| Vattede vildsvin |
| |
Den piskende vind igennem håret, den endeløst åbne landevej under fødderne og følelsen af uforbeholden frihed i blodårerne. Road trip på ryggen af en Harley Davidson er en så bærende del af den amerikanske drøm og kultur, at den for længst har indtaget forstæderne i Guds eget land, hvor mangen en midaldrende pater familias har gjort forsøget som blæret biker for at blive ét med den indre eventyrer. Dette er udgangspunktet for komedien Wild Hogs, hvor de fartgale familiefædre gives ansigt.
 |
Copyright:
Buena Vista |
Småborgeren på kanten
Nogle vil nok mene, at der ikke er meget respektindgydende over gammelfar iført en lidt for stramtsiddende læderjakke med rygmærker, som lillemor har syet. Der er skam også mere tøffelhelt end tyr over tandlægen Doug (Tim Allen), computernørden Dudley (William H. Macy), toiletrenseren Bobby (Martin Lawrence) og advokaten Woody (John Travolta), når de i weekenderne sammen kører en tur rundt i kvarteret som banden Wild Hogs. De forsøger så indtrængende at være smarte og som i deres ungdom at leve et liv på kanten, men i forskellige afskygninger står de alle i en småborgerlig midtvejskrise af format.
Roadtrip i tredje gear
Da Woody går fallit og bliver forladt af sin smækre fotomodelkæreste, får han overbevist gutterne om, at løsningen på hele kvartettens problemer er en road trip på jernhingsten tværs over landet. Men de fire halvkiksede musketerer er naturligvis ikke forberedt på det vilde liv i naturen, og da de krydser klinger med en rigtig motorcykelbande, er det pludseligt mere end deres selvrespekt, som kommer i fare. Selvom der udveksles øretæver og faretruende blikke på må og få, er de fleste aspekter ved Wild Hogs imidlertid så harmløse, at man aldrig for alvor frygter for hovedfigurernes velbefindende. Genren er den lette, pseudo-livsfilosofiske komedie, og hverken plot eller skuespilpræstationerne fra firkløveret i front kommer nogensinde for alvor i nærheden af at trykke på gaspedalerne.
 |
Copyright:
Buena Vista |
Sympatiske vatnisser
Alligevel er der dog en ret kær film gemt i fortællingen. Om man er 25 eller 65 år, har de fleste nok oplevet, hvor nedslående det kan være at blive ældre, og de udbrændte hovedfigurers desperate kamp for at vinde selvrespekten tilbage er så sympatisk, at man gang på gang tager sig selv i at smile over de ellers ret slidte vittigheder og letkøbte moraler. På trods af en overraskende gæsteoptræden fra en Harley-legende er det da også først til allersidst, at benzintanken for løber tør for overskud. Ydermere er Ray Liotta, Marisa Tomei og ikke mindst den altid fremragende John C. McGinley forrygende i birollerne, hvilket gør det nemmere at tilgive, at specielt Travolta visse steder overspiller skamløst.
Køresygen udebliver
Det havde klædt historien at have noget mere af det bid og den gnist, som Doug, Dudley, Bobby og Woody så inderligt savner – og som manuskriptforfatter Brad Copeland udviser i tv-serier som My Name is Earl. Selvom midtvejskrisefortællingen ikke er så intelligent som i Sideways, og motorcyklerne langt fra bliver redet så revolutionerende cool og frimodigt som i Easy Rider, giver denne lunt underholdende køretur med Wild Hogs dog hverken humør- end køresyge.
|
| |
| | Anmeldes ikke, da kopi af udgivelsen ikke er stillet til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
