CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Hairspray

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Leslie Dixon

Producere:
Neil Meron
Craig Zadan

Fotograf:
Bojan Bazelli

Klipper:
Michael Tronick

Komponist:
Marc Shaiman

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(48 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
21-01-08:
Priser fra Online-kritikerne
04-11-07:
Travolta som togkaprer?
16-10-07:
Hollywood vælger årets bedste
29-09-05:
Flere Dallas-rygter
12-08-05:
Pfeiffer får modspil af Moder Natur
 
Anmeldelser:
07-10-16:
Bad Neighbours 2
03-02-11:
Easy A
25-12-09:
Old Dogs
09-09-09:
17 Again
22-10-08:
High School Musical 3
23-08-07:
Wild Hogs
12-09-05:
Be Cool
14-07-05:
A Dirty Shame
14-04-03:
Cecil B. DeMented
 
Artikler:
31-10-12:
TV-serie: Smash – sæson 1
 


Hairspray

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Komedie, Musical
Varighed:116 minutter
Instruktør:Adam Shankman
 
Premieredato:09-11-2007
Medvirkende:Som:
John TravoltaEdna Turnblad
Nikki BlonskyTracy Turnblad
Amanda BynesPenny Pingleton
Christopher WalkenWilbur Turnblad
Zac EfronLink Larkin
Michelle PfeifferVelma Von Tussle
Se komplet creditliste her

Verden igennem en spraydåse
 
Hvis bare verden var lige som portrætteret i 60’er-musicalen Hairspray: Så enkel og sorgfri, at man kan danse race- og diskriminationsproblematikker væk, få sine drømme til at gå i opfyldelse med en sang, og selv som klassens overvægtige og naivt godhjertede pige have en chance hos byens bedste hug. Alt imens selveste John Travolta – sminket til ukendelighed som kvinde – og Christopher Walken er ens forældre. Jo, der er langt til socialrealisme og den virkelighed, de fleste af os kan nikke genkendende til, og denne – i mere end én forstand – sort/hvide film er lige så luftig og fattig på substans, som produktet der lægger navn til titlen. Men tak skæbne, hvor er det underholdende!


Copyright:
SF Film
Musikkens eskapisme
I centrum for fortællingen står debutanten Nikki Blonsky, der brager igennem som den trinde teenager Tracy Turnblad. Med højt hår i bedste Jackie Kennedy-stil, og både armbevægelser og et hjerte lige så store som sin livvidde, sætter Tracy i sit indre allerede fra første scene musik til byens puls. Ikke ulig Selma i Lars von Triers Palme d’Or-vinder Dancer in the Dark lever hun højt på musikkens magiske eskapisme, og som hun i sang beretter til sin hjemmegående moder: ”I don’t wanna be a laundress, I wanna be famous”. Drømmen er at synge og danse i byens førende varieteshow – ikke mindst fordi den skønne Link (Zac Efron) er førstedanser. Men da succesens dør begynder at åbne sig for Tracy, smækker den samtidigt i hovedet på showets regerende blondineprinsesse, hvilket dennes skrupelløse isdronning af en mor (Michelle Pfeiffer) naturligvis ikke vil acceptere.

Kridt og candyfloss
Således er banen kridtet op mellem kold overfladeskønhed og godhjertet overvægt, som i filmens anden halvdel udvides til også at indbefatte et opgør mellem forstokket, racistisk snæversyn og åbensindet, moderne humanisme. Som i en af musicalgenrens største klassikere, West Side Story, bruges de tykkeste klicheer og mest ukomplekse karaktertegninger til at udstille det absurde problem i, at forskellige racer ikke kan forenes i noget så tilforladeligt som dans og kærlighed. Men Hairsprays figurer har tilstrækkeligt med særpræg til at være både originale og interessante, selvom de reelt mestendels er karikaturer og arketyper mere end enkeltvæsner. Ydermere – og måske endnu vigtigere – får de næsten alle som én lov til at synge fængende, glad og rokkende candyfloss-pop, som unægtelig sætter fut i fejemøget både på og uden for lærredet.


Copyright:
SF Film
Succes i tredje potens
Hairspray har været en succes i snart tyve år – først som kultfilm af John Waters, dernæst som storstilet Broadway-opsætning. Susan Stromans genindspilning af Mel Brooks-genistregen The Producers fra 2005 viste imidlertid til overflod, at det ikke nødvendigvis er nemt at filmatisere en Broadway-succes oprindeligt bygget på en film. Heldigvis hviler Hairspray ikke på de teatralske laurbær, og såvel visuelt som narrativt udnyttes filmiske virkemidler, der fremavler en ikke så lidt uimodståelig charme.
Nej, det er ikke alle af de mange sange og optrin, der er lige vigtige, og til tider kunne man godt have ønsket sig en smule mindre pjat og pjank og blot en kende mere dybde. Men disse småskavanker til trods er Hairspray en sjældent set medrivende, rendyrket og uspoleret nydelse, som har potentiale til at blive en ny generations Grease. Man valser således lykkeligt og sanseligt beruset ud af biografen, med lysten til at give pokker i den grå virkelighed og med en blåøjet tro på, at en bedre – og gerne syngende, dansende og naivistisk – verden venter i efterårsregnen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (10 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
justme
19-1-2008 17:38
Jeg har lige set hairspray, og den er rigtig rigtig god. Ikke så meget på handling og skuespil, men sikke en energi den har. Jeg var bare i smadder godt humør efter og have set den. Og sad og rockede og rullede med hele vejen igennem.

Nu er det jo en musical, og man kan ikke helt sammenligne den med Dreamgirls, da den film er mere tung i det, og der ligger mere bag Dreamgirl, men faktisk vil jeg give Hairspray lige så mange stjerner som jeg gav Dream.

5 stjerner.

Og er jo altid lækker og se John Travolta danse, trods hans udklædning. Og kan godt lide slutscenen, inden han skal danse i finalen, måden han lige laver den med fingerne hen over øjnene (ligesom dansen i Pulp Ficktion) og skuler over til Michelle Pfeifer (kan ikke lige stave til hendes navn)

Så klart den kan bestemt anbefales, hvis man vil se en glad og rigtig god sangfilm. Kan sige, der er et hav af rigtig gode sange i den.


JS
25-12-2007 12:41
Den er også allerede kommet i England så hvis man ikke har noget imod at se den med engelske undertekster, så kan den bestilles over nettet.

keebee
25-12-2007 10:53
Hairspray skulle være ude Marts måned

Chels<'3
5-12-2007 13:57
Zac's G.!.<'3
Du har såå evigt ret.
Jeg ELSKER Zac's personlighed.

JD
4-12-2007 17:14
De udgiver sig for at være noget de ikke er, og det er der straks en million dumme teenagepiger (som dig sikkert) der hopper på.
Der er jo ingen normale mennesker der kan fordrage Zac Efron. Og nu skal De ikke remse en hel venne liste op, Frøkken, for teenagere er ikke normale. De har ikke deres personlige meninger, men går efter udseende og hvad deres veninder synes.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Game Night22/2
The Shape of Water22/2
Molly's Game22/2
Black Panther15/2
Django: The King of Swing15/2
Den skjulte tråd15/2
Dobbelt begær8/2
12 Strong8/2
Roman J. Israel, Esq.8/2
Coco8/2
Flere bio-anmeldelser
 
Kingsman: The Golden Circle13/2
Mother!12/2
The Big Sick9/2
It2/2
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken sang synger hesten i spion-spoofen Top Secret!?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google