CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
District 9

Produktionsland:
Sydafrika, New Zealand

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Neill Blomkamp, Terri Tatchell

Producere:
Peter Jackson

Fotograf:
Trent Opaloch

Klipper:
Julian Clarke

Komponist:
Clinton Shorter

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(43 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
02-02-10:
Oscar-nomineringerne 2010
 
Anmeldelser:
16-12-13:
Elysium
15-08-13:
Elysium
27-04-09:
The Day the Earth Stood Still
01-02-08:
Cloverfield
13-12-05:
War of the Worlds
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
DTS 6.1, Dolby Surround 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 3 featuretter
District 9

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Action, Sci-Fi
Varighed:107 minutter
Instruktør:Neill Blomkamp
 
Anmeldelsesdato:12-01-2010
Medvirkende:Som:
Sharlto CopleyWikus Van De Merwe
Jason CopeGrey Bradnam
Nathalie BolttSarah Livingstone
Sylvaine StrikeDr. Katrina McKenzie
John SummerLes Feldman
William Allen YoungDirk Michaels

Forløst i syner af rædsel og nød
 
Brændende byer, et jordskælv kaldet Guds tugt og en angst asiatisk i vælde. Der går en lige linje fra det berømte digt i Tom Kristensens Hærværk til den netop udsendte sydafrikanske District 9. Hvis blot linjen "menneskeracer på flugt" havde været "fremmede racer mishandlet og indespærrede", ville digt og film nærmest være smeltet sammen.
Frem for at stille sig tilfreds med i øvrigt imponerende tjubang-action samt store mængder blod og indvolde,insisterer debuterende spillefilmsinstruktør Neill Blomkamp på at besøge de mest uhyggelige afkroge af det menneskelige sinds fremmedhad. Det er – i lyset af de senere års vækst i flygtningelejre og dikotomisering mellem 'dem', indvandrere, og 'os', de etniske – uhyggeligt aktuelt.


Copyright:
SF Film
Inddæmmet frem for indlemmet
De første godt og vel 30 minutter introduceres vi – gennem Multi-National United-agenten, Wikusog dennes kameramand – i klassisk dokumentarstil for kernekonflikten i District 9: En fremmed, rejelignende race er nødlandet på jorden, og virker ude af stand til at komme væk igen. Deres moderskib har mistet en afgørende komponent.
I stedet for at indlemme dem i samfundet, bliver de inddæmmet inden for et bevogtet området af Johannesburgs slum side om side med fattige og nigerianske kriminelle. En gennemrådden og af ondskab gennemsyret flygtningelejr. Et fornedrende sted.
Politikerne, militæret og befolkningen har ingen anelse om, hvad de skal gøre med dem. Vi – synes Blomkamp at sige – aner ikke, hvad vi skal gøre med dem.

En Cronenbergsk transformation
Stille og roligt flyttes fokus fra makro- til mikroniveau, idet konflikten pludselig får en klar menneskelig forankring. Agent Wikus kommer i nærkontakt med en fremmed væske, og begynder langsomt – i bedste The Fly-stil – at transformere sig. Negle falder ud, bylder dukker op og kropsdele forandres. Blomkamp kender tydeligvis sin Cronenberg.
Halv menneske, halv alien og dermed – som MNU-lægerne pointerer – "milliarder værd i research". Der handler ikke om liv, men om våbenteknologi, og det er blot én af de situationer, hvor District 9 kommer lidt for tæt på virkeligheden.
I én særligt ubehagelig scene tvinges Wikus via elektriske stød til at afprøve en hel serie af alien-racens højteknologiske våben. I andre ser vi ham forsøge at spise, leve og overleve som skiftevis menneske og alien, uvidende om han er det ene eller det andet.


Copyright:
SF Film
Med virkelig klangbund
Der er tortur og vold, forhør og sære eksperimenter, jagt og flugt. Og det er endda kun et lille udsnit. District 9 holder et tempo fuldt på højde med sommerens Terminator- og Transformers-blockbustere, og er derudover en langt bedre film.
Ved at placere kameraet helt tæt på mennesker, aliens og give plads til close-ups af både laservåben og ængstelige ansigter, og ved at skære ind frem for at efterfølge hver fjende med en endnu større én, føles actionscenerne ikke blot mere virkelige. Nej, de føles simpelthen på egen krop.
Tilsvarende imponerende er selve designet af de rejelignende aliens, der synes at bære deres ulykkelighed med en stoisk stolthed. For hver dag der går, bliver de lagt mere for had. For hver dag der går, bliver de skubbet længere ned i slumkvarterets slam og affald. Det er action-sci-fi med klangbund. En klang af usikkerhed, af had – og af en angst asiatisk i vælde.
 
DVD-vurdering
Den debuterende instruktør Neill Blomkamp har vældig godt tjek på hvordan man indtaler et spændende kommentarspor, hvilket man finder sammen med tre korte featuretter, der går bag om filmen. Om end de er kortfattede er de ikke uinteressante.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (28 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
penny
1-4-2010 19:57
Fatter heller ikke at den har fået 5 stjerner!
Den skulle fandme ha' 6!!!!!!

JOC
1-4-2010 12:41
Fatter ikke den har fået 5 stjerner af anmelderen, jeg blev godt nok skuffet da jeg så den. Ham der spillede hovedrollen gjorde det godt og den var også til tider god, men historien var alt for tynd og kedelig. Det var nærmest en blanding af starship troopers og hotel rwanda men på den ufede måde.

Gunwald
15-3-2010 16:18
Har du nogensinde set en Uwe Boll film?

potho
15-3-2010 15:29
Haha grineren der er så mange der er vilde med den film, min personlige mening er at den er elendig, spild af tid. Bekræfter virkelig at en mands lort er en andens guld!! :O)

Dane
1-2-2010 01:52
Rigtig fed film, superbe effekter og selvom den er lavet på low budget holder den fuldstændig.
Endnu en klassiker er født.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Amazing Spider-Man 217/4
Det store stilehæfte - Krigsdagbogen16/4
Når vinden rejser sig16/4
Fjerkongens rige10/4
Divergent10/4
Mig ejer ingen10/4
Non-Stop10/4
Rio 210/4
Yves Saint Laurent3/4
Guld3/4
Flere bio-anmeldelser
 
Prisoners15/4
Frost14/4
Insidious 211/4
Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark9/4
Carrie8/4
The Weight of Elephants7/4
Ender's Game4/4
Tarok1/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spillede hovedrollerne i Bad Boys?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2014 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sà°¥ Google
シャネル バッグ シャネル バッグ