CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Klovn: The Movie

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Casper Christensen, Frank Hvam

Producere:
Louise Vesth

Fotograf:
Jacob Banke Olesen

Klipper:
Morten Egholm
Martin Schade

Komponist:
Kristian Eidnes Andersen

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(38 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
30-03-17:
Dan Dream
24-09-15:
Klovn Forever
20-01-15:
Fasandræberne
26-09-08:
Rejsen til Saturn
26-09-07:
Direktøren for det hele
25-04-05:
Inkasso
 


Klovn: The Movie

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Komedie
Varighed:94 minutter
Instruktør:Mikkel Nørgaard
 
Premieredato:16-12-2010
Medvirkende:Som:
Casper ChristensenCasper
Frank HvamFrank
Mia LyhneMia
Iben HjejleIben
Lars HjortshøjLars
Bent Fabricius-BjerreBent
Se komplet creditliste her

Helt oppe på en Pearl Necklace
 
Som perler på en kæde kommer pinagtighederne væltende i Klovn-filmen, som fanskaren bag TV2 Zulus stærke comedy-satsning har ventet på med spænding siden serien lukkede og slukkede i april 2009 med en falsk lortealarm på ski. Det føles trygt og godt at være tilbage hos Casper og Frank, som denne gang vender civilisationen ryggen for at begive sig på en Tour de Fisse op ad Gudenåen på jagt efter ungt kød.
Kødet bliver dog en anelse til den unge side, da Frank pludselig føler sig tvunget til at kidnappe nevøen Bo for at bevise, at han har faderpotentiale – og pludselig bliver Tour de Fisse til Tour de Børnehave med Frank som tropfører, mens Casper desperat prøver at holde sejlet oppe og pjorten våd for i det mindste at få lidt gang i den, når nu kæresterne for en sjælden gang skyld er efterladt hjemme.


Copyright:
Nordisk Film - Per Arnesen
Vi kender plottet, fordi vi kender hovedpersonerne, og genkendelsens glæde er styrken i historien, der udvider universet med en læseklub, der er leveringsdygtige i råd om pearl necklaces, og en tur på Skanderborg-festivalen. Og et par ting til, som filmskaberne helst vil have, at publikum selv skal opleve og derfor så inderligt har bedt anmelderne om at holde mund med.
Det er altid en balancegang, når 25 minutters komedie skal opsættes til spillefilm, og mens den improviserede stil med flere kameraer er beholdt, hvor der klippes frit og ubekymret mellem materialets absolutte godbidder, så er perspektivet større. Her er plads til lidt flere følelser og sågar lidt dramatik – og en enkelt gang går kameraet skyhøjt op over makkerparrets kvaler i en rolig midtvejspause, der sender en varm hilsen til Francis Ford Coppolas Dommedag nu.

Men vi kommer hurtigt ned på jorden i Casper og Franks infantile univers, hvor smartass-ness og lurendrejeri blandes op med god gammeldags liderlighed og en helt fraværende fornemmelse for, hvor grænserne for normal anstændig opførsel foregår. I modsætning til tv-serien, der hjemmevant boltrede sig i et miljø, vi som tilskuere let kunne købe som miljøet omkring virkelighedens Casper Christensen og Frank Hvam, så er de i højere grad på egen hånd her. Mia og Iben er stort set skrevet ud af historien og de andre drengerøve gæsteoptræder blot omkring søhøjlandets imposante Castello Alleycat, hvor Bent Fabricius-Bjerre styrer gæstelisten med hård hånd i en scene, der minder fint om en tilsvarende med Flemming Østergaard fra tv-serien.


Copyright:
Nordisk Film - Per Arnesen
I længden savner man spillet op mod og rundt om de øvrige persongalleri, men det er en mindre anke mod en film, der får tæerne tilbage i den rundstilling, som de så ofte indtog på tværs af seriens 6 sæsoner. Det er god underholdning, fordi Franks reaktioner og forsøg på at følge med Caspers karikatur af en liderbuks i bund og grund er så ganske menneskelige. Således også her, hvor man forstår og håber det bedste for filmens hovedprojekt, men hvor det gennem halvanden time naturligvis og helt efter bogen bliver sværere og sværere at acceptere metoderne, vores alles yndlings-klovn tager i brug for at nå i mål.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (11 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Allan K.M.
3-3-2011 18:51
Taget i betragtning af at jeg stod af ved sæson 3, hvorfra jeg syntes "Klovn" kørte af sporet, morede jeg mig faktisk overraskende meget under filmen. Det er nok ikke en film, jeg kommer til at se igen, men den er klart et kig værd.

Michaelw
21-2-2011 21:28
Helt enig med anmelderen mht stjernegivning.
Klovn går road movie vejen og det kan der både komme gode og mindre gode ting ud af. Skuespillet er stabilt, men det er altså ikke den de store nuancer man skal lede efter, men det er heller ikke meningen.
Det er en fin nymoderne folkekomedie som formår at få folk til at le på de "rette" steder.
fire stjerner.

Jesper F
26-1-2011 22:03
Hej.
Kender I også navnet på det saxofon nummer i afsnit 54 (Fru af og til), hvor Mia skal forføre Frank? Det nummer kan jeg ikke få ud af hovedet.
//Jesper

Musikken da de ankommer til Castello Alleycat?
19-1-2011 15:41
Hej med jer,

Er der nogen der kender navnet på det fede saxofon nummer der spiller da de tager fra Festival'en og ud til Castello Alleycat.
Jeg kan ikke få den ud af hovedet, og håber der er nogen der kan hjælpe med navn og kunstner.

Morten:)

John M.
7-1-2011 23:31
Hvem spiller gymnasielæreren?
Har han været med i andet?


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilke to skuespillere er de eneste, der har vundet Oscar’en for Bedste Mandlige Skuespiller 2 år i træk?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google