| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (38 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2,35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: 5 slettede scener (inkl. alt. slutning), gagreel, 4 featuretter: "Settling the Score", "Digital Hits", "Instruments of Destruction" og "In the Crosshairs". |
|
|
|
 |
Hitman
| Når stregkoden læser mord |
| |
En stregkode bag på det skaldede hoved, intet andet end et nummer at bære sin identitet i, og et utal af dræberteknikker. Det er ikke meget, men ikke desto mindre alt, hvad Agent 47 (Timothy Olyphant) har at forholde sig til. Han er ikke blot endnu én, men den bedste, dræbermaskine for den lyssky lejemorder-organisation The Agency. Klædt i nystrøget sort jakkesæt, en ren hvid skjorte og et rødt slips, altid nybarberet og altid topprofessionel får han altid jobbet gjort. Og altid – ligegyldigt hvor beskidt det er – med rene hænder bagefter.
 | Copyright: Fox Film | Lidet overraskende går én opgave, at dræbe Ruslands minister Belikov (Ulrich Thomsen), imidlertid helt galt. Agent 47 forrådes. Men af hvem? Af sine egne? Af konkurrenter? Af CIA eller det russiske FSB? Forfulgt af både det russiske militær ført an af Yuri Marklov (Robert Knepper), Interpol-agenten (Dougray Scott) og sine skaldede brødre fra The Agency, må Agent 47 flygte tværs i gennem Rusland, og nemmere bliver det ikke, da han får den gådefulde femme fatale Nika (Olga Kurylenko) med på slæb. Overbevisende blockbuster-produktion I højere grad end Hitman-spillene, der egentligt kun har inspireret én, blodig skudduel i filmen, synes franske Xavier Gens optaget af Bourne-filmene. Det er bestemt langt hen ad vejen heller ingen dårlig idé. En hektisk flugt i gennem et hotels korridorer og elevatorskakter leder tankerne hen på The Bourne Identity, mens en velkoordineret katten-efter-musen leg på en togstation er opbygget efter samme principper som The Bourne Ultimatum. Uden samme snert af originalitet og uden helt det samme insisterende tempo (dog ikke langtfra!), men alligevel overbevisende.
 | Copyright: Fox Film | Ikke mindst fordi Hitman med et budget på $70 millioner, imponerende lokaliteter fra Moskva til Istanbul og – især – et suverænt score af Geoff Zanelli ligner en blockbuster. Ingen billige effekter a la Uwe Bölls filmatiseringer af spil, ingen pinligt dårlige klip. Det er bestemt usammenhængende og plottet bestemt klichéfyldt, men stadig godt håndværk. Hvis man altså kan bære over med computerspilslevnet i form af forklarende tekster såsom ”Sankt Petersburg – Russia” og ”London – England” ved hvert et klip (og hvis ikke det skulle være nok, kører der sågar en rød dobbeltdækkerbus forbi kameraet, inden der klippes til Interpols London-kontor!).
Bourne-light Desværre er spillets interesse for og indsigt i både mordets anatomi og psykologi gået tabt. De rå, ikke-bevæbnede mand-til-mand tæsk på togstationen mellem Agent 47 og de andre agenter, en blodige udrensning af en narko- og våbenhandelsbule, samt den russiske femme fatale Nikas til tider lette, til tider ikke-eksisterende påklædning får én til at spærre øjnene op. Resten er decideret metervare. Bourne-light, om man vil. Agent 47 er en i computerspilsregi interessant figur, men i filmregi lidt mere problematisk. En figur så fåmælt, kontrolleret og aseksuel (hvilken mandsperson siger nej til en nøgen russisk femme fatale?), at han er tættere på Leon end Bourne. En figur, der burde uddybes løbende i bidder, hvorfor det er skuffende, at Hitman-filmen kun stedvis og kun kluntet berører hans fortid. Således får Olyphant, der ellers fint kanaliserer sin stoiske ro fra rollen som Bullock i tv-serien Deadwood, ikke meget at arbejde med. Værre endnu er det for Dougray Scott og ellers altid seværdige Robert Knepper, som hhv. britisk og russisk agent. De mødes på tværs af lande og byer, vrøvler og vrisser lidt af hinanden og er hele tiden ét skridt bagefter Agent 47. Lidt for forudsigelig, ret usammenhængende og alt for tåbelig til, at det kan forklares med ord, men alligevel lige akkurat seværdig for sultne fans af computerspillet eller Bourne-filmene. Intet mere, intet mindre.
|
| |
| | (- af LB)
Der er en pæn bunke featuretter med på udgivelsen: Fra de fire slettede scener plus en alternativ slutning til korte indslag om filmens våben, soundtracket og selvfølgelig en making of-featurette, der her er værd at bruge alle 25 minutter på.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | kaj 20-4-2008 20:39 | Sikke noget lort -totalt dum film |
| Spotted 17-4-2008 23:29 | hvor kommer de to stjerne fra!? .. den fortjener 3-4 .. |
| Rahbek 16-12-2007 20:52 | Ja okay... Måske ikke et filmisk mesterværk, men heller ikke en dårlig film. Derfor fatter jeg ik at den kun får 2 stjerner ? Den kunne godt have fået 3 eller måske 4. |
| Jaegger 6-12-2007 21:58 | Jeg har glædet mig i lang tid til et gensyn med den skallede lejemorder. Derfor irritere det mig gevaldigt at filmen ikke har opfanget en smule af følelsen fra spillene. Jeg har intet Problem med filmen, men syns ikke at navnet er passende. næsten det eneste der går igen fra spillet er selveste hitman. det vil sige en skallet mand i sort jakkesæt med rødt slips og en stregkode i nakken. I spillene handler det om at være snedig og opfindsom f.eks for at få et mord til at ligne et selvmord. I Hitman spillet var der prestige i at komme uset ind, slå ofret ihjel og komme uset ud igen. Dette aspekt er slet ikke til at få øje på i filmen. Snøft |
| Jaegger 6-12-2007 21:16 | Hvad snakker du om. Den her film har jo intet med spillende og gøre. |
|
|
|  |
|
|