CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Notes on a Scandal

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Patrick Marber

Producere:
Robert Fox
Andrew Macdonald
Allon Reich
Scott Rudin

Fotograf:
Chris Menges

Klipper:
John Bloom

Komponist:
Philip Glass

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(17 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
03-12-07:
Viggo Mortensen vinder pris i England
17-12-06:
Årets Golden Globe-nomineringer
02-09-05:
Mere nyt om Elizabeth-opfølger
06-05-05:
Dobbelt Blanchett/Pitt
08-04-05:
Soderbergh starter en krig for at få Blanchett
 
Anmeldelser:
05-07-07:
Little Fish
08-05-07:
Babel
22-08-06:
Mrs. Henderson præsenterer
12-08-05:
The Aviator
20-07-05:
Closer
31-03-04:
Veronica Guerin
13-11-02:
Iris
12-02-02:
The Man Who Cried
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Ukendt

Lyd:
Ukendt

Ekstra materiale:
Ukendt
Notes on a Scandal

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:88 minutter
Instruktør:Richard Eyre
 
Anmeldelsesdato:07-08-2007
Medvirkende:Som:
Judi DenchBarbara Covett
Cate BlanchettSheba Hart
Alice BirdSaskia
Bill NighyRichard Hart

Fatal Attraction
 
Den britiske dramatiker Patrick Marber er begyndt at gøre et godt indtryk i filmverdenen, og efter manuskriptet til Mike NicholsCloser fra 2004 har man ventet spændt på, hvad næste skridt skulle blive. Han har en særlig evne til at placere sine figurer i nådesløse følelsesspil, hvor både genkendelighed og højdramatiske øjeblikke står på menuen. Nu er Notes on a Scandal klar i biografen, et manuskript baseret på Zoe Hellers roman af samme navn, og instrueret af teaterinstruktøren Richard Eyre, der tidligere har arbejdet med Marbers teaterstykke i London.


Copyright:
Fox Film
Således i gode hænder og med to fantastiske skuespillerinder i de to centrale roller kan man trygt nyde det dæmoniske spil, som den ældre grå mus af en lærer, Barbara Covett, driver med sin nye og uerfarne kollega Sheba Hart. Barbara er fortælleren, den løgnagtige, manipulerende og gennemført selvretfærdige fortæller, som leder os med spiddende vid og komplet mangel på realitetssans frem mod dramaets klimaks – fuldbyrdelsen af den tiltrækning, som så afgjort ikke er gensidig. For hvor Barbara har gjort det til lidt af et speciale at indynde sig hos attraktive, yngre kvindelige kollegaer, så er Sheba blot en sårbar sjæl, der uheldigvis kuldsejler med den udspekulerede femme fatale.

Historien om Barbara er nok en sørgelig beretning om en passioneret kvinde fanget i en kærlighedsløs og gammeljomfrunalsk tilværelse, men samtidig også et pudsigt portræt af en intelligent kvindes virkelighedsflugt leveret med bid og replikker af den type, som Judi Dench nyder at forvandle til borende pile af afsavn, forventning og i sidste ende had. Fortællingen finder tilmed fuldt kvalificeret modvægt i Shebas historie, om den attraktive unge kvinde (Cate Blanchett)fanget i et udsigtsløst middelklasseliv, hvor hun foregiver at fastholde nogle af ungdommens rebelske idealer ved at undervise i kreative fag, uden at hun nogensinde overbeviser hverken elever, os eller sig selv om, at det bare er i nærheden af hendes rette hylde. Privaten rummer den noget ældre ægtemand, der er god som dagen er lang, men også et forkert match, når tryghedsbehovet er stillet, samt to børn – teenagedatteren, der helst ville være fri for familien, samt en søn, der lider af Downs syndrom og dermed sagtens kunne gøre det ud for en fuld tilværelse i den kærlige omsorgs tjeneste.


Copyright:
Fox Film
Intet under, at Sheba har brug for at komme væk fra det hele – at hun "fortjener det", som hun, splittet af kampen mellem samvittighedskvaler overfor den elskelige familie og hendes indre trang til at bryde med alle forpligtelser, forsøger at forsvare sin flugt – en passioneret affære med en 15-årig elev fra hendes klasse. Et brud langt over det acceptable, og ikke mindst et yderst potent brændstof til den længselsfulde Barbaras bål, som næret af jalousi blusser op fra indestængt forelskelse til altødelæggende ildløs.

Notes on a Scandal er et præcist justeret karakterstudie af to skæbner på kollisionskurs. To skæbner, der begge drømmer om, ikke nødvendigvis andre liv, men blot en bedre variation af deres eksisterende. Ikke urimelige drømme og bestemt genkendelige for de fleste. Båret af to hudløst udleverende og derfor fænomenale præstationer og understøttet af komponisten Philip Glass’ insisterende og allestedsnærværende underlægningsmusik har Richard Eyre og Patrick Marber skabt enkle rammer for en fortælling, som trods umiskendelig filmisk, især i sine bevidste valg af og skift mellem farver og lyd, bærer mange af teatrets kvalitetstræk. Det kunne være endt fortænkt, forskruet eller blot for meget – men her er ingredienserne fint afbalanceret til et kammerspil om passionens farlige bagsider.
 
DVD-vurdering
Ingen anmeldelse af ekstramaterialet, da distributøren ikke har stillet kopi til rådighed.

Ekstra materiale:

Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Johnny Byronic
29-1-2008 03:12
Perfekt film. Seks stjerner herfra. Godt kommentarspor på DVD´en

michaelw
22-7-2007 12:40
Notes on a scandal handler om to ensomme kvinder de hver især takler deres ensomhed på vidt forskellige måder.
Manuskriptet er helt i top det samme er skuespillerpræstationerne hvor specielt Judi dench og cate Blancheet skiller sig ud.

en rigtig god film.
Fem stjerner.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Debat lige nu
NARUTO
jeg har f?et en demo til naruto shippuden ultimate
 
Jan Priiskorn-Schmidt
hej halle !jeg har ikke helt fattet hvad du mener
 
Inception
Filmen bliver så trættende og hul at man ender med
 
Filmplakater/Godfather
Hvis man har smag for exploitation-fi-lm og søger p
 
Filmplakater/Godfather
Hej Alle.

Der er eksistere også en butik på Søbor
 

Quiz
Hvem havde porter på termokanden i Anders Refns TV-serie Een gang strømer… fra 1987?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2010 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google