| Bourne to run |
| |
Hvad ved vi egentlig om Jason Bourne – og hvad ved han om sig selv? Profession: Tidligere hemmelig agent og uhyggeligt effektiv lejemorder for CIA. Mål: At kende sit ophav og dernæst lægge fortidens synder bag sig for at leve et tilbagetrukket liv. Forhindringer: Hans tidligere arbejdsgiver får ham "pulled back in", som Michael Corleone ville have formuleret det, hver gang han forsøger at slippe væk. Efter mordet på kæresten Marie og da han aner omridset af en større sandhed om hans rolle i CIA, er det imidlertid slut med at være jaget bytte. Det er tid for Jason Bourne til én gang for alle at stå ansigt til ansigt med konsekvenserne af sin ekstremt eksistentialistiske levevis og mangel på dødsfrygt. Tid til at få afklaring. Til at få hukommelsen tilbage.
 |
Copyright:
UIP |
Helt for egen regning
The Bourne Ultimatum er den tredje og sidste del i trilogien om agenten uden hukommelse og identitet, der i stedet for at redde verden har mere end travlt med at redde sig selv. Og finde sig selv. Heri ligger megen af fascinationskraften i filmene, som her når et bestemt ikke skuffende klimaks. Sløret løftes for alle svarene, og vejen derhen er så medrivende, at man næsten glemmer den større mening med galskaben. Handlingen starter, hvor Bourne-duellen sluttede, så det kan anbefales at have dén i frisk erindring. Bourne – naturligvis stadigvæk i skikkelse af Matt Damon – undslipper med nød og næppe det russiske politis klør, men knap falder hans og publikums puls, før en Guardian-journalist får nys om det hemmelige Treadstone-projekt, Bourne var en del af.
Muldvarp med syn for sagen
Reporteren har fået indsigt i dybt hemmelige dokumenter og hurtigt mistænkes Bourne for at være muldvarpen. På flugt fra CIA aner Bourne muligheden for endelig at nå til bunds i sin flakkede fortid, og det går ikke stille af sig. Storby følger storby, biljagt følger menneskejagt: Bourne helmer ikke, selvom han er helt alene uden overdrevne gadgets, kække one-liners, en hær af blondiner eller andre af agentgenrens klicheer. Det er forfriskende at nyde en actionthriller, hvor både den narrative og filmiske kerne er 100% centreret omkring hovedpersonen, og i Damons præstation og instruktør Paul Greengrass’ imponerende instruktion lykkedes dét ambitiøse projekt til fulde.
 |
Copyright:
UIP |
Advarsel: Åndenød forude
Damon smider for alvor den søde pretty boy-facade til fordel for et udtryk som følsom, men først og fremmest tavs og instinktiv kampmaskine. Han brænder noget så grusomt igennem med Bournes indestængte drivkraft efter at finde svar, og var man nogensinde i tvivl, så er Bourne i sandhed Damons signaturrolle. David Strathairn er som den underspillede CIA-leder en værdig skurk, og også Joan Allen, altid forrygende Albert Finney og sågar bedårende Julia Stiles spiller overbevisende. Det er dog manden bag kameraet – Paul Greengrass – der for alvor hæver en simpel historie til en så fortættet thriller, at man skal undgå den for enhver pris, hvis man lider af mangel på lungekapacitet. Selv ikke-rygere i habil form risikerer at få åndenød, når instruktørens kølige palette, intenst håndholdte, tætbeskårede billeder og konstant pulserende klipning sætter tempo fra start til slut.
Skræmmende, nærmest narkotisk nærvær
Actionsekvenserne er dels klaustrofobiske, dels dokumentariske og nærmest skræmmende nærværende, og qua en række imponerende stunts og troværdige CGI-frie effekter virker de så hektiske og ægte, at man føler sig transporteret ind i filmen som øjenvidne til de dramatiske begivenheder. Popcornene bør indtages under forfilmene, for elles når de at blive kolde, før man kommer i tanker om dem. The Bourne Ultimatum har ligesom Damons krop ikke skyggen af overflødigt fedt på sig – ikke én indstilling for meget eller for langtrukken, hvilket selv Greengrass’ egen vellykkede United 93 ellers havde. Det er ren muskelkraft og adrenalin, der driver værket, men alligevel er det svært ikke at blive høj.
Best of the bunch
Jason Bournes sidste møde med skæbnen slår næppe del tre af hhv. Pirates of the Caribbean og Spider-Man indtjeningsmæssigt, men kvalitativt hæver han i sin søgen efter sig selv den filmiske barre så højt, at selv James Bond tilbage i sidste års superform må løfte sit Vodka Martini-glas og bøje hovedet i anerkendende benovelse. The Bourne Ultimatum afslutter fornemt en trilogi, der bare er blevet bedre og bedre, og kan meget vel være årets actionfilm. For ikke at sige den bedste spionfilm i årevis.
|
| |
| | Ekstramateriale ikke anmeldt, da distributøren ikke har stillet kopi af udgivelsen til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (10 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Johnny Pepperoni
25-12-2007 22:16 | Wow. Synes du toeren var god? |
| Lars Birke
25-12-2007 10:56 | Øv - total skuffer, her var der en
go serie, og med nr 3 ødelægger
man det hele
De render rundt som om de hurtigt
skal nå hjem og holde week end
Et flop |
| kris
22-12-2007 23:31 | Tjahh... minder intet om bogen.. |
| juris
2-9-2007 21:01 | Der er for meget løben rundt, og Bourne er blevet lidt for usandsynlig uovervindelig denne gang. Synes heller ikke at Matts præstation er noget at bifalde, har set "the making of..." og han laver stort set intet andet end at lunte lidt frem og tilbage på Marokkanske hustage, og så klarer stuntmænd og special effects resten. -Men sådan er det jo efterhånden med de fleste Hollywoodfilm, det hele er blevet alt alt for komercielt og hjernedødt! |
| Michael
2-9-2007 20:23 | Jeg skal da ellers love for at de fik afsluttet den trilogi med maner.
Fuld fart på fra start til slut - ganske enkelt et imponerende stykke film håndværk.
Spionfilm bliver ikke bedre end Bourne. |
|
|
|  |
|
