie handler det om, hvem af brødrene, der skal svigtes for at den anden kan overleve.
 |
Copyright:
Camera film |
Vi befinder os i de sidste år, før civilisationen for alvor slår igennem, hvor frontlinjerne mellem aboriginals, skruppelløse lykkejagere (nyd John Hurt i en udvidet cameooptræden) og kongens stolte mænd konstant skal forsvares – om nødvendigt med ens eget, flydende blod. Og blodet flyder i rigelige mængder i The Proposition, som ikke går af vejen for at lade volden tage første parket i en konsekvent retrohyldest til netop den genrevariants store mester Sam Peckinpah.
Historiens to martrede sjæle, Charlie og Stanley, fylder hver deres del af historien, både til hest ude i vildmarken og i familiens skød – Charlie hos den efterlyste Arthur og Stanley hos hans selvstændige, men også passiviserede kone Martha. Plottet drives af den konkrete deadline, som skrives af den udstedte dødsdom over lillebroderen Mike, men filmens nerve ligger i de to parallelle historier, de to skæbner, som er bundet helt tæt sammen. Begge er blot brikker i spillet, begge kæmper for at finde deres begrænsede ståsted mellem overmagt og offer – for sådan er vilkårene i brydningsfeltet mellem bush og civilisation som Nick Cave ser det. En nådesløs kamp for overlevelse, både i mental og helt konkret fysisk forstand. Det er godt skåret, lidt for firkantet måske, men konsekvent, og midt i gruen også med en svedende, ildelugtende sans for den sære ømhed, som kan indfinde sig, når de menneskelige vilkår bliver presset langt ud over grænsen.
|
| |
| | Det ubønhørligt hårdføre er også at finde på ekstramaterialet, der er godt og solidt uden at være prangende. Samlet er der lidt over en times ekstramateriale med fokus på en traditionel "bag kameraet"-featurette, hvor interview med de medvirkende sætter arbejdet i perspektiv. Der suppleres i en særskilt bid om research-arbejdet under optagelserne og rundes af med næsten 20 minutters b-rolls, som er løse optagelser fra sets og kulisser. Der bliver heldigvis også tid til et par minutter i selskab med filmens forfatter, Nick Cave, men det er alt for kort til at give andet end et overfladisk billede. Her ville et kommentarspor have været fornemt.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
