| Mellem mareridt og terrorfrygt |
| |
En ung kvinde sidder med sin bog på en bænk i New Yorks Central Park og siger den samme sætning igen og igen: "Hvilken side nåede jeg til? Hvilken side nåede jeg til?" Pludselig er det som om, tiden står stille. Alle fryser. Kun vinden i træer og buske høres – og det viser sig vigtigere, end man skulle tro. Den tranceagtige stilstand stopper ligeså uhyggeligt, som den startede. Et menneske slår sig selv ihjel. Et andet følger efter. Og ét til. Selvopholdelsesdriften synes afløst af ét eneste, altoverskyggende instinkt: Selvmordsdriften.
 |
Copyright:
Fox Film |
Flugt fra usynlige kræfter
Hvad det end er, der sker, så er det omdrejningspunktet i M. Night Shyamalans første vellykkede film i en rum tid, thrilleren The Happening. En epidemi, som først kategoriseres som et giftgasangreb fra terrorister, men hvis hurtige, irrationelle udbredelse vidner om noget ikke-menneskeskabt. For de potentielle ofre er kilden til de myldrende dødsfald omsonst. Naturvidenskabslæreren Elliott (Mark Wahlberg), hans kone Alma (Zooey Deschanel) og alle andre på den amerikanske østkyst må bare væk så hurtigt som muligt, og The Happening er langt hen ad vejen en simpel historie om deres mere og mere desperate flugt fra de usynlige kræfter.
1001 selvmordsmetoder
Hvor simpel fortællingen i sidste ende er, skal ikke afsløres her. Vi taler trods alt om en film fra manden, hvis varemærke er det store overrumplende twist, som den indisk-amerikanske instruktør har dyrket i film som Den sjette sans, Signs og The Village. Nogen vil sikkert mene, at hans nye historie udvikler sig for lidt undervejs, og at filmen hovedsageligt består af scener bygget op om 1001 fantasifulde måder at slå sig selv ihjel på, og hvordan man kommer væk i en rygende fart. I denne anmelders øjne holder det imidlertid alligevel. Dels fordi Shyamalan har en sjette sans for effektiv spændingsopbygning i lyd, billeder og klip, som gør hver en scene gåsehudsfremkaldende intens, og dels fordi filmen måske ikke skal ses som en standard paranoiathriller, men som noget helt andet: En fuldbyrdet mareridtsvision.
 |
Copyright:
Fox Film |
Ude af kontrol
Der er nemlig en mærkelig stemning i The Happening. Skuespillerne, ikke mindst Mark Wahlberg i hovedrollen, virker lidt fraværende. Vi får introduceret indtil flere skumle personer uden anden begrundelse, end at de skal forøge uhyggen. Katastrofens årsag kan virke lidt fortænkt og i hvert fald ikke specielt filmisk skræmmende. Og menneskemængderne præges ikke af den skrigende panik, vi normalt ser på film, når katastrofen sætter ind. Men i lighed med andre film dyppet i mareridtets materie som Invasion of the Body Snatchers eller Fuglene virker det hele til at være indhyllet i en drømmeagtig indpakning, hvor ikke alt giver mening. Hvor man pludselig finder sig selv midt i uforklarlige begivenheder, man ikke kan kontrollere, og måbende må spørge sig selv: Sker det her virkelig?
Bevidst uvirkelig?
Om man kan lide The Happening, står og falder derfor med, om man ser dyrkelsen af den uvirkelige atmosfære som et bevidst valg fra Shyamalans side. Hvis man lader tvivlen komme ham til gode, har instruktøren ganske fintfølende lagt op til mere interessant tolkningsarbejde, end det har været tilfældet med hans tidligere, entydigt tvetydige filmoverraskelser. The Happening ligger i klar forlængelse af post-9/11-fiktion som Cloverfield og Jericho, ligesom det er uundgåeligt ikke at læse økologiske budskaber om global opvarmning og menneskets ødelæggelse af naturen ind i den. Men det er i sin åbne, illusoriske tone, at The Happening for alvor hæver sig til en ambitiøs allegorisk fortælling.
Neglebidende underholdning
I så fald opnår filmen nemlig den sjældne præstation at være et klart udslag af sin tid, men aldrig bundet af den i skematiske, politiserende budskaber. Den synes at komme fra en instruktør med noget på hjerte og mod til at fortælle det på sin egen måde, hvor stemningsfuld, frygtindgydende fremdrift og muligheden for fantasifuld (over?)fortolkning går op i en højere enhed. Og om man køber begrundelsen for filmens umiddelbart indlysende svagheder eller ej, er én ting sikker: Det bliver aldrig helt det samme at bevæge sig ud i det danske blæsevejr igen.
|
| |
| Seneste kommentarer: (74 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | bygget på???
16-2-2009 22:18 | Jeg har set filmen og den minder lidt om bogen "puls". en lillebitte smule... det der med kvinden og bogen fx. i øvrig: fantastisk bog :) . . . filmen er okay. men det er set før, i meget bedre vision. fed ide, dårlig fremvisning... |
| Alex A.
25-1-2009 20:32 | Lige præcis, det er bevidst dårligt lavet!.. Kan man ikke se det, får man intet ud af filmen. Og lad være med at tro at filmen handler om miljøet og at den skulle være prædkende om dette med morale til sidst. For mig står den bare som et syre-flip, hvor et mareridt udpensles med grov hånd. |
| Johnny Pepperoni
24-1-2009 01:13 | Jamen... der er jo bevidst dårligt! Ikke at det nødvendigvis gør det til en direkte bedre film, men den er lettere at holde af. |
| michaelw
20-1-2009 16:28 | Denne film er ikke den værste fra shayamalans hånd men det er meget tæt på.
Manuskriptet er tyndt, det har ingen grundsubstans overhovedet, filmens budskab er også for moraliserende efter min smag.
Skuespillet er det ringeste, jeg længe har set. Selv en respekteret skuespiller som Mark Wahlberg falder igennem. Det er ikke godt nok.
To stjerner.
|
| Ulrich Bang
19-1-2009 21:59 | Min vurdering:
The Happening: 1 stjerne (trods alt James Newton Howard, som har skrevet musikken)
Jacob Ludvigsens anmeldelse af The Happening: 0 stjerner (ingen formildende omstændigheder).
|
|
|
|  |
|
