| Lev stærkt, dø hårdt |
| |
Med bare fødder og den muskuløse overkrop kun dækket af en beskidt undertrøje. Sådan lærte vi arbejderklassehelten, politicowboyen og den sejlivede satan John McClane at kende. Ene mand rensede han et højhus for tyske terrorister, generobrede et kapret fly og reddede New Yorks guldreserver, men efter 12 år efterladt i glemslen vil skæbnen nu igen teste hans hårdkogte overlevelsesinstinkt. Selvom alderen begynder at trykke, har McClane imidlertid stadig bandeordene og galgenhumoren siddende lige så løst i mundvigen som patronerne i revolveren.
 | Copyright: Fox Film | Cowboyen og computernørden Hvor McClane ikke har forandret sig, har verden det til gengæld, og den gammeldags helt må for alvor se den moderne tidsalder i øjnene, da han efter et skænderi med datteren Lucy på selve 4. juli bliver indfanget i et stort hackerangreb på hele USA’s infrastruktur. Snart er alt kaos, kommunikationen lammet og store dele af staten mørklagt. Og da McClane igen er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, allierer han sig med computernørden Matt for at uddele nogle gode gammeldags tæv og få genoprettet normale tilstande. Die Hard 4.0. kan begynde. Still the same motherf…! Det er 19 år siden den første – og bedste – Die Hard med lynfart gjorde Bruce Willis til megastjerne, og heldigvis er han også denne gang tro mod den figur, der mere end noget andet driver værket i de ikke ligefrem kunstneriske eller specielt troværdige actionfortællinger. McClane er stadig i sine 50’ere en uimodståelig ’badass’, og selvom undertrøjen er skiftet ud med en militærgrøn trøje og håret røget sig en tur, er han også i Die Hard 4.0 kompromisløs, ligetil og sarkastisk, som vi kender og elsker ham. Til sammenligning med den første film er hovedskurken dog her mere endimensional og mindre frygtindgydende, ligesom duoen McClane/Matt slår færre gnister på lærredet, end det var tilfældet i samarbejdet med Samuel L. Jackson’s Zeus i treeren.
 | Copyright: Fox Film | Fyrighed og fremdrift Til gengæld er historien i Die Hard 4.0 overraskende godt skruet sammen. Plotstrukturen er ikke videre original med sit udgangspunkt i teknologiforskrækkelse og benovelse over for alle former for elektroniske gadgets, men McClane på udebane i computerhelvede trænger vor helt op i den krog, han som ingen andre kan kæmpe sig ud af. Der er fyrighed og fremdrift fra start til slut, og få af de tidligere film har haft et så godt drive som Die Hard 4.0. Ydermere bader instruktør Len Wiseman storbydramaet i de samme stylede blågrå farver som i sit Underworld-univers, og det lykkes ham på mange måder at opdatere og modernisere konceptet uden at tabe for meget af den oprindelige ånd.
Yippee-ki-yay for alle pengene! Derfor kan man også ret nemt lade sig rive med, sluge popcornene med et smil om læben og nyde synet af den ene imponerende actionsekvens efter den anden. Når McClane knalder en bil igennem en flyvende helikopter, i én indstilling optager en lang, intens forfølgelse mellem bygninger og brandtrapper og til sidst jagtes af et jagerfly, går det bestemt ikke stille for sig – heldigvis. Uden at revolutionere lykkes det således på ny Willis og co. at levere varen, og lader man sulten for underholdning overtrumfe sansen for realisme, venter der to hæsblæsende timer med yippee-ki-yay for alle pengene.
|
| |
| | Ekstramaterialet er ikke anmeldt, da distributøren ikke har stillet kopi af udgivelsen til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (28 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Uuddpdp 13-5-2013 08:14 | Some good ponits. Some good ponits. She mentions comps . These are comparable sales and they are absolutely vital to knowing your home's true market value. Comps must be homes in the same area and the same size that have sold within the last 90 days. You can go back further if there are no comparable homes sold but you must have an apples to apples comparison. Was this answer helpful? |
| football 8-6-2011 17:54 | Hello Everyone! I like watching BBC Football online. |
| potho 15-3-2010 16:02 | simpelthen for tynd!!! |
| Ailton 12-3-2010 09:13 | jag gløder til at se ham i bar mave han har de smukke brøster
|
| Silver 16-11-2009 01:38 | Nej der er ingen info om en Die Hard 5. Men før 4eren var kommet ud sagde Willis at han var klar på en 5er hvis det var. Så mon ikke sådan en ser dagens lys om en år række ;-) |
|
|
|  |
|