CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Halloween

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Rob Zombie

Producere:
Malek Akkad
Andy Gould
Rob Zombie

Fotograf:
Phil Parmet

Klipper:
Glenn Garland

Komponist:
Tyler Bates

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(25 stemmer)

L�s ogs�...
Nyheder:
13-10-05:
Weinstein vil lave nye Halloween-film
24-05-04:
Zombies gyserfortsættelse
 
Anmeldelser:
03-09-12:
Iron Sky
08-12-05:
Evilenko
23-02-04:
House of 1000 Corpses
07-08-01:
A Clockwork Orange
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2.35-1

Lyd:
DTS 5.1, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor
Halloween

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Gyser
Varighed:116 minutter
Instruktør:Rob Zombie
 
Anmeldelsesdato:14-05-2008
Medvirkende:Som:
Malcolm McDowellDr. Samuel Loomis
Brad DourifSheriff Lee Brackett
Tyler ManeMichael Myers
Sheri MoonDeborah Myers
William ForsytheRonnie White
Richard LynchPrincipal Chambers
Se komplet creditliste her

Fornemmelse for mordets melodi
 
Den indledende scene til John Carpenters Halloween står stadig printet på min nethinde. En klassisk morbid dance macabre, der opfindsomt leger med seerens forventninger og synsvinkel i én lang forfølgelse fra morderens synsvinkel – i øvrigt inspireret af Powells Peeping Tom og selv inspirerende genreklassikere som Argentos Opera. Det er én af de scener, der igen og igen kan peges på, når u- og udenforstående kættere forsøger at negligere horrorfilmenes kvaliteter. Og en scene der er umulig at efterligne.


Copyright:
Nordisk Film
Allehelgensaftens for- og efterspil
Det har Rob Zombie – musiker og de senere år også filminstruktør – heldigvis forstået. Frem for at starte med den simple, synthesizer da-da-da-da-da-daaaaa-kendingsmelodi, sparkes Halloween anno 2007 i gang med hård rock. Frem for at holde morderens identitet skjult, bliver unge Michael Myers 10-årige følelseskolde ansigt vist allerede tidligt.
Men først og fremmest forskyder Zombie balancen. Hvor Carpenters Halloween begrænsede handlingen med Myers som 10-årig til dén ene scene på fire-fem minutter, udpensler Zombie den unge knægts mord af familiemedlemmer – og de efterfølgende scener på sindssygehospitalet – således at efterspillet 15 år senere i dette remake reelt set bliver et efterspil. Og ikke selve filmen. Det betyder at Zombies Halloween er en allehelgensaften i to dele: Én times helt nye scener med bestialske mord med gaffatape, baseballbats og afbrækkede grene (den unge Myers), én times forfølgelse af den unge Laurie og hendes venner (den ældre Myers).

Imponerende genreforståelse og -fornemmelse
Ligesom i Zombies to tidligere film, det psykedeliske syretrip House of 1000 Corpses og den lidt mere afdæmpede, lidt mere samfundsreflekterende The Devil's Rejects, viser den 42-årige amerikanske instruktør både en særlig psykologisk forståelse for psykopater og en imponerende fornemmelse for mordets makabre fascination. Altså det oplagte instruktørvalg til en gendigtning af fortællingen om Michael Myers. Det største problem er egentligt, når forståelsen bliver til fascination, og kameraet begynder skizofrent at skifte mellem at tilbede og tage afstand til Myers. Ét øjeblik holdes Myers’ kolde øjne i billedet i fire-fem-seks sekunder, hvorved han udstilles som det monster han er, det næste synes et close-up af hans øjne gemt bag mordermasken at foreslå, at der er et menneske bag.
De fleste stilvalg er dog lige i øjet – og flere tilmed modige. Fotograf Phil Parmet (der også filmede Zombies to tidligere film) trækker farver ud, tilføjer andre og er ikke bange for at opstille billedet skævt, mens Zombie udviser stor beherskelse ved i mordscenerne at vælge realisme over excess. Bevares, der er knivstikkeri, baseballbats til hovedet og masser af blod – nej, litervis af blod! – men frem for visuel udpensling, vælges i stedet ofte f.eks. overraskende eller ligefrem kuriøst kontrapunktisk lyd. Hvis mordet vitterligt har en melodi, mestrer Zombie både at spille den på klassisk og heavy rock-manér.


Copyright:
Nordisk Film
Den uudgrundelige grusomhed
Det i særdeleshed mest imponerende i den nye Halloween er dog, at Zombie formår at fastholde Myers’ uudgrundelige grusomhed selvom vi ser ham både langt tidligere og langt oftere. ”These eyes do not see what you and I see. Behind these eyes one finds only blackness,” som hans psykolog Dr. Sam Loomis (sædvanligt suveræne Malcolm McDowell) forklarer. En central pointe i Halloween, og én der udtrykkes i både dialog og mimik. Ikke mindst unge Daeg Faerch, der er perfekt i rollen som den unge Myers, ligesom i øvrigt flere af de øvrige skuespillere er det. Hvis blot b-films-koryfæer som Udo Kier og Sid Haig havde fået lige så meget plads, som horrorreferencerne i øvrigt får det. Er Tarantino mesteren af b-films pastiche, må Zombie siges at være godt på vej til at blive en ægte b-films instruktør. Og det er bestemt et kompliment.
 
DVD-vurdering
Kommentarspor, der uddyber tankerne bag denne niende omgang i selskab med Michael Myers. Det havde været sjovt med et tilbageblik på hele filmserien.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indl�g:

Seneste kommentarer: (13 i alt - L�s alle)
 
ForfatterIndl�g
Michaelw
3-1-2009 23:25
Halloween er en dicederet dårlig film fra Rob Zombies side.
Jeg synes den manglede dialog, og den manglede også noget af den originales "Charme", og det med at den prøver på, at give et mere nuanceret psykologisk billede af Micgael myers faldt jeg slet ikke for.
En film som ikke burde have set dagens lys.
En stjerne.

Møller
2-1-2009 01:07
Mage til B-film skal man sgu lede længe efter....kæft den var skod.

Johnny Pepperoni
14-10-2007 11:43
For mit vedkommende havde jeg nok været mere positivt indstillet, hvis Bier havde stået bag en film som denne. Så har hun da flere nosser end jeg først havde antaget.

Kenneth McNeil
12-10-2007 15:06
Nej, så havde jeg nok ikke været så positiv... for i så fald dét havde været rulleteksterne efter dén omgang, så var jeg da besvimet på stedet!

Nuff said
12-10-2007 14:38
Ja - han træder ind i den lange række af sejt udseende horror-instruktører. Peter Jackson (før du smed brillerne og 200kg) gå hjem!

Det er sundt at grine, McNeil - også af sig selv.. hehe!.. Og lad os nu antage, at der havde stået "directed by Susanne Bier" i rulleteksterne efter den EKSAKT samme film - havde du så stadig været så positiv ;-)?

I DOUBT IT!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
When the Bough Breaks22/9
Déjà Vu [dk]22/9
Swinger22/9
Suburra22/9
The Magnificent Seven22/9
Blair Witch15/9
Sidste nat i Caracas15/9
Chronic15/9
Free State of Jones15/9
Bridget Jones' baby15/9
Flere bio-anmeldelser
 
Junglebogen12/9
Eye in the Sky9/9
The Lady in the Van2/9
The Huntsman: Winter's War30/8
Valley of Love29/8
Blandt mænd og får26/8
Where to Invade Next22/8
The Brothers Grimsby19/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem havde porter på termokanden i Anders Refns TV-serie Een gang strømer… fra 1987?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2016 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sథ Google