| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (9 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 16:9
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Intet |
|
|
|
 |
Lady Chatterley
| En ladys bekendelser |
| |
Da D.H. Lawrences senere så berømte bog, ”Lady Chatterley’s Lover”, blev udgivet i 1960, 32 år efter dens tilblivelse, vakte den grundet sit eksplicitte seksuelle indhold på tværs af klasseskel så meget opstand, at dens udgiver under stor medieopmærksomhed blev sat på anklagebænken. ”Er det virkelig en slags bog, du ville tillade din kone eller dit tjenestefolk at læse?”, forsøgte anklagemyndigheden sig. Til alt held med frifindelse til følge, for bogen er langt bedre end sin provokation, og filmen her meget mere end et opgør mod tidens moral.
 | Copyright: Miracle Film | Hverken bogens intime detaljer (og obskøne sprogbrug) eller beskrivelsen af den seksuelle spænding mellem ’upstairs & downstairs’ kan næppe få mange til så meget som at hæve øjenbrynet i dag. Men det er heller ikke den præmis, den kvindelige instruktør Pascale Ferran tager med fra det skriftlige forlæg. For på trods af at hun sætter bogen i det 20. århundredes begyndelse, er det med et moderne blik på både seksualitet, moral og politisk bevidsthed. Det giver den ofte lidt stive genre et velplaceret frisk pust og skubber den et pænt stykke ud over de forventelige klicheer. Faktisk er det som at blive nyforelsket igen at se Marina Hands elegante og sensible spil som den livselskende Lady Chatterley, hvis fysiske skønhed ikke kan blomstre i ægteskabet med sin halvt lammede husbond, og som derfor indleder en stille affære med skovfogeden Parkin, der udvikler sig til en brændende passion og sjælden kærlighed. Sådan laver man film, så antydningens kunst slår gnister. Ferran har fanget en særegen blød og sanselig tone i sit billedsprog og behøver ikke at skære sine figurer ud i stereotyper for at efterlade skarpe indtryk. Filmens titel har strøget bogens ’elsker’, for her er det Lady Chatterleys egen historie, der fortælles, men uden at pege fingre eller tale ned til andre køn eller roller. Oui, det er fransk film, når det er bedst. En oplagt biograftur for det modnede publikum, der forlanger mening med romantikken.
|
| |
| | Intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Mihail Larsen 31-8-2011 11:16 | Helt enig med anmelderen, som dog burde tilføje, at filmen tillige er fremragende fotograferet, tempoet vidunderligt tøvende og karakterrollerne intenst troværdigt gennemspillede. Selv de direkte erotiske scener er så fint afbalancerede, at man på intet tidspunkt keder sig. Husarerne vil nok kede sig. |
|
|
|  |
|
|