| Et fængsel skabt af familie |
| |
Juliette er netop blevet løsladt efter femten år bag tremmer. Hendes søn er død og manden forsvundet efterfølgende. Det eneste, der venter på hende udenfor murene, er et gæsteværelse i lillesøsterens hus; en lillesøster hun ikke har haft nogen kontakt til i årevis. Familien har efterladt hende til sig selv efter den forfærdelige hændelse, der sendte hende i fængsel, og nu er hun ikke blot nødsaget til at se dem i øjnene, men sig selv ligeledes. I et fordømmende og udenforstående samfund er hun placeret på en af de allerlaveste pladser; den succesrige karriere hun havde som læge inden hændelsen, kan hun på ingen måde ikke vende tilbage til, og ensomheden synes umiddelbart kvælende i sit omfang. Hvad Juliette ikke havde regnet med, er det enorme ønske om søsterlig intimitet hun mødes med af Léa, der med nysgerrig åbenhed og udtalt tolerance længes efter at kende sin storesøster igen. Men er der et mindste håb om en lykkelig familiegenforening, når Juliette synes drænet for enhver form for følelse og agerer som en levende død?
Det søsterlige bånd
Kristin Scott Thomas er intet mindre end fænomenal i rollen som Juliette. Ikke nok med at den skønne brite render omkring og leverer tøvende enstavelsesord på flydende fransk, hvilket alene burde være nok til at imponere; hun er tilmed smuk at se på selv med mørke rande under øjnene og uden skyggen af makeup. Med rystende kontrol udlever hun Juliette som en følelsesmæssigt drænet kvinde, der ikke har andet tilbage end sit skrøbelige legeme. Alt andet har hun mistet, og hvis der er noget sandhed i melankoliens motto om at der findes skønhed i al smerte, er hun er forbilledligt eksempel på dette. Hun er virkelig skøn i al sin smerte. I den helt anden ende af spektret, finder vi søster Léa, der på mange måder er forbilledet for al lykke. En sød og hensynsfuld mand, to dejlige adoptivbørn fra Vietnam og en godmodig svigerfar, der efter sit hjerteanfald har mistet evnen til at tale og nu bruger dagen på at læse og gestikulere fjollet, når situationen trænger til det. Hverdagen kører på alle måder som den skal med karriere og gode kolleger, og her kommer den oplagte mulighed for at træde til som en sand helgen og tilbyde sin forbryderiske søster husly og venskab. Léa har alt og alligevel ingenting, når hun ikke har sin søsters tillid. Elsa Zylberstein spiller med forsigtig optimisme perfekt op til Scott Thomas’ kontrollerede optræden, der kun i korte øjeblikke lader os beskue arvævet i hendes sjæl og hendes manglende forbindelse til andre mennesker. Léa smiler og rækker forgæves ud og Juliette reagerer ved at vige tilbage. Zylberstein og Scott Thomas er indbegrebet af et søsterpar, der med trøstesløse udsigter prøver at lappe på et ikke-eksisterende forhold.
Hverdagens magi
Filmen er bygget op omkring hverdagen og intet andet. Middagsbordet, shoppeture, kontoret osv. Tonen er tøvende og tilbageholdende når Juliette er i nærheden, og frustrationen stor når hun ikke er. Ingen ved hvorfor hun gjorde som hun gjorde, og derfor ved ingen hvad hun er for et menneske. Monster eller misforstået? Uvidenheden er nok til at holde interessen for Juliettes historie i ave i takt med at barrikaderne brydes ned og den menneskelige sammenhørighed bygges op.
’Jeg har elsket dig så længe’ er en virkelighedsnær film bundet på hænder og fødder af hverdagens trummerum, men indenfor de begrænsninger, finder den alligevel rum til magien i livet og en passende hyldest til denne. Filmen er allerede blevet overdynget med priser og ros og med rette. Det er ganske enkelt en dybfølt og smertelig film, der besidder sin egen modgift. Dræbende og helende på én og samme gang.
|
| |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Malene
9-5-2011 22:33 | Jeg var helt opløst i tårer, undervejs og selvfølgelig især til slut i filmen. Kan måske hænge sammen med, at jeg er højgravid, men hovedpersonens og filmens smerte, ramte mig lige i hjertekulen. |
| Morten Bagger
16-8-2009 19:40 | En af de bedste franske film i lang tid. Fantastisk spil i hovedrollerne, en stilfærdig og samtidig spændende film om en kvinde, der har siddet i fængsel i mange år og nu tøvende tager imod søsterens hjælp og langsomt nærmer sig et nyt liv. |
|
|
|  |
|
