| Den mørke side af månen |
| |
Science-fiction er en genre, der normalt er forbeholdt Hollywood. Den involverer som regel et stort hold af helte og skurke. Og mindst ét episk opgør imellem dem. I den britiske 'Moon' er der kun Sam Rockwell. Og Kevin Spaceys stemme. 'Moon' er nærmest alt det, den almindelige science-fiction-film ikke er. Til gengæld er den bragende god. På en stille måde.
'Moon' er enhver skuespillers drøm. En 97-minutters solopræstation med kun sig selv og en robot at spille op ad kan næsten kun fremtvinge anmelderoser som "pragtpræstation" og "tour-de-force". Og ja, Sam Rockwell gør det brillant, men det er nu filmens fascinerende scenografi, Clint Mansells stemningsmættede klaverkompositioner og fornemmelsen af en grundlæggende eksistentiel ensomhed, som kun et ophold i det ydre rum kan frembringe, der stadig mærkes i kroppen, når rulleteksterne glider over lærredet.
Sam Bell (Rockwell) arbejder for fremtidens virksomhed Lunar Industries, der høster månens overflade for Helium-3, en isotop af Helium, der er meget sjælden på jorden. I atomkraft kan et ton helium-3 producere energi til 10 millioner husstande. Med andre ord svaret på fremtidens ressourceproblemer. Sam skal være tre år på månestationen, hvilket måske ikke havde været umenneskeligt, hvis ikke han været der alene.
Sam har kun to uger af sin tjeneste tilbage, da han på en rutineopgave kører galt i sit månefartøj. Nogle dage senere vågner han op på stationens infirmeri. Men noget er galt. Det føles forkert. Og pludselig er hans ellers så trofaste robothjælper ikke så samarbejdsvillig længere. Sam må flygte ud af stationen. Han kører tilbage sit eget forulykkede fartøj. Bag rattet finder han en overlevende....
Mere skal ikke afsløres, for 'Moon' er ganske enkelt en film, man skal se med egne øjne. Og i det hele taget SKAL se. Filmens instruktør Duncan Jones, der i øvrigt er David Bowies søn, har ikke bare lavet en god debut, han har lavet et helt unikt lille filmværk, som man vil huske mange science-fiction-film fra nu. Der er en bidende realisme i scenografien og en kompromisløs enkelthed i den dybt originale historie, der gør 'Moon' til et vedkommende drama, en spændende thriller og en helt særlig oplevelse.
|
| |
| | Der er desværre intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Allan
12-9-2010 16:54 | Vi var 4 der så den i går, og vi er ellers Sci-Fi fans. Denne film var dog den mest kedsommelige omgang spildtid vi endnu har set med egne øjne! Plottet er vildt upfindsomt, og kunne lige så godt have udspillet sig i en dagligstue på jorden. Skuespilspræsentationerne er middelmådige, og til tider pinlige. Der er tyvstjålet fra alle de store Sci-Fi film. 0 ud af 10 point. |
| Jaeger
23-2-2010 23:48 | udemærket film er det jeg kommer frem til efter første øjekast, syns den læner sig alt for meget op af film som fx silent running, rumrejsen ja selv soderberghs solaris. tihi, det er også svært at opfinde den dybe tallerken efter kubricks rumrejse.. |
| Alex A.
21-2-2010 13:59 | Og en utrolig sen premiere i danmark på moon, som kan købes på dvd/Bluray en uge efter premieren. |
| Alex A.
21-2-2010 12:40 | Vil gerne anbefale alle som synes Moon var god, om at tjekke filmen The Man From Earth ud. Den er mindst ligeså genial... |
| Finkelstein
19-2-2010 18:02 | @Alfons og Stig: Jamen, i smutter bare tilbage til jeres yndlingsfilm, såsom: Transformers, Avatar og lignende glitter uden indhold. Så skal i heller ikke bruge hjernen så meget.... |
|
|
|  |
|
