| Slørede røgsignaler |
| |
Smoke Signals er en af de første ’rene’ indianske produktioner fra USA, hvor ’indianerfilm’ normalt er fyldt med politisk korrekthed og mindst én hvid Hollywood-stjerne. Det har instruktøren Chris Eyre gerne villet lave om på, og filmen, der nu er udkommet på video og DVD i Danmark, er således skrevet, instrueret og produceret af indfødte amerikanere. Det er der for så vidt kommet noget godt ud af – nemlig et mere realistisk billede af et af dagens indianerreservater, hvor forfald i alkoholisme og mangel på indhold er dagligdag. Desværre er hverken skuespillet eller historien på højde med de mange gode og også politiske intentioner, som den forsøger at viderebringe med humor, der hurtigt bliver plat og psykologiske familierelationer, der desværre alt for ofte er set før.
Ild og ildvand
Thomas Builds-the-Fire (Evan Edams), der fungerer som historiens fortæler, bliver som spæd reddet ud af et brændende hus af Arnold Joseph (Gary Farmer). Flammerne tager dog hans forældre og han efterlades til bedstemoderen. Arnolds søn, Victor (Adam Bench) reddes ligeledes af faderen og de to drenge vokser op i indianerreservatetet, hvor de udvikler sig i forskellig retning. Victor får et ambivalent forhold til sin fader, der efter branden forsumper i alkoholisme, og drengen udvikler sig til en fåmælt og stoisk ung mand. Thomas, derimod, er den uheldige, omklamrende og altid historiefortællende ’nørd’, der selvsagt både mangler situationsfornemmelse og kvindetække.
Den første rejse
Victors fader Arnold forlader sin familie pga. alkohol og almindelig daglig frustration, medens Victor stadig er en lille dreng. Thomas, der nærer dyb respekt for Victors fader, er den eneste der jævnligt minder Victor om hans faderløse barndom, som Victor hellere vil fortrænge. Men en dag ringes Victors moder op af en ung indianerkvinde, der fortæller at faderen er død. Modvilligt indvilliger Victor i at lade Thomas følge ham på rejsen til sin faders dødsbo, hvor de skal hente den afdødes jordiske rester. Udflugten bringer ikke blot gamle minder tilbage – den ændrer også både Thomas og Victor, der for første gang ser verden udenfor reservatet.
Tvivlsom prisvinder
Smoke Signals vandt Sundance Film Festivalen 1999 og har generelt fået meget god kritik – især i USA. Filmen har også mange gode intentioner og især indianernes selvironi, der er den eneste måde de kan forholde sig til deres ødelagte virkelighed på, fungerer til tider udmærket. Som f.eks. Thomas’ replik til Victor, der sidder og ser en klassisk cowboyfilm: ”Det eneste, der er mere ynkeligt end indianerne på TV er indianere, der ser indianere på TV”. Filmen er et mondænt forsøg på at lave et uromantisk og mere nuanceret billede af indianere, der langt fra er så rosenrødt som f.eks. Danser med ulve - en film der flere gange refereres til. Man kunne kalde den en nutidig socialrealistisk komedie, der uhøjtideligt skildrer sine egne rækker. Så langt – så godt. Desværre er der nemlig MEGET og ALT for langt mellem godbidderne, der kun lige nøjagtigt kommer tids nok til at redde tilskueren fra den totale afskrivning af den konventionelle og banale historie.
Indpakket historieskrivning
Historien om Victor, der må forstå sin faders handlinger for at kunne forstå sig selv, er ikke alene set i samme format adskillige gange før – ideen om dette som ramme om indianernes historie er problematisk, fordi filmen ikke kan bestemme sig til hvor stor en rolle de to temaer skal spille overfor hinanden. Det er afgjort intentionen, at de historiske sidebemærkninger skal bevares som sådanne, men desværre er de pakket så meget ind i jævn og udviskende humor, at de langsomt bliver tunge og utilgængelige og - værst af alt - aldrig får lov at folde sig ud. I virkeligheden er disse nemlig langt mere spændende end fader/søn-historien, som Smoke Signals lidt klodset insisterer på at gemme sig bag i et forsøg på ikke at være for pågående.
Uforløst historie og problematisk skuespil
’Pågående’ er til gengæld præcis hvad Adam Evans bliver i sin fortolkning af Thomas, der, som et andet af filmens store problemer, brutalt stjæler billedet fra Victor med sine uheldige og tiltænkt morsomme mimik, der ufrivilligt er meget overspillet. Selvom det egentlig er Victors historie, lader denne sig trække i baggrunden, hvilket overhovedet ikke passer til karakterens selvsikre fremtræden. Man kan stort set selv gætte sig til resten af handlingen og ideerne i filmen, der forbliver himmelråbende uforløst, selvom den forsøger at råde bod med let filosofi og umotiveret spiritualisme i sidste øjeblik. Man ender med at frustreres, skrige og danse regndans i et desperat råb på mere historie i alle ordets betydninger, end man får de åbenbarende visioner, som filmen prøver at handle om.
|
| |
| | Billede og lyd er af udmærket kvalitet, uden på nogen måde at være overvældende. Ekstramaterialet er sparsomt: en oversigt over de 3 hovedpersoners film-optrædener, scenevalg og flytbare undertekster. Særligt skuffende er rubrikken ”Backstage”, der ikke rummer mere end instruktørens tidligere produktioner samt to trailere fra samme distributør. En som så mange andre tilforladelig DVD, der ikke byder på hverken behagelige eller ubehagelige overraskelser.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
