| Gammel vin på nye flasker |
| |
Der var Oscar-succes og genoplivning af en klassisk genre i luften, da skuespiller Russell Crowe og instruktør Ridley Scott arbejdede sammen med nyklassikeren Gladiator. Med A Good Year genoptager de to samarbejdet, men denne gang er sandalerne og det episke drama skiftet ud med franske vinmarker og en famlende feel good-fortælling. Hverken Crowe eller Scott har på egen hånd den store erfaring ud i luftige romantiske komedier, og det kan mærkes i A Good Year, som mest af alt føles som et fælles badeferieprojekt. Afslappende og harmløs, men aldrig engagerende.
 | Onkel Henry og Max Skinner som ung - her er det Freddie Highmore, der spiller ham.
Copyright:
Fox Film |
Børsmægleren og vinslottet
Crowe spiller Max Skinner, en glat, men charmerende børsmægler fra London, som succesfuldt og snedigt snor såvel værdipapirerne som kvinderne om sin lillefinger. En sand vinder set igennem de moderne materialistiske samfundsbriller. Et lille skår i glæden over hans seneste millionhandel er det dog trods alt for Max, da han får nyheden om hans onkels død. Den noget excentriske, ofte fordrukne, men alligevel livskloge onkel (Albert Finney) var den eneste person, Max nogensinde havde elsket, og hans bedste minder fra barndommens lykkeland kom fra de mange somre på onklens vinslot. Selv samme slot som Max finder ud af, at han har arvet, selvom livet i overhalingsbanen kostede kontakten med onklen. Først øjner Max i slottet en ny indtjeningsmulighed, men da han selv tager til Frankrig for at inspicere herlighederne, virker det hektiske storbyliv pludselig mindre attraktivt.
Gammeldags, gennemtærsket fortælling
A Good Year er en gammeldags dannelseshistorie om at finde de sande, enkle værdier i livet, men hvor velment dette end lyder, kunne selv Danielle Steel have leveret en mere udfordrende udlægning af denne gennemtærskede tematik, end der her er tale om. Ridley Scott synes mere interesseret i at fremstille det frodige Frankrig på flot, men kedelig postkort-maner end at fortælle en vedkommende historie, og sjældent har den tidligere så visionære instruktør undervurderet sit publikum så meget med slibrig nostalgi og lommefilosofiske moraler. Konstant er man som tilskuer et skridt eller ti foran fortællingen, som gladelig svælger i klicheer og plothuller. Mest søgt og forceret er romancen mellem Max og en genstridig mademoiselle fra lokalegnen, som til sammenligning får den ellers ret så forudsigelige skildring af den hårdføre forretningsmands forandring til varmblodet livsnyder til at fremstå på grænsen til det dybtfølte.
 | Marion Cotillard får vi snart at se i Spurven - La vie en rose, hvor hun spiller Edith Piaf
Copyright:
Fox Film |
Dårlig eftersmag
Heldigvis er Russell Crowe en så professionel og talentfuld skuespiller, at de to langtrukne timer i selskab med A Good Year aldrig stiger ned fra det ligegyldige plan og bliver decideret uudholdelig. Han har tilpas med glimt i øjet og god komisk timing til at sikre et par underholdende øjeblikke. Albert Finney er som sædvanlig også en sand nydelse, men desværre er det kun ham og hans figurs franske vine, som synes at blive bedre med tiden, og ikke filmen som helhed.
A Good Year ender således som en for luftig og letkøbt filmoplevelse. Der er lige så meget feel good-stemning som til en fest, hvor kun værten nyder vinen, og som romantisk komedie får den aldrig hjertet til at banke eller latteren til at sprede sig. Gammel(dags) vin på nye flasker, der efterlader sig en klam eftersmag af tykke moraler og glat æstetik.
|
| |
| | Ingen anmeldelse af ekstramaterialet, da distributøren ikke har stillet kopi til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (11 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Papfis
5-4-2007 21:29 | Selvom A GOOD YEAR ikke bringer noget nyt med sig, er det en både sød, dejlig og feel good-film. Den kører afsted i et roligt og hyggeligt tempo, og er en perfekt film i selskab med kæresten.
Jeg fiser 4 ud af 6 gange for den romantiske komedie instrueret af Ridley Scott (!) |
| Hallo?
3-4-2007 22:21 | Prøv dog at skrive noget om filmen i stedet for at skændes over nettet! Har I ikke noget bedre at tage jer til? |
| Nuff said
14-3-2007 18:01 | Fjols mig her og fjols mig der. Hvad man siger er man selv? Dobbeltmoral er dobbelt så godt som moral?
Du er vist mere FREAK end FILMfreak...
Nuff said! |
| Filmfreak
14-3-2007 17:10 | Jeg tænkte mig om. Det var fuldt bevidst at jeg kaldte dig et fjols, for den måde du fører dig frem på kan kun gøres af et fjols. Jeg kan da også gentage mig selv:
Du er et fjols.
Lær hvad ordet sammenligning dækker over. Anmelderen skriver intet om at de to film har noget til fælles (pånær instruktøren og hovedrolleindehaveren. Hvilket jo er helt rigtigt). Han sammenligner dem IKKE.
Og jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du mener om anmelderen. Læs hvad jeg skrev før. Bare fordi du ikke kan lide Gladiator, betyder det ikke at den ikke er en nyklassiker i genren. For det er den. Jeg synes Ringenes Herre er middelmådig underholdning, men jeg er ikke så dum at jeg af den grund sviner folk til der kalder dem nyklassikere. For de er nyklassikere. Ligemeget hvad jeg mener om deres kvaliteter. |
| Nuff said
14-3-2007 16:05 | @Filmfreak: Du kalder MIG et fjols, mens du samtidig opfordrer mig til at tænke før jeg skriver. Kan du ikke selv følge denne opfordring?
Langelund sammenligner da de to film ved at bringe en totalt ligegyldig actionfilm (Gladiator) ind i en anmeldelse af en dejlig feelgood-film. De har jo intet til fælles!
Og jeg må vel selv om, hvorvidt jeg føler anmelderen er en padde eller ej, når han kalder den forfærdelige sandal-film for en nyklassiker?
Og gu' har lækre kvinder betydning, når man ser film. Mænd vil se kvinder, action eller noget midt i mellem, og alle os mænd fortjener også opmærksomhed fra den ih-så-seriøse hr. Langelund.
Nuff said! |
|
|
|  |
|
