| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (86 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 16:9, 2.35:1
Lyd: Dolby Surround, Dolby Digital
Ekstra materiale: Slettede scener, musikvideoer, billedgalleri, Jamie Foxx Spotlight, Gag reel (På DVD-ROM:) Quiz, sceneeditor, artikler, anmeldelser |
|
|
|
 |
Any Given Sunday
| Sports- eller krigsfilm? |
| |
Hvad der skulle have været den ultimative hyldest til amerikansk fodbold og en formaning om, at sporten skal vende tilbage til de gamle dyder, er i stedet blevet til en 165 minutters kaotisk, kalejdoskopisk og (desværre ganske) kedelig affære. Oliver Stone har en tendens til at fokusere på død, vold og korruption (JFK, Platoon, Nixon, Natural Born Killers), og med Any Given Sunday får vi alle 3 elementer blandet sammen med en kommentar om sportens forfald.
Funklende stjernebesætning Rollelisten er lige så stjernespækket som en klar nattehimmel. Som træner for holdet Miami Sharks ser man Al Pacino i rollen som Tony D'Amato, der med over 20 års erfaring kan mærke, at han er ved at miste grebet om og kontakten med sit hold. Denne følelse forstærkes , da den 38-årige quarterback Jack "Cap" Rooney (Dennis Quaid) bliver skadet, og den unge, egocentrerede og selvsikre Willie Beamen (Jamie Foxx) overtager hans plads. Pludselig vendes der op og ned på holdets nedtur, og D’Amato kan mærke holdets direktør, Christina Pagniacci (Cameron Diaz), ånde ham i nakken, på jagt efter en ny og mere tidssvarende træner. Hun slår sig sammen med holdlæge Mandrake (James Woods) for at holde Jack Rooney på bænken og den unge Beamen inde i varmen.
Respekter de gamle Dette fører til et kultursammenstød af dimensioner mellem D’Amato, der tror på sammenhold og ’team spirit’ og Beamen, der kun er sig selv og sin pengepung nærmest. Langsomt men sikkert åbenbares den kynisme, som har gennemsyret amerikansk fodbold for seeren; spillerne tager unødvendige chancer for at opfylde sponsorernes krav, og direktøren blander sig i holdopsætningen for at tiltrække investorer. Any Given Sunday er et effektivt eksempel på Stones hang til håndholdt kamera og lynhurtige MTV-agtige klip. Seeren får en fornemmelse af at være midt i det hele, når man i lynhurtige klip farer rundt på banen – forvirrende og frydefuldt på én gang. Desværre er filmen så optaget af amerikansk fodbold, at det er en stor fordel, hvis man rent faktisk har forstand på sporten – for uden denne viden forsvinder meget af filmens kærlige og loyale stemningskulisse.
Smuk men svag Stone prøver på at behandle emner som sex, race, kommercialisme, dopingmisbrug og mediernes tyranni, samtidig med at han ophæver fodbold til en religion, hvor mænd gladeligt ofrer deres helbred for at være med i spillet. Desværre svæver hans hyperaktive kameraføring let hen over alle disse tunge emner og efterlader skuespillerne nytteløse tilbage uden mulighed for at få fat i publikum. Hverken Cameron Diaz, James Woods eller Al Pacino formår at hæve den ellers velskrevne dialog mærkbart, og kun unge Jamie Foxx skaber glød og intensitet i rollen som Beamen. Så på trods af klippernes hårde arbejde, de smukke billeder og den tydelige kærlighed til amerikansk fodbold, som Stone lægger for dagen, fungerer Any Given Sunday aldrig som mere end et potpourri af lækkerbiskener for kendere.
|
| |
| | De visuelt stærke billeder liver op på enhver DVD-afspiller - og når den leveres med teknisk spektakularitet og fremragende konvertering (gode farver og næsten ingen forvrængning/uroligt billede) kan man kun læne sig tilbage og nyde filmen. På den medfølgende bonus-CD bliver der virkelig kræset for fans af amerikansk fodbold. Her finder man 3 musikvideoer - en af LL Cool J og 2 af Jamie Foxx - over en halv times fraklippede scener (som Stone og produktionsselskabet skar ud af den europæiske version for at skåne os stakkels europæere) og den såkaldte 'Gag Reel', hvor stjernernes fadæser spreder lidt uhøjtidelig humor.
Indblik Dertil er det interessant at se de 'optagelsesvideoer' og de screen tests, som Jamie Foxx var igennem som forarbejde til filmen, og et interessant billede af det arbejde og den strategi, der ligger bag filmcovers. Spændende for enhver kommende Dtp'er eller og markedsføringsekspert. Hvis man ejer DVD-ROM, bliver eventyret med ens køb endnu større. Her finder man en quiz om fodboldviden, et scoreboard med anmeldelser og artikler - og en Virtual Edit Suit, hvor man kan redigere en af filmens scener ved hjælp af virtuelle alternativer! Alt i alt nok til at filmen skulle have en ekstra stjerne med på vejen - hvis det ikke var fordi det hele virker voldsomt uvedkommende, når man først har set Oliver Stones euforiske billeder i 122 samvittighedsfulde minutter.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | wyfg3oghb 26-11-2005 18:19 | rooney styrer synes jeg
|
|
|
|  |
|
|