| Tandlægen ordner lejemorderen |
| |
Man er næsten fristet til at sige, at det eneste lyspunkt i Ni fod under... (endnu et studie i elendig titeloversættelse) er Chandler. Dvs. at Matthew Perry i rollen som tandlægen Nicholas 'Oz' Oseransky er en meget vellignende variation af hans rolle i tv-serien Venner; hans altdominerende humoristiske slapstick-humor er filmens eneste nerve – midt i et anstrengt forsøg på at levere vitser i maskinpistolstempo.
Besøg hos naboen Oz’s paranoia-tendenser er ikke ubegrundede; udover at hans kone Sophie (Rosanna Arquette) ønsker ham død, så er deres nye nabo ingen mindre end Jimmy 'The Tulip' Tudeski (Bruce Willis), en frygtet lejemorder, der netop er kommet ud af fængslet. Da Jimmy har en dødsdom hæftet på sit hovede fra Chicagos mafiasyndikat, er hans tilstedeværelse urimeligt foruroligende for Oz – der slet ikke opdager, at Jimmy betragter hans vimsede opførsel som charmerende. Oz forelsker sig i Jimmys kone Cynthia (Natasha Henstridge), der bliver holdt i fangenskab af gangsterbossen Yanni Gogolack (Kevin Pollack), mens han er i Chigaco for at afsløre Jimmys opholdssted og derved indkassere den dusør, der er på Jimmys hoved. Gogolack holder Cynthia fanget i forsøget på at lokke Jimmy ud af hans skjulested. Ved at dræbe ham og Cynthia får han nemlig fuld ret til de 10 millioner dollars, som er på spil; i et lettere forvirrende plot er disse penge den eneste gulerod, der får Ni fod under... til at skride frem.
Hunderæd Handlingen er langt mere indviklet, end det er muligt at komme ind på her – men alligevel syntes Ni fod under... aldrig at være synderlig kompliceret; og når den noget halvbagte slutning forløses, er der faktisk færre twists, end man kunne forvente. Til gengæld er der masser af plads til komedie-elementet. Matthew Perrys tilstedeværelse betyder en del fald, sammenstød med ting og lignende letkøbte, men stadig underholdende, grin. Desværre er sammenblandingen med den lettere komplicerede film noir-historie uheldig; filmen bliver aldrig ’dum’ nok til, at man accepterer det som en forfladiget komedie.
Skuespillerne Filmens noget ambivalente udformning afspejler sig også i skuespillernes præstationer. Natasha Henstridge angriber sin rolle med stolt femme fatale-seriøsitet samtidig med, at Matthew Perry opfører sig, som om det var endnu et afsnit af Venner, der var i gang. Samtidig konkurrerer Rosanna Arquette og Kevin Pollak om, hvem der kan have den mest overspillede og irriterende accent. I sidste ende er det kun Bruce Willis, der formår at give sin rolle som underfundig, koldblodig men alligevel menneskelig lejemorder et skær af troværdighed.
Grin og glem Thriller-elementet fungerer aldrig i Ni fod under..., og dets indvirkning på de altdominerende komedieelementer skaber en underholdende men usammenhængende affære. Instruktør Jonathan Lynn (My Cousin Vinny) formår ikke at holde sammen på filmen, der langsomt ebber ud efter et par grådkvalte grin.
|
| |
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | M 12-6-2012 18:33 | meget uenig i store dele af anmeldelsen.- typisk anmeldelse kritisk bare for at være kritisk...
Det er en fantastisk underholdende film punktum |
| K 25-10-2009 14:32 | Enig I LOVE IT!!!, det er den bedste film ;) |
| Debbie 18-10-2004 03:11 | ELSKER DEN!! DEN ER FOR FED! |
|
|
|  |
|