| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (7 stemmer) |
|
|
|
 |
Bride Wars
 |
 |
 |
|
| Anmeldt af: | Lisa Brygger |
| Genre: | Komedie, Romantik |
| Varighed: | 89 minutter |
| Instruktør: | Gary Winick |
| |
| Premieredato: | 06-03-2009 |
|
 |
|
|
|
|
| Idiotisk krise |
| |
Kate Hudson og Anne Hathaway i samme film. Kun hvis du hører til den kategori, der tænker "så bliver det ikke bedre", vil du kunne holde Bride Wars ud. Alle andre vil med det samme stille spørgsmålet "hvorfor slår de ikke bare deres bryllupper sammen?" for derefter kun at blive mere og mere irriteret over, hvor tosset de ellers intelligente kvinder opfører sig. For de to skal faktisk forstille at have hovederne skruet rigtig på. Der er ligefrem vittig dialog mellem dem i starten af filmen, som ikke helt er blottet for kvindelige fornemmelser. Men Bride Wars skal forestille at være en komedie. Det er bare ikke sjovt. Og 1½ time er altså kun udholdeligt, hvis man ikke kan få nok af Hathaway & Hudson.
 | Copyright: Fox Film | Er det godt nok for Bennet-pigerne... Præmissen er, at barndomsveninderne Liv (Hudson) og Emma (Hathaway) er nået til nogenlunde samme sted i deres liv og nu står begge og skal giftes. Siden de var små, har de altid ville giftes i juni måned på The Plaza Hotel ved Central Park, og det er der i princippet intet galt i. Enhver lille pige, der nogensinde har leget bryllup med veninderne, hunden eller Barbie-dukkerne har gjort sig overvejelser om, hvordan hendes rigtige bryllup skal forme sig, men skal vi æde udgangspunktet med at Emma og Liv virkelig er bedste venner, er det dybt utroværdigt, at de i en krise ikke kan godtage den mest åbenlyse løsning: Dobbeltbryllup! Det virkede for Lizzie og Jane i (hvert fald BBC-serien) Stolthed og fordom, og hvis ikke de to kvinde-ikoner kan overbevise resten af den vestlige verden om giftermålets takt og tone, så er der virkelig ikke meget håb nutidens romantikere med hang til storladne bryllupper – og romantiske fortællinger. Ingen grove løjer – desværre! Nuvel. Vi æder det utroværdige udgangspunkt og kommer videre. Med kun nogle måneder til juni har de to tidligere bedste veninder – nu ærkefjender – meget at nå. Invitationerne skal sendes ud, kjolen skal findes, blomster, kager og andet sødt skal vælges, og så videre. Nu skal det blive sjovt at se, hvor sindssygt de to intelligente kvinder kan smadre alt for den anden. Psykologisk krigsførelse er ellers noget, der ligger naturligt for det feminine køn, men især her er det, at filmen fejler, for der bliver ikke megen plads til drastiske genstridigheder. Faktisk handler filmen lagt mere om, hvor ensom og isoleret man føler sig, når man har drevet sin bedste ven ud af sin dagligdag. For den dygtige advokat Liv går det dog endnu værre, idet hun formår at smadre sin egen karriere i missionen med at få det bedste bryllup. Tragisk, taget i betragtning af, at der findes mange kvinder i dag, der langt hellere vil have en solid karriere end et drømmebryllup. Heldigvis har denne film intet med virkeligheden at gøre.
 | Copyright: Fox Film | Hvorfor er gifteklar kvinde på film altid idioter? Havde den så i det mindste været svulmende romantisk og nuttet. Svage hentydninger om Emmas måske ikke lykkelige forlovelse og Livs måske ultimative forhold er slet ikke nok til at forvandle filmen til noget som helst i nærheden af elskelig eller fortryllende. Og det er egentlig ikke fordi Hudson og Hathaway ikke leverer. De kæmper bare mod et latter-frit ringe manuskript – af manden bag Evil Woman. At han har haft to kvindelige medforfattere har beklageligvis ikke hjulpet meget. At man desuden har valgt at klippe de sjove/grove scener – som ses i traileren – ud af filmen har blot gjort den til en tandløs og aldeles ucharmerende film, der hverken er synderlig romantisk og eller syndig skæg. Hold op, hvor jeg glæder mig til at se Anne Hathaway i hendes Oscar-nominerede rolle i det romantiske drama Rachel Getting Married, hvor hun som nyudskrevet fra en afvænningsklinik pludselig skal være brudepige til sin søsters bryllup. Den film har endnu ingen dansk premieredato. Bride Wars åbner i 33 biografer.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|