CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Une Liaison Pornographique

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
1999

Manuskript:
Philippe Blasband

Producere:
Patrick Quinet

Fotograf:
Virginie Saint-Martin

Klipper:
Chantal Hymans

Komponist:
André Dziezuk

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(11 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
02-12-03:
Nathalie Baye i ny markant moderrolle
 
Anmeldelser:
05-08-10:
Lykken er lunefuld
 

Læs også...
I temaet Femmes françaises:
 
Hemmeligheden
Den nye Eva
Romance
Blodsøstre
Englenes Drømmeliv
Til salg

En privat affære

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Romantik
Varighed:80 minutter
Instruktør:Frédéric Fonteyne
 
Anmeldelsesdato:23-01-2001
Medvirkende:Som:
Nathalie BayeHende
Sergi LópezHam
Jacques VialaInterviewer

En kvinde og en mand
 
Antallet af nye franske film, der kommer til landet er stort. Som oftest er de genstand for enten betagelse ellers forargelse, kun sjældent er de ligegyldige. Trods den stigende kommercialisering og amerikanisering, som også fransk film, trods stærk modstand, ligger under for, er den personlige stil og en insisteren på at fortælle historierne på sin helt egen facon ofte det, der kendetegner dem. Ligesom kærlighed, sex og forholdet mellem moderne mennesker i det hele taget er de temaer filmene for det meste kredser omkring. I Frédéric Fonteynes anden spillefilm En privat affære samler de fleste af disse franske tråde sig.

En seksuel fantasi
I filmens indledning møder vi en mand og en kvinde, der i ren dokumentarisk stil fortæller hver deres version af historien om deres fælles affære til en person, der sidder udenfor billedet og interviewer dem. Kvinden (Nathalie Baye) havde på et tidspunkt sat en annonce i et halvlummert blad om en seksuel fantasi, som hun, så længe hun kunne huske, havde drømt om at udleve. Manden (Sergi Lopez) havde svaret på annoncen. Gennem flashbacks oplever vi så deres møder: først på en café for at se hinanden an, og derefter turene til et lille hotel, hvor fantasien råder. Det tætteste, vi kommer på deres udlevelse af fantasien, er de listige smil, de sender hinanden på vej ind og ud af hotellet. Filmens franske titel, der lyder Une liaison pornographique (da. et pornografisk forhold), antyder dermed langt mere end den danske, der fuldstændig rammer plet. Tiden går, og deres møder på caféen og hotellet bliver hyppigere og mere omfattende. En snert af kærlighed sniger sig ind i deres ellers rent kødelige forhold.

Ansigter og gestik
Og det er faktisk hele historien. Det er nemlig ikke så meget, hvad fantasien går ud på, eller hvad deres forhold ender med, der er interessant, som det er det spil, der hele tiden foregår mellem dem. Det er en ekstrem simpel og stilren historie, der er renset for alt andet end de to mennesker og deres forhold til hinanden. Vi kommer, som de selv, aldrig til at kende noget til deres respektive forhistorier, hvad de laver, hvor de bor eller noget andet, der ikke har med deres forhold til hinanden at gøre.
Mens deres historie af og til bliver afbrudt af deres genfortællinger til intervieweren, mærker man, at de begynder at blive forelsket i hinanden, selvom de mener, at de er fuldstændigt afklaret omkring deres forhold, der ikke bygger på kærlighed, men alene på den fantasi, de lever ud sammen. Den væsentligste del af fortællingen foregår i deres ansigtsudtryk og deres gestik. Kameraet kommer helt tæt på deres ansigter, der med imponerende nuancer lader rollernes indre skinne frem. Og filmen ender i den lidt pudsige og paradoksale situation, at, mens vi fuldt ud forstår dem og deres følelser, så kommer de aldrig til at forstå hinanden.

Ægthed
Nathalie Baye spiller nærmest den omvendte rolle af den, hun spillede i Skønhedssalon Venus, der for nylig havde dansk biografpremiere. Der kunne man opleve hende som den midaldrende Angéle, der i en noget opslidende kærlighedshistorie genvandt troen på kærligheden. I denne film er hun helt afklaret med, hvad hun vil have og går direkte efter det, og hun viser en mere spændende side af sit talent. I rollen som den navnløse kvinde træder hun lysende klart frem, fuld af sødme og med et stort repertoire af nuancer. Den samme grad af overbevisning har Fonteyne fået ud af spanieren Sergi Lopez (Western, Den nye Eva). De to skuespillere kunne ganske enkelt ikke være fundet bedre.
Filmens dokumentaristiske præg og de to skuespilleres eminente præstationer besegler en sjældent set ægthed og overbevisende naturlighed.

’Frankofil’ tålmodighed.
Den ekstremt fokuserede historie undgår dog ikke at køre en smule i tomgang, og Fonteynes franske insisteren på at fortælle historien på sin helt egen facon vil nok afskrække nogen. Men netop publikum, der besidder en ’frankofil’ tålmodighed vil nyde den i fulde drag. Og det vil være synd, hvis de snød sig for filmen, der emmer blidt af intelligens, humor, menneskekendskab og romantik.
 

Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Debat lige nu
NARUTO
jeg har f?et en demo til naruto shippuden ultimate
 
Jan Priiskorn-Schmidt
hej halle !jeg har ikke helt fattet hvad du mener
 
Filmplakater/Godfather
Hvis man har smag for exploitation-fi-lm og søger p
 
Filmplakater/Godfather
Hej Alle.

Der er eksistere også en butik på Søbor
 
Filmplakater/Godfather
Hej Mette

Jeg vil bare sige, at jeg i lørdags var
 

Quiz
Hvem spiller familieoverhovedet der myrdes i Gosford Park?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2010 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google