CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Katyn

Produktionsland:
Polen

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Przemyslaw Nowakowski, Wladyslaw Pasikowski, Andrzej Wajda

Producere:
Michal Kwiecinski

Fotograf:
Pawel Edelman

Klipper:
Milenia Fiedler
Rafal Listopad

Komponist:
Krzysztof Penderecki

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Miracle Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(8 stemmer)

L�s ogs�...
Nyheder:
15-01-09:
Lille soldat udtaget til Berlin
27-10-03:
Østeuropa i Cinemateket
23-01-02:
Polanski går foran kameraet
25-10-01:
Wajda åbner ny filmskole i Warszawa
 
Anmeldelser:
24-11-14:
Walesa - Håbets mand
 


Katyn

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Drama
Varighed:117 minutter
Instruktør:Andrzej Wajda
 
Premieredato:30-01-2009
Medvirkende:Som:
Artur ZmijewskiAndrzej
Maja OstaszewskaAnna
Andrzej ChyraLt. Jerzy
Danuta StenkaRóza
Jan EnglertGeneral
Magdalena CieleckaAgnieszka

Sober og stivnakket historietime
 
Andrzej Wajda har, efter flere filmiske skildringer om det polske folks undertrykkelse under 2. verdenskrig, begået sit mest personlige værk. Inspireret af sin egen fars undergang, er Katyn et barokt værk, der med Katyn-episoden i centrum, slår ned på de vigtigste begivenheder i Polens historie fra Tysklands invadering i 1939 til et år efter murens fald, hvor sandheden om Katyn-episoden for alvor så dagens lys.
I starten af krigen forsvandt 15.000 polske officerer. Det var ikke før 1943, at de dukkede op igen. De blev fundet i en massegrav i skoven Katyn i det vestlige Rusland. Alle med en kugle solidt plantet i baghovedet. For at gøre det hele meget værre blev tyskerne gjort til syndebuk for de rædselsvækkende gerninger, selvom det var Stalin selv, der beordrede dem henrettet. Katyn er en lang og ofte traurig rejse frem mod sandheden og en forhåbentlig forløsning for alle de polske kvinder, der i årevis forgæves ventede på, at deres mænd ville vende hjem fra krigen.


Copyright:
Miracle Film
Personlig og følelseskold
Der er ingen tvivl, om at Andrzej Wajda er Polens vigtigste og mest indflydelsesrige instruktør, der i sin karriere gennem de sidste 50 år har sat alvorlige spørgsmålstegn ved østeuropæisk historie. Set i det lys, står Katyn ikke kun som en akkumulering af hans tidligere værker, der har kredset om 2. verdenskrig, men som hans eget personlige vidnesbyrd på krigens konsekvenser, som han har brugt fem årtier på at nå frem til. Med tanke på at hans far var blandt de henrettede officerer, og hans mor frem til sin egen død i 1950 ventede på dennes hjemkomst, kan man få forventningsfulde knuder i maven over at skulle være vidne til den største mørklagte sag i Polens historie, men de løses hurtigt op for. Den følelsesmæssige distance styrer Wajda med nådesløs hånd, og vælger i stedet at fokusere rent intellektuelt på hændelsen, med religiøs symbolik strategisk placeret i de mere følelsesladede øjeblikke. Det er tydeligvis vigtigere for Wajda at fremmane sandheden frem for tårer og sympati, og det er i dette aspekt, at Katyn risikerer at miste terræn.

Prisbelønnet afstandstagen
’Katyn’ er det sidste års tid blev dænget til med priser; fra en ærefuld Oscar-nominering for bedste udenlandske film til vinder af publikumsprisen på Denver International Film Festival til hele seks priser i hjemlandet for blandt andet bedste film, fotografering og kvindelige birolle. Forståeligt nok, idet Katyn rent visuelt og narrativt er et overlegent værk. Krydsklipningen mellem de tusindvis af forvirrede menneskehorder og nærbilleder af fortvivlede kvinder er et effektivt redskab Wajda benytter sig af for at påpege den herskende magtesløshed og voksende følelse af absurditet midt i krigens kaos. Hans budskab brænder klarest igennem, da den kvindelige hovedperson, Anna desperat leder efter sin mand, officeren Andrzej og endelig finder ham sammen med hundredvis af andre officerer. Meget lettet fortæller hun ham, at hun har taget hans cykel med til ham, så de kan slippe væk sammen, hvortil han kigger forbløffet på hende og svarer, at han hører til i hæren og at hun må klare sig selv. Grædende og uden i stand til at indse situationens alvor må hun se ham forsvinde i mængden af uniformer. Beklageligvis kommer vi aldrig følelsesmæssigt tættere på end ved denne korte afsked.


Copyright:
Miracle Film
Kun for de indviede
Wajda har med sin holocaust-lignende saga alle muligheder for at frembringe et isnende krigsmesterværk, men saboterer sig selv ved at holde os væk fra personernes indre følelsesliv. Sobert og behersket skrider de gennem fortællingen og årene med enkelte, men alt for få følelsesudbrud, og vi er overladt til at gætte hvad de føler eller om de overhovedet føler noget bag deres stoiske ansigtsudtryk. Det bliver trættende i længden og sympatien smuldrer i takt med filmens minutter. For den polske befolkning er den sande beretning om Katyn-massakren uden tvivl et vigtigt indlæg i deres historiebøger – og nu også filmhistorie, men takket være Wajdas afmålte og akademiske tilgang til den grusomme begivenhed, må udenforstående forblive ude i kulden uden at være blevet meget klogere på det polske folk og tilmed med en snert af ligegyldighed overfor deres enorme prøvelser.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indl�g:

Seneste kommentarer: (2 i alt - L�s alle)
 
ForfatterIndl�g
...lol
22-4-2009 17:25
sig mig, har du bare set alle film eller hvad Johnny?

Henrik Østergaard
31-1-2009 20:21
Jeg så denne på berlinalen sidste år, og var forbløffet over hvorledes Wajda har kunnet formøble en ellers yderst højdramatisk historie til en så kedsommelig og kaotisk affære.

måske bør jeg give det en chance mere..denne gang med rigelig søvn inden og uden döner-kebab som primær kost i flere dage før.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
When the Bough Breaks22/9
Déjà Vu [dk]22/9
Swinger22/9
Suburra22/9
The Magnificent Seven22/9
Blair Witch15/9
Sidste nat i Caracas15/9
Chronic15/9
Free State of Jones15/9
Bridget Jones' baby15/9
Flere bio-anmeldelser
 
Junglebogen12/9
Eye in the Sky9/9
The Lady in the Van2/9
The Huntsman: Winter's War30/8
Valley of Love29/8
Blandt mænd og får26/8
Where to Invade Next22/8
The Brothers Grimsby19/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller skurken i Phillip Noyce’s Døden ombord med Nicole Kidman?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2016 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sథ Google