| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (19 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
2,35:1
Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Featuretter |
|
|
|
 |
Drag Me to Hell
| Et lys i horrormørket |
| |
Det er en gave, en helt særlig gave, at kunne kombinere horror og komedie uden at udvande førstnævnte eller fortabe sig i sidstnævntes platheder.
At ét øjeblik vise mørkets ondeste ånder kravle op bag og ind under huden af en person, og det næste modsige – men ikke undergrave – denne uhygge med et absurd optrin som f.eks. en gaffel stukket ned i et levende øje (!) placeret midt i desertkagen.
Dét er en gave. Og tilmed en gave, som meget få besidder.
Sam Raimi er dog én af dem – og dét i en sådan grad, at man ved mødet med Drag Me to Hell nærmest forbander hans mangeårige Spider-Man-forpligtelser.
Tænk på, hvor mange Evil Dead-åndsbeslægtede horrorkomedier, Raimi kunne have begået? Tænk på, hvor mange ikoniske scener, som f.eks. Ash versus den afskårede hand, vi biografgængere kunne have været berigede med?
 |
Copyright:
Scanbox |
Eventyrsmytologi med vrangen ud
Drag Me to Hell ligger sig rent plotmæssigt i forlængelse af Friedkins klassiker Exorcisten – blot med tempoet skruet mindst fire-fem takker op.
I centrum står den unge Christine (Alison Lohman), der, da hun en dag nægter en gammel, tandløs sigøjnerkvinde et lån, får den forfærdelige Lamia-forbandelse kastet over sig af den gamle kvinde. Den første dag piner Lamia dig, den næste dag plager hun dig – og den tredje dag kommer hun... og trækker dig med ned like lukt i Helvede!
Klassisk eventyrsmytologi vrangen vendt ud, dyppet i morbiditetens materie og tilsat Raimis helt særlige form. Snarere end at udpensle mytologi eller gå virkelig i dybden med sine personers forhold (f.eks. Christines forhold til hendes mand (Justin Long)), er Raimis fokus nemlig på de opfindsomme konfrontationer mellem horror og komedie.
Klam galde og dæmoniske geder
Hver dag, hver time og hver scene bringer Christine tættere den djævelske Lamia, og eskalerer dermed optrinene. Ét øjeblik ser eller hører man om en skygge, en skitse, en figur, det næste ses dette mørke væsen træde frygtindgydende frem.
Dét, der starter med gebisløse kvinder, der trækker deres bolsjeklamme tunge henover andre kvinders ansigt, bliver hurtigt til besatte dyr med øjne sorte som natten – og tilmed et råddent lig, der sprøjter sin klamme, grønne galde lige ned i Christines hals!
Dét, der starter med hvisken og tisken bliver snart til øredøvende larm, da dæmoniske geder pludselig står uden for døren og kradser sig vej ind.
Hvert optrin med sine egne dynamiske skift mellem ro og kaos, det almindelige og det absurde, og derudover med noget af den bedste klipning i den moderne horrorfilmshistorie. Skiftevis med genkendelighed og overraskelse, skiftevis med pludselige jumpcuts (dér! Bag dig!) og sløvere, mere lyriske passager, bliver vi trukket ind i filmuniverset.
 |
Copyright:
Scanbox |
Oldschool og nye tricks
Raimi vender både den fysiologiske 80’er-horrors afskårne legemsdele (som i f.eks. Gordons Re-Animator) samt den moderne, nærmest kirurgisk maniske dvælen ved åbne kødsår (som i f.eks. Bustillos À l'intérieur) ryggen. Inspirationen er snarere instruktørens egne Evil Dead-film – og virkemidlerne her i 2009 langt hen ad vejen de samme som i Evil Dead fra 1981.
Det er køkkentilbehør, der hvisker klonk og klang, når ånderne invaderer huset, og skygger, der knirkende kravler ind under soveværelsesdøre snarere end det er CGI. Der er skåret fra snarere end læsset på, og dét er – i en genre overfyldt af Hollywood-effektmageri – en befrielse af de større.
Godt hjulpet på vej af fine skuespilspræstationer (Lohmans forvandling til horrorfilmenss 'final girl' er overraskende overbevisende) og et utroligt skarpt manuskript, der ikke spilder ét sekund, er Drag Me to Hell svær at komme udenom. Især for de, der ikke blot kan nyde bogstavelige øjepiercings og usømmelig omgang med lig, men også grine af det.
Raimi er tilbage – og dét med en film, der i sine bedste passager tangerer Evil Dead II. Og så fås rosen næppe meget større.
|
| |
| | Ekstramaterialet består af en række småfeaturetter om optagelserne – samlet under titlen ”Production Diaries” og med en spilletid på lige over en halv time. De er vittigt præsenteret af Justin Long og giver et kortfattet, men glimrende indtryk af arbejdet med enkelte dele af filmen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (17 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Kær Jon
12-12-2009 18:51 | Du har bare ikke forstået kommikken.
Prøv at se Raimi gamle kultfilm Army of darkness og så frem deles. Gyser komedie lyder bedre frem for slasher....gyser er mange ting ligeså vel som action. Når der er flere ting i det som gør ligger i den genre er det lettere at kalde en idiot for en spade...
det er meget firkantet, men film branchen gør alt for at gøre det simpelt og forståeligt
|
| Johnny Pepperoni
12-12-2009 09:15 | Og jeg mener så, at den leverer fint på begge planer, men jeg tænker slet ikke så linært i genrer som du gør... blot om en film lykkes på de præmisser den sætter op. |
| Jon
11-12-2009 16:11 | Oh my god....
Den har fået genren "Gyser/Komidie", og leverer på ingen måde nogle af delene. DER synes jeg den fejler. At den har dårlige effekter siger mig sgu ikke noget. Det giver lidt et "old-school touch" som "The Mist" også havde, men til forskel fra "The Mist" leverer den ikke gys.
Drag Me To Hell = FAIL.
Det er blot min mening, og ikke et faktum.. |
| Johnny Pepperoni
11-12-2009 09:33 | Jon, det var nu mest beregnet til den, der skrev efter dig, som pointerede alle de punkter der skal forstås som ironi som noget negativt. Men at give filmen 1/6 viser vel nogenlunde det samme om dig. En film der gør sig fortjent til en så lav karakter, er en film der fejler på alle sine punkter. Det gør Drag Me To Hell ikke, da den bestemt er en glimrende niche af kitschet 80'er gys, der tager grueligt pis på klicheerne ved, at fremføre dem så tåbeligt som overhovedet muligt. Når filmen ikke fremviser humor direkte, ligger det hele i subtiliteten jo... men det har du jo forstået siger du... hvordan kan du så smide en så lav karakter efter filmen? At den ikke falder i din smag er jo en helt anden ting, men du må da erkende at den er gennemført. |
| Jon
10-12-2009 08:37 | Forstod udemærket godt hele filmen, og den faldt bare ikke i min smag, og sådan er det. |
|
|
| |
|
|
