| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (5 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Intet |
|
|
|
 |
Water
| Når budskabet blokerer for filmen |
| |
Det er nemt at forveksle gode hensigter og god filmkunst. En løftet pegefinger om frihed, ligestilling, respekt eller næstekærlighed bidrager ofte en film en etisk dimension, der gør den usårlig over for kritik. Sådan virker det i hvert fald ofte. Når race og klasse kolliderer, men senere allegorisk kæmper side om side på footballbanen i Remember the Titans, eller en hvid kvinde fra middelklassen lærer ikke at tale ned til hendes urolige, småkriminelle elever i Dangerous Minds, træder filmen ofte i baggrunden. Filmen bliver et budskab snarere end en film. Skåret ud i pap. Bøjet i neon. Banket ind i seerens pande med syvtommersøm.
 |
Copyright:
Sunrise Film |
Nye øjne på gamle dogmer
Uden at være sovset ind i lige så meget patetisk patos som ovennævnte film lider sidste års Oscar-nominerede bidrag fra Indien, Deepa Mehtas Water, af flere af de samme problemer. Fortællingen om den unge Chuyia, der i slut-1930’ernes Indien bliver giftet væk og bliver enke allerede som 8-årig, og dermed anbringes i et lukket kollektiv for enker, er ikke ét sekund overraskende. Chuyia, der er uvidende omkring de gamle hinduistiske skrifter, der foreskriver, at enker er urene og halvt døde og ikke må snakke til, være sammen med eller gifte sig med mænd, er det perfekte identifikationspunkt for den moderne seer, der kun kan nikke genkende til hendes over for skrifterne naive spørgsmål: Hvor er kollektivet for enkemændene? Hvorfor besidder enker ikke de samme rettigheder som andre?
Én smålighed erstattet af en anden
Chuyia fremstår således (trods imponerende nærvær fra unge Sarala) mere som en spejling af filmgængerens undren og forargelse end som en person, og den virkelige historie, det dramaturgiske knudepunkt, viser sig også snart i stedet at gælde den smukke, unge enke Kalayani, som Chuyia bor i kollektiv med, og den unge, idealistiske student Narayan. De mødes ved et tilfælde uden for kollektivet og forelsker sig trods adskillelse via breve sendt gennem Chuyia og skjulte blikke ved Narayans passeren forbi kollektivet. En klassisk Romeo og Juliet-fortælling blot med familiens smålighed erstattet af religionens. Tematikken og moralen er lige så klar, som enkernes dagligt vaskede sarier er hvide. Hele tiden med den faktiske indiske historie om Gandhi, passiv modstand mod britisk herredømme og en forsagelse af gamle dogmer om kaste og kønsroller i baggrunden.
 |
Copyright:
Sunrise Film |
Spejlinger og kontrasteringer
Det er både personligt og samfundsrelevant. Spejlinger og kontrasteringer af ungdom/alderdom, håb/modløshed, videnskab/religion og så videre. Enkerne får skåret deres hår af, tvinges til at faste, angre at de har levet længere end deres mænd og mødes, de få gange de vover sig uden for kollektivet for at hente vand eller købe ind, kun af hån og onde blikke. Hver scene synes rettet mod at vække social indignation, og det bliver desværre lidt for hurtigt lidt for tungt.
Water er med sine smukke solned- og opgange og afbalancerede lydspor en teknisk nydelse og med sine stærke skuespilpræstationer også realistisk, men først og fremmest er den sympatisk. Og aktuel: Selv den dag i dag lider millionvis af enker i dele af Indien under disse gamle religiøse dogmer. Water er en vigtig social og historisk kritik, men desværre som film forudsigelig og dramaturgisk drænet for opfindsomhed. Mere løftet pegefinger end film.
|
| |
| | Intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Laima M.
27-10-2007 21:52 | Har set den film,
den er GOD!- |
|
|
| |
|
|
