| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (23 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2,40:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor, slettede scener, featuretter, trailer |
|
|
|
 |
Street Kings
| Samvittighedens snørklede selvransagelse |
| |
"We're doing the right thing", udbryder politibetjent Tom Ludlow på vej ud for at rydde et par kriminelle af vejen. Men gør de nu også det? For hvor langt kan grænserne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert egentligt strækkes? At dræbe i selvforsvar, jovist, men at dræbe som forholdsregel? En kugle for panden forsvaret ud fra formodninger. En kriminel pløkket ned bagfra før han måske-måske ikke gør flere uskyldige fortræd. I orden? Bestemt – i hvert fald ifølge politiofficer Jack Wander (Forest Whitaker) og hans hold af beskidte håndlangere. Og falder der et kilo heroin eller en kuffert med penge af, så hverken klager eller leverer man tilbage. Det må være en rimelig pensionsordning, når man hver dag risikerer livet. En fin ordning. Altså lige indtil én af dem, Tom (Keanu Reeves) – lidet overraskende – begynder at brydes med den dér nagende tvivl, der aldrig har ført til noget godt: Samvittigheden.
 | Copyright: Fox Film | Åbn øjnene Det er denne nymodens, men på flere måder allerede gode og gamle, fortælling om små- og helbrodne kar i politiet, om hvordan vi alle, kriminelle eller kriminalitetsbekæmpere, i sidste ende hytter eget skind. Og desværre i dette tilfælde uden noget nyt. Forfatteren James Ellroy, der tilbage i 1997 begik subgenrens magnum opus, L.A. Confidential, skriver her hverken videre på dén eller de senere års afledte tv-serier, The Shield og The Wire. Nej, her omskrives blot. Indledningens totale mod- og håbløshed, et billede af politiverdenen som opvaskevandsgrumset grå, forsages midtvejs til fordel for en alt for genkendelig omvendelsesfortælling. Faust-fatalisme byttet til letkøbt løskøbsparabel, om man vil. Der er ingen vej ud – og så alligevel. "Once your eyes were opened, this was inevitable", siger den uplettede detektiv, der forsøger at omvende Tom. Men de burde være forblevet lukkede. Dét er hele pointen. Det havde dels været mere realistisk, og dels givet anledning til en mere interessant udforskning af psyken, frem for endnu en krønike om politiets og de kriminelle indforståede hund-æder-hund-junglelov. Stedvise lysglimt Det ville være løgn at påstå, at især de afstumpet voldelige optrin og den stedvist inspirerede dialog a la "motherfucker beat my ass like I was Rodney King, man! Except there was no video. Dude looked just like you! But black", ikke var underholdende. Men man kan blive underholdt af mangt og meget. Der må stilles højere krav. Og netop dét gør især serien The Wire. Et på alle måder bedre alternativ. En på alle måder bedre hudfletning af løgnen, mange af os, i flere tilfælde, fortæller os selv. We’re doing the right thing.
|
| |
| | (- af LB)
Det ser ud af meget: 15 slettede scener og 10 "alternative takes", 2 korte making of-featuretter, 4 vignettes, 4 tekniske bag kameraet-featuretter, filmens trailer samt et kommentarspor indtalt af instruktør David Ayer. Sådan. Værsgo!
Selv om ingen af delene varer mange minutter, er det alligevel værd at bruge lidt tid på; kommentarsporet er spændende og de mange små featuretter, der på en eller anden måde går bag om filmens tilblivelse, er rimelige underholdende også. Uhyggeligt at tænkte på, at de mange kræfter, der er lagt i skabelsen af filmen, ikke har resulteret i andet end informativt ekstramateriale til dvd-udgivelsen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Teknokratum 27-3-2010 12:02 | En ok rollebesætning en moderne politi-action film uden de store overraskelser - ikke en film som bliver en del af privatsamlingen |
| dfg 15-9-2008 21:42 | jeg syntes det her var den fedeste film jeg har set i år. så kan alle de film anmeldere side og komme i bukserne over borte med blæsten osv er så træt af at høre på dem. den er film er mega nice |
|
|
|  |
|
|