| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (37 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 16:9, 2,35-1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Slettede musikscener, musikvideo med Beyoncé |
|
|
|
 |
Dreamgirls
| Drømmernes stjernestund |
| |
Måneder før dens premiere var Dreamgirls på alles læber i filmbranchen, og en på alle måder storslået Broadway-filmatisering om den amerikanske drøm havde "Oscar" skrevet over sig med store neon-glitrende bogstaver. Da nomineringerne forleden blev offentliggjort, blev der også sagt "Dreamgirls" hele otte gange, men overraskende ikke i forbindelse med Bedste Film, og det kan man kun undre sig over. For magen til visualiseret og frydefuldt følelseskoncentrat rammer næppe biograflærrederne igen foreløbigt.
 | Copyright: UIP | Koldt på toppen Dreamgirls er en musikalsk historie om drømmes skrøbelige eksistens og om perlerækken af karrieremæssige såvel som menneskelige op- og nedture, som følger opfyldelsen af dem. Tydeligt inspireret af Motowns gyldne år i 60'erne og 70'erne og ikke mindst Diana Ross og The Supremes centreres fortællingen om tre talentfulde unge soul-sangerinder, som pludselig får deres livs chance for at træde ind i det forjættede rampelys. De bliver korsangere for stjernen Jimmy "Thunder" Early (Eddie Murphy), men forsangeren Effie (Jennifer Hudson) vil og kan mere. Da gruppens snu manager Curtis Taylor (Jamie Foxx) endelig opdager pigernes potentiale, kræver han blot den smukke og naive Deena i front i stedet for divaen Effie. Omkostningerne for at nå toppen af poppen begynder langsomt at gå op for de tre veninder. Ikke kun et udstyrsstykke Fra første frame pumper bassen, og hverken pigerne eller filmen i sin helhed ser sig herefter tilbage. Der er kun én vej, og det er frem, og hurtigt jonglerer Dreamgirls succesfyldt med hele følelsesrepertoiret. Her er tale om en af de få musicals, hvor glæden, sorgen og alle mellemliggende følelser virker ægte og reelt menneskelige, og kun sjældent får de ellers medrivende sange og genren i sig selv overtaget over den på én gang gribende og dragende fortælling. Skuespillerne er pakket ind i de mest bedårende kulisser, kostumer, lyssætninger og lydbilleder, men det er de ofte meget personlige og dybtfølte udtryk, som efterlader adskillige vedvarende indtryk.
 | Copyright: UIP | Gennembrud og comebacks Filmdebutanten og American Idol-'taberen' Jennifer Hudson er det bedste eksempel herpå, når hun det ene øjeblik brager igennem lærredet i op til flere sange, og kort efter leverer hjerteskærende hardcore skuespiller-teknik. Det er fuldt fortjent, når hun om kort tid triumferende kan løfte Oscar-trofæet for Bedste Kvindelige Birolle(?). Bemærkelsesværdige er også Beyoncé Knowles og Eddie Murphy, som hver især formår at fralægge sig deres slidte kendis-personaer til fordel for disse bærende og i virkeligheden meget skrøbelige figurer.
Funklende stjerne Selvom der måske er et plothul her og der, og en sang eller to for meget, som forhindrer publikum i at få pulsen ned for en stund, er Dreamgirls i sandhed en triumf for Bill Condon. Instruktøren formår at iscenesætte sin film som det uforglemmelige sansebombardement, som den mere fade Oscar-vinder Chicago så inderligt ønskede at være, og sammen med Baz Luhrmanns eksplosive Moulin Rouge er Dreamgirls Hollywood-musicalens klarest funklende stjerne i årtier. Så forførende en film, at man ofte forsvinder helt og aldeles ind i dens drømmeunivers og glemmer, at man kun er tilskuer.
|
| |
| | Et ekstramateriale i underkanten, hvor de tolv ekstra scener med sange naturligvis er velkomne, hvis man var begejstret for filmen, men helt uden skyggen af kommentarspor, bag kameraet-programmet, interviews eller andet, der kunne have givet et indblik i det utvivlsomt spændende arbejde med at genskabe tidsstemninger og sange.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (11 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Dreamgirls fan 9-3-2008 20:58 | Jeg er helt vild med filmen jeg kan blive ved og ved med at se den hele tiden jeg stopper aldrig den er bare super god kan alle sangene der er i den den er bare super duper god elsker den og er helt vild med jennifer hudson . |
| nop 27-12-2007 23:16 | jeg synes det er en meget god film. den er spændene og man lever meget ind i den hvis man vil være sangere. jeg giver den 5 *****. |
| michaelw 15-6-2007 21:31 | En mildest talt skuffende film med alle de positive anmeldelser glædede jeg mig til filmen. Men jeg må sige at jeg bliv enormt skuffet filmen var ikke specielt vedkommende sangene var da pæne og mondæne men det dækker ikke over et svagt manuskript og en meget upersonlig instruktion fra Bill condan.
Eneste pluser er Eddie murphy og og den oscar vindende jennifer Hudson. To stjerner. |
| nina 14-2-2007 21:45 | Forstår slet ikke jeres negative kommentarer. Filmen er intet mindre end fantastisk. Specielt Beyonce og Jenniffer Hudson spiller og synger fantastisk. Jeg køber helt sikkert soundtracket og dvden..! |
| gazza 14-2-2007 14:05 | jeg brød mig bestemt heller ikke om skrigende b. knowles men hende har jeg aldrig kunne lide |
|
|
|  |
|
|