| Tilfældets tyngde |
| |
Med en Carlos Sauras sans for at trykke på tårekanalerne og en Pedro Almodovars sans for den finurlige historie præsenterer Julio Medem sin helt egen fantasifulde rejse i kærlighedens tid og rum. Filmen er en smuk kærlighedshistorie mellem Otto og Ana. Vi følger deres forhold fra de møder hinanden første gang i skolegården som otte-årige og til de møder hinanden igen ved polarcirklens evige midnatssol som 25-årige.
Frem og tilbage
Men filmen følger ikke tidens normale logik og rekonstruerer istedet forholdet mellem dem ved at kaste os frem og tilbage i tiden, og frem og tilbage mellem skolegården og hjemmet. Luften og jorden. Finland og Spanien. Og de små historier i filmen gentager sig med andre personer, mens Otto og Ana skiftes til at være hovedpersoner.
Kunstigt
Historien kan til tider synes lidt konstrueret. Som for eksempel når Otto som otteårig kaster flyveblade ud i skolegården om det store spørgsmål om kærlighedens væsen. Og, at det indirekte forårsager, at Anas mor og Ottos far flytter sammen. Men man kan dog acceptere mange af disse velkonstruerede tilfældigheder, netop fordi den sammenhængende historie er overvældende smuk. Denne jongleren med tiden og scenerne fungerer godt og tilføjer historien en ekstra dimension. Ved at bytte rundt på den naturlige rækkefølge oplever man de tilsyneladende tilfældigheders tyngde.
Krævende men god
Det er en film, der stiller store krav til sin tilskuer. Ørerne skal holdes stive og begge øjne åbne, men så er der også god udfordring at hente i denne opfindsomme fortælling.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
