| Edie og bohemefabrikken |
| |
Multikunstneren Andy Warhol skrev sig bl.a. ind i filmhistorien med på én gang innovative og demonstrativt røvsyge værker som Eat og Sleep. Sidstnævnte bruger for eksempel 321 minutter på at filme en sovende mand med den mangel på variation, der nu engang ligger indgroet i dét koncept. Warhol, derimod, førte et ualmindeligt stormombrust og uforudsigeligt liv – konstant i mediernes søgelys, evigt mængende sig med de andre kendte og sågar én gang forsøgt myrdet af en galning. Det er derfor ganske paradoksalt, at en film, der kredser om miljøet omkring den ikonografiske popkunstner og hans legendariske atelier, filmstudie og bohemetilholdssted ”The Factory”, er så uopfindsomt og i bund og grund kedeligt forløst som George Hickenloopers Factory Girl.
 | Copyright: Nordisk Film | Fra kunststuderende til stofmisbruger Filmens egentlige hovedrolle er dog ikke Warhol selv, men derimod Edie Sedgewick (Sienna Miller), som blev fast inventar i The Factory, spillede hovedrollen i flere af Warhols film, en vigtig inspirationskilde til hans arbejde, og som den vej igennem også blev et af 60’ernes største amerikanske modeikoner – foruden at hun måske havde æren af at være den eneste, Warhol for alvor forelskede sig i. Filmen følger hende, fra hun som smuk og intelligent kunststuderende forlader det pæne liv i New England, til hun efter at have ødslet sin fars formue op ender som depraveret, ensom stofmisbruger, ude af stand til at kontrollere New Yorks fashionable bohemeliv. Et indirekte offer for Warhols narcissistiske natur og udsvævende karakter, der skubbede Edie væk i misundelse, da hendes kærlige opmærksomhed rettede sig andetsteds hen, og som blot lod stod til, da hendes nedtur blev mere og mere fatal. Intellekt bag tissemandssamtalerne? Netop Factory Girls sideportræt af Warhol formuleres imidlertid underligt utroværdigt. Selvom Guy Pearces ligblege fremtoning er overbevisende nok, nægter jeg at tro på, at én af det 20. århundredes mest nybrydende kunstnere var en så ret beset banal person, som han fremstilles her. Hvor er de samtidskritiske refleksioner, der lå bag den overfladiske simulakra-dyrkning? Hvor er intellektet bag det dekadente liv, bag de flygtige ord om tissemænd og moderigtigt tøj? Ikke rigtigt til stede i filmen, der hellere vil beskæftige sig med det umiddelbare melodrama, de luftige samtaler og de frivolt frisindede udskejelser.
 | Copyright: Nordisk Film | Hayden Christensens kunstige hæshed Havde George Hickenlooper i det mindste brugt kræfterne ordentligt i hovedplottet omkring Edie, var det måske nemmere at tilgive, at man har fået så lidt ud af et så inspirerende kunstnermiljø. Men også her halter det. Ét er, at Hayden Christensen i rollen som rockstjernen Billy, der i en periode var Edies helt store kærlighed, med sin kunstige hæshed trækker al troværdighed ud af de scener, han medvirker i. Værre er det, at Edie selv aldrig rigtigt bliver andet end den skabelon over 60’ernes op- og nedtur, vi efterhånden har set nogle gange; trædende den slagne vej fra ungdomsoprørets overstadige rus til abstinenserne fra samme, kun langsomt erkendende den tomme meningsløshed bag den opslidende livsførelse.
Ukurvet spændingskurve Med sit på én gang velformede, naive og bestemte udtryk yder Sienna Miller en god præstation i hovedrollen, men det noget uegale manuskript gør figuren gennemsnitlig og forudsigelig; Edie er blevet misbrugt som barn, bliver misbruger som voksen, sørgeligt, javist, men hva’ så? En overfortællende flashbackstruktur bryder desuden helt unødvendigt historiens kontinuitet op, og spændingskurven er bemærkelsesværdigt ukurvet. Måske de sporadiske sorthvide billeder, der skal postulere autenticitet, og de overdrevent slørede billeder, der skal postulere herointrip, er tilføjet som desperat kompensation herfor? Det virker ikke! Factory Girl er en skuffende affære – helt uden det hypnotiserende nærvær, den autentiske Sedgewick eftersigende skulle have udstrålet, helt uden den dybde, der lå bag Warhols popkopier.
|
| |
| | Intet
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|