| Ned i plothullet |
| |
Søren Kragh-Jacobsen forstår om nogen at hoppe med på beatet i dansk film. I slut-70’erne og start-80’erne var han med Vil du se min smukke navle? og Gummi Tarzan en central figur i bølgen af lune børne- og ungdomsfilm. I 90’erne var han én af de fire oprindelige dogmebrødre. Og nu er han her efter årtusindskiftet hoppet med på bølgen af højspændte genrefilm i form af en politisk thriller, der anlægger en hård kritik af det moderne overvågningssamfund. Desværre har Kragh-Jacobsens skarpe næse for filmmodens luner delvist svigtet ham med Det som ingen ved.
 |
Copyright:
Sandrew Metronome |
Fra hånddukker til livsfarligt spil
De genremæssige virkemidler har Kragh-Jacobsen ellers fuldstændigt kontrol over. Vi befinder os i tomme parkeringskældre, øde landejendomme og skumle baglokaler i historien om den småalkoholiserede og netop separerede Thomas (Anders W. Berthelsen), der til dagligt styrer et par syngende hånddukker foran folkeskolens mindste, men pludselig rodes ind i et farligt politisk spil. Hans søster Charlotte findes død ved en mystisk svømmeulykke, just som hun var på færten af en sprængfarlig sag, og Thomas genoptager hendes spor, der både fører til deres afdøde far, en tidligere efterretningsofficer, og selveste bossen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lange-Erichsen (Henning Jensen).
Stilsikker og tempofyldt
Morten Søborgs billedside er mørk og kold, Anne Østeruds klipning energisk og intens og Kåre Bjerkø og Anders Trentemøllers Forbrydelsen-beslægtede lydside elektrisk sitrende. Det som ingen ved er med andre ord en stilsikker affære, der konstant er tempofyldt og spændende. Den politiske thrillers forskrifter, som vi og Søren Kragh-Jacobsen kender dem fra film som Tre døgn for Condor, Pelikan-notatet og på dansk grund Kongekabale, overholdes punktmæssigt med venligsindede, der viser sig at være andet, end de giver sig ud for, en smuk hjælper til vores desperate helt og ikke mindst en overskurk i Henning Jensens næsten for sleske og kyniske manipulator.
 |
Copyright:
Sandrew Metronome |
Karikerede skurke
På sin vis føler man sig derfor godt hjemme i fortællingen om den lille mands kamp mod det store, onde system, men til gengæld er selve plottet, istandsat af Kragh-Jacobsen og manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg, alt for tyndt og hullet. De overdrevent onde bad guys, der uden at fortrække en mine slår sine landsmænd ihjel for fædrelandets skyld, er især mod slutningen så karikerede i replikker og udtryk, at det bliver ufrivilligt komisk, og den spegede, Stieg Larsson-agtige affære om hemmelige tjenester og kemiske våben vækker aldrig i sig selv interesse. Men ikke mindst lider hele set-up’et kraftigt under, at Thomas pludselige forvandling fra falleret gøgler til handlekraftig privatdetektiv virker helt utroværdig. Kragh-Jacobsens svaghed for den hyggelige outsidertype viser sig her at være, ja, en svaghed.
Postuleret samfundskritik
Det meget direkte angreb på statens eskalerende overvågning og frihedsberøvelse er en frisk, intelligent sidepointe på papiret, men kommer heller aldrig til at virke som en overbevisende eller nuanceret del af historiefortællingen. Netop fordi samfundskritikken udtales så eksplicit i dialog og overvågningskamerabilleder, fremstår Det som ingen ved som en lovlig paranoid paranoia-thriller bygget på letkøbte postulater om Danmark anno ’08 – tilmed sovset ind i et lidt trivielt familiedrama.
Mangel på indre logik
Det mindre holdbare politiske lag er dog til at bære over med for underholdningens skyld, men sværere er det at ignorere alle historiens løse ender. Når man vandrer ud af biografmørket en nervepirrende og ganske illusionsløs historie rigere, hober spørgsmålene, hvis detaljer ikke skal røbes her, sig op: Hvordan hænger dét nu sammen? Hvorfor gjorde han det? Hvorfor sagde hun det? Dét er det, som ingen ved, og det er ganske forstyrrende for oplevelsen, for selv genrefilm er nødt til at være funderet på et minimum af indre logik og karaktertroværdighed.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Jesperyk
29-6-2008 16:59 | Nogenlunde enig med anmelder. Vil dog fremhæve filmens stemningslyde som værende specielt gode.
Må indrømme at jeg op til flere gange sad helt ude på kanten af stolen af bare spænding. |
|
|
|  |
|
