| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (8 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9, 1.851
Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Kommentarspor, interview, featuretter |
|
|
|
 |
Bronson
| Ambitiøst macho-portræt |
| |
Den danske instruktør Nicolas Winding Refn har skiftet de hjemlige kyster ud med et job i britisk filmindustri med forbryderportrættet Bronson, som nu får en forsigtig premiere i enkelte danske biografsale. Det er forståeligt nok, for Winding Refns film er uforsonlig og ambitiøst anlagt, men det er samtidig synd, når modige danske instruktører som f.eks. også den tilsvarende storsatsende Simon Staho, skal listes ud i smug, blot fordi de ikke ligner sikre kassesucceser.
 |
Copyright:
Scanbox |
Charles Bronson er for de fleste med sans for filmhistorien kendt som den sammenbidte familiefar på blodjagt i En mand ser rødt og de mange fortsættelser. Den britiske navnebror har ikke meget til fælles med hans amerikanske alter ego, men som et led i den selviscenesættelse, der udgør hele den britiske Bronsons liv, så giver det ganske god mening. For Englands Bronson hedder i virkeligheden Michael Peterson og er et enebarn fra en ganske almindelig middelklassefamilie. I dag er han kendt som Englands mest notoriske straffefange, som på trods af, at han aldrig har slået nogen ihjel har formået at tilbringe 34 år bag tremmer – heraf langt størstedelen i isolation. Og navnet fik han i nogle af de få måneder på fri fod, hvor han kæmpede ulovlige nævekampe mod både mænd og dyr.
Michael Peterson ryger ind som ganske ung for et væbnet røveri. Han leder på ægte Gummi-Tarzan-manér som så mange unge mænd efter den ting, som han er god til her i livet. Og det viser sig at være selviscenesættelsen som slagsbror og provokatør. Helt fra den første tid bag tremmer leder han efter enhver chance for at komme i in-fight med fængselspersonalet, og han tager alle kampe uanset hvor åbenlyst nederlaget er. Refn rammer skildringen ganske godt – Bronson er nemlig ikke en realistisk og god slagsbror, men han er god til at spille rollen og tage tævene. Han lever, når de tungt armerede betjente kommer løbende i stakkevis, og hver skalle og kæberasler, han kan nå at sætte ind, før overmagten vinder slaget, er personlige sejre.
 |
Copyright:
Scanbox |
Bronson er en svær figur at komme tæt på og nå til en forståelse af. Der er ganske meget tegneserieskurk over hans dødsforagtende kampiver og manglende realitetssans, og hvis Bronson skal lastes noget, så er det, at vi aldrig kommer ind under huden på vores hovedperson. Men vi bliver hjulpet så godt på vej af de kreative valg bag kameraet, at man forlader salen fuldt tilfredsstillet. Allerede fra første billede ved man, at det bliver en anderledes tur. Bronson sidder i fængselsdragt, kronraget – filmet og belyst så han udgør et truende nærvær. Han stirrer os direkte i øjnene og tvinger os til enten at gengælde blikket eller kigge væk. Og så begynder han at fortælle sin historie, dramatisk, humoristisk – præget af den selviscenesættelse, som bliver nøglen til forståelse af den uforsonlige slagsbroder.
Winding Refn bruger flash-backs og nyhedsudsendelser – kombineret med lange rolige passager til at formidle den ret utrolige historie om, hvordan nogle få år blev forvandlet til en livstidsstraf. Og når vi bevæger os ind i Bronsons hoved, udspiller fortællingen sig på en scene foran et taknemmeligt publikum, hvor han som en rutineret entertainer underholder med anekdoter fra det kulørte liv. På den måde når vi ind til instruktøren og forfatterens bud på drivkraften bag volden og den parallelle verden, hvor den opdigtede figur Bronson tager virkelighedens Michael Peterson ud af den triste hverdag og skaber et alter ego, han kan være stolt af. Man lever lykkeligt med, at selve portrættet af Bronson egentlig er mere interessant og medrivende end personen selv, og Bronson er en stærk film, som kun øger forventningerne frem mod Winding Refns vikingesaga Valhalla Rising, der ligger klar næste år.
|
| |
| | Glimrende ekstramateriale med kommentarsporet i hovedrollen, hvor filmskribenten Allan Jones interviewer Nicolas Winding Refn i hele filmens længde. Med den rette interviewer fungerer denne form for journalistisk kontrolleret samtale rigtig godt, og der gives trods styring god plads til, at Winding Refn kan fortælle i lange stræk.
Vores danske instruktør er også synlig i interview-sektionen, der ligger som en selvstændig enhed blandt ekstramaterialet, men kommentarsporet anbefales for det fulde udbytte.
Der er desuden det kontroversielle interview med den rigtige Charles Bronson, som blev afspillet ved filmens britiske premiere samt lidt småbidder fra skuespilleren Tom Hardys træning til rollen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Guffe
16-7-2010 20:07 | Det hér er simpelthen det arveste lort!
EN STJERNE!!!!! |
| Francisco Dyhr
4-8-2009 13:01 | Kan virkelig godt lide den kreativitet,hvor vanviddet bogstaveligt talt males korporligt ud foran beskueren. |
| Jaeger
1-8-2009 13:02 | realistisk? syret er denne apokalypse ihvertfald, og en virkelig fremragende fortælling om et menneske der bruger et helt liv på at udvikle psykopati via destruktive handlinger for så at forblive i sin egen kreation, sin egen person. ikke i et fængsel af mure, men i et fængsel af kød og blod.. jeg deler nok ikke pøblens menninger om denne film/instruktør, men for mig findes der to instruktøre i danmark der laver film ud fra sig selv, kontroversielle og anderledes begge, den ene er refn, den anden er trier... hurra for det! |
| Sanne Olsen
26-7-2009 16:30 | Ikke en særlig realistisk film, da den virker overfladisk, og ikke går det mindste i dybden for at dække hvorfor Bronson er voldelig. Fik langt mere ud af at læse om ham på http://www.knowncrimes.dk/PERCharlesBronson.html |
|
|
| |
|
|
