CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
From Dusk Till Dawn 3 - The Hangmans Daughter

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2000

Manuskript:
Alvaro Rodriguez

Producere:
Gianni Nunnari
Meir Teper
Michael S. Murphey

Fotograf:
Mike Bonvillain

Klipper:
Lawrence A. Maddox

Komponist:
Nathan Barr

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(14 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
30-01-02:
Ihaka
27-12-01:
Double Take
 
Artikler:
09-01-03:
Nattens børn
 


From Dusk Till Dawn 3 - The Hangmans Daughter

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Gyser
Varighed:91 minutter
Instruktør:P.J. Pesce
 
Anmeldelsesdato:17-01-2001
Medvirkende:Som:
Marco LeonardiJohnny Madrid
Michael ParksAmbrose Bierce
Ara CeliEsmeralda
Danny Trejobartenderen
Temuera Morrisonbødlen
Sonia BragaQuixla
Se komplet creditliste her

Genbrugt blodbad
 
Hverken Quentin Tarantino eller Robert Rodriguez havde vel regnet med at starte en hel film-serie, da de i '96 lavede From Dusk Till Dawn efter en gammel historie af Tarantino. Men nu er tre'eren i vampyrserien udkommet direkte på video. Denne gang er det en prequel, historien foregår nu cirka 120 år tidligere end de to andre. Og det er underligt nok præcis den samme historie som de foregående!?!

Nye personer, samme bar
Forfatteren Ambrose Bierce er blevet træt af livet i USA og har besluttet sig for at indmelde sig i Pancho Villa's private revolutionshær. Et sted på grænsen mellem USA og Mexico i en lille flække møder han det unge ægtepar Gary og Mary Newlie og sammen med de dybt religiøse unge rejser han mod Tierra Negro. I nogenlunde samme del af landet undslipper den mexikansk oprører Johnny Madrid akkurat døden i galgen, for bare at tage bødlens datter med sig på flugten.
Madrid blev reddet af den unge outlaw-bums Reese. Hun havde tidligere mødt Bierce og havde hørt, at han skulle være i besiddelse af noget værdifuldt og for at blive optaget af Madrid og hans bande, fortæller hun Madrid alt om Bierce og hans værdier. Banden sætter nu efter hestevognen med Bierce og samtidig er bødlen og hans lille følge i hælene på Madrid. Naturligvis mødes de alle på en øde lille kro-agtig bar 'La Tetilla del Diablo' ("Djævlens brystvorte") midt ude i ingenmandsland. Der er fuldstændigt dødt, da de ankommer til den sent på dagen, men der kommer godt gang i den senere på aftenen, fortæller den skumle bartender dem.....

Vild og blodig
From Dusk till Dawn 3 - The Hangmans Daughter er hverken en fortsættelse af den originale historie, og den er egentlig heller ikke en forudgående historie af 1'eren, den er såresimpelt en genindspilning af originalen! Næsten helt ned til enkeltscener er plagieret, og resultatet er så sandelig derefter. Dybt forudsigeligt, vanvittig uoriginalt og til tider næsten kedeligt. Der er intet af den første films hidsige temperament eller tegneserieagtige humor. Til gengæld har den virkelig gjort noget ud af splatterelementerne. Og her holdes der ingen fingre imellem. Der er dolkning gennem munden (min personlige favorit), opsprættede maver, sønderskudte hoveder, lårtykke blodstråler og masser af ækle vampyrer. På det punkt ligner nyeste del i serien de gamle, for make-up'en er meget veludført.

Manglende gys, gru og grin
P.J. Pesce har kogt blodsuppe på de gamle knogler, hvilket filmen slet ikke kan bære. For hardcore fans af historien er der sikkert et par gode øjeblikke at komme efter, men hvis man foretrækker en ordentlig eller bare underholdende historie, bør man springe denne anti-uhyggelige gyser over. Den byder heller ikke rigtig på nogle gode grin, til gengæld har den et lille nyt twist til historien, som bliver røbet hen mod slutningen, men det imponerer ikke. Slet ikke taget i betragtning af, at filmens titel hentyder til netop det plot. Det kunne man havde fået noget nyt og spændende ud af, men i stedet har man valgt at køre i samme spor den første time, og da den så endelig får snøvlet sig hen til den nye vinkel, så bliver det ikke rigtig mere interessant af den grund. Det bedste ved tredje del at filmserien sker først efter rulleteksterne, så husk at få det hele med.
 

Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Debat lige nu
Precious
Røvkedelig så er det sagt, spar jeres penge og se
 
Danser med ulve
den er god
 
Anders Toft Andersen
dU ER SKU OGSÅ SEJ
 
Danser med ulve
den er god
 
Titanic
avater og titanic er de mest fantastisk
 

Quiz
Hvilket skuespillerinde har gæsteoptrådt i tv-serien Friends?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2010 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google