| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (6 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 1,85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Featurette, trailers |
|
|
|
 |
Fast Food Nation
| Too fast food? |
| |
Fast Food Nation er baseret på den amerikanske journalist Eric Schlossers roman fra 2001: "Fast Food Nation: The Dark Side of the All-American Meal". Som titlen indikerer, er det et indblik i, hvad der egentlig foregår, ikke blot bag skranken af en fastfood biks, men i alle ledene af maskineriet, der daglig holder milliardindustrien i gang. Instruktør og med-skribent Richard Linklater (A Scanner Darkly, Before Sunset) glimrer ved at sætte skarpt fokus på menneskets rolle i og bag hele maskineriet, der dagligt kræver sine ofre, så andre kan nyde frugten af deres arbejde. Flankeret af en bunke talentfulde skuespillere og bidsk dialog, får man serveret en meget menneskelig historie om forsøget på at nå den amerikanske drøm på helt umenneskelige vilkår.
De menneskelige kvæg Don Anderson (Kinnear) er marketingschef for fastfood kæden Mickeys og er succesrig på alle områder. Han er dygtig til sit job og vellidt af chefen og kollegerne og er selvfølgelig også en hengiven ægtemand og far. Skyklapperne bliver dog revet fra hans øjne, da han en dag bliver sendt til Mickeys køddistributør i Colorado, den kæmpemæssige fabrik UMP, for nærmere at undersøge en mistanke om lorteinficeret kød. Det er her på fabrikken at den unge, mexicanske Raul (Valderrama) har fået job efter han sammen med en vognfuld andre mexicanere, heriblandt hans kæreste Sylvia, er blevet smuglet over grænsen for at arbejde og tjene til et bedre liv på den 'rigtige' side af grænsen. Han lærer dog hurtigt, at hvor der er penge at tjene, er der lemmer at miste. Tilsvarende lærer Don hurtigt nogle sandheder om fabrikken, som han får svært ved at sluge.
Foruroligende realistisk Fast Food Nation formår at give et rystende billede af en pengegrisk og følelseskold industri, der uden tøven fortærer alt indenfor dens rækkevidde for at tjene flere penge. Det betyder dog ikke at filmen er blottet for følelser. Kritikken af industrien er nådesløs i filmens ætsende ironiske tone og er desuden gennemsyret af ren pessimisme for fremtiden, men i Linklaters hænder er der samtidig blevet plads til en smule varme i filmens optimistiske portræt af (nogle af) dens medmennesker. Spækket med talent fra skuespillere som Greg Kinnear, Wilmer Valderrama, Patricia Arquette, Bruce Willis, Luis Guzmán, Kris Kristofferson, Bobby Cannavale og Ethan Hawke er Fast Food Nation en absolut seværdig og evigt relevant film – uanset om man har hang til den fedtede mad eller ej.
|
| |
| | Ekstramaterialet består af en bunke trailers samt en featurette. Det lyder ikke af meget, men "Manufacturing Fast Food Nation" er et fyldigt og spændende bag kameraet-indslag.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|