| Åndernes magt |
| |
Det er svært ikke at føle sig overvældet, når det metafysiske en sjælden gang viser sit uhåndgribelige ansigt skræmmende klart og tydeligt lige foran vores øjne. Håret rejser sig, gåsehuden pibler frem, eller en isnende kulde løber ned ad ryggen i mødet med en gud, en ånd – eller sågar en vellykket film, der behersker kunsten at få det overnaturlige fremstillet troværdigt, det urealistiske realistisk. Et godt eksempel på sidstnævnte er et nyt spansk horror-drama, som foruden at skræmme er ikke så lidt rørende. Titlen er Børnehjemmet (org. El Orfanato), og bag kameraet står den debuterende instruktør Juan Antonio Bayona, som med sin film formår at skabe en sjældent nærværende rejse ind i den uhyggeligt ukontrollerbare verden hinsides vores normale fatteevne.
 |
Copyright:
Camera Film |
Fortabt i fantasien
I Børnehjemmet projiceres en umiddelbart harmløs spøgelseshistorie nemlig over i en seriøs rammefortælling om tab, fortrængte barndomsminder og en mors kærlighed til sit barn, og heri ligger filmens helt store force. For man tror på historien om Laura, der som voksen køber det nedlagte børnehjem, hun selv tilbragte seks gode år på som barn. Sammen med sin mand og den 7-årige søn Simon vil hun etablere et behandlingshjem for handicappede børn, indtil Simon inspireret af stedets mystiske fortid begynder at fortabe sig i sin egen fantasiverden. Det tvinger langsomt, men sikkert Laura til at blive konfronteret med en mørk side af hendes barndomshjem og – ikke mindst – nogle dystre hemmeligheder, som for alvor synes vakt til live, da Simon pludseligt forsvinder. Laura må nu forsøge at udviske grænsen mellem imagination og virkelighed i håbet om at få sin søn tilbage.
Afbalanceret dybde
Som modvægt til Lauras stigende tro på ånders magt og indblanding i sønnens forsvinding, placerer Bayona hendes forståeligt skeptiske husbond og politiets chefpsykolog. Begge taler de fornuftens tungemål, og som tilskuere bliver vi aldrig helt sikre på, om Lauras åbning af de hemmelige verdeners døre reelt kun foregår i hendes plagede sind som reaktion på tabet af Simon. Men ligegyldigt hvordan man tolker filmens udvikling, er man fængslet fra den første, nærmest virtuose flashback-scene i barndommens lykkeland til den afsluttende og ømme forløsning. I mellem disse yderpunkter forløber en perfekt afbalanceret film, der hverken er for kort eller lang, og som i Lauras motivation for at finde sin søn opnår en imponerende emotionel dybde.
 |
Copyright:
Camera Film |
Psykologisk suspense
Bayona styrer således sikkert uden om genrens mange kliche-faldgruber på trods af den tilsyneladende tilstedeværelse af et hjemsøgt hus, spøgelser og paralleluniverser. Ydermere undervurderer han ikke sit publikum og bruger kun psykologiske remedier til at sprede uhygge i stedet for at ty til special effects, tonsvis af kunstigt blod og overfladisk action, som kendetegner de fleste horrorfilm fra Hollywood. I stedet gives tid og plads til fortællingen, figurerne og en konstant opbygning af en underliggende suspense, der får det til at rive og ruske i både blade, træer og vores hjerter, som sine steder når at banke foruroligende hurtigt. Når Laura i et tomt soveværelse skriger ud til spøgelserne, at de bare skal komme frem, for hun er ikke længere bange, har man virkelig lyst til at vræle "men det er jeg!", mens man klamrer sig til sin sidemand!
Bayonas billet mod stjernerne
I hovedrollen er Belén Rueda (Mit indre hav) et sandt kraftværk med hele følelsesregistret og det begyndende vanvid siddende ude på tøjet. Kraftfuld er også filmens stemningssættende fotografering, som i enkelte scener nærmer sig ren billedpoesi og unægteligt gør det svært ikke at blive draget mod et ophold på Børnehjemmet. En film, der sammenbinder The Others’ simple, klaustrofobiske uhygge og Exorcistens nærværende indblik i det overnaturlige med Pans labyrints ubarmhjertigt rørende grusomhed. Uden på noget tidspunkt at være andet end sin egen. Øverst på plakaten står godt nok instruktøren af sidstnævnte mesterværk og denne films producer, Guillermo del Toro, men med denne mere end lovende debut er Juan Antonio Bayona et godt bud på den næste spansktalende instruktør, som opnår fortjent international stjernestatus.
|
| |
| Seneste kommentarer: (17 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Stereotype
16-3-2010 23:27 | Truleigh - det religiøse spiller ingen rolle. Filmen er barsk og ubarmhjertig i det katastrofale i at tro på ånder og spøgelser fra fortiden - det er i hvert fald den helt klare fortolkning i mine øjne. Et mesterværk. |
| truleigh
5-1-2009 23:24 | fin nok den første 2/3
problemet er at det religiøse tema spiller så stor en rolle
de klassiske engelske gysere fra 60erne, baseret på Henry James' romaner havde ikke dette aspekt
som i Pans Labyrinth, forringer det jo slutningen for en gammel Argento-fan |
| nick_basvig
1-1-2009 20:52 | http://www.message_c4tzelpasdro.com/ |
| Søren Langelund
3-6-2008 12:53 | Den går desværre ikke længere i biografen.
MEN den kan formentligt allerede købes på en dvd i udlandet (måske den er udkommet i Spanien med engelske undertekster?)
Ellers kommer den på dvd i Danmark den 19. august ifølge distributørens egen hjemmeside. Det bliver tilmed i en special edition...
|
| Anja
2-6-2008 22:33 | Ved I om den stadig går i nogen biografer? |
|
|
|  |
|
