| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (11 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2,35:1
Lyd: DTS, Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Trailers |
|
|
|
 |
An Education
| Livets lektion |
| |
Lone Scherfig er tilbage med en film på engelsk, og denne gang er både ambitionerne og niveauet højere end Wilbur begår selvmord. Der er Oscarshwung over coming-of-age-dramaet, som både har det flotte produktionsapparat og den evigtgyldige morale til en amerikansk statuette, men som også kunne have været mere forførende endnu.
 | Copyright: Nordisk Film | An Education er baseret på journalisten Lynn Barbers erindringer om sit (ungdoms)livs lektion, men det er Scherfig og manuskriptforfatter Nick Hornby (High Fidelity og About a Boy), der med deres fælles sans for den humanistiske og humoristiske tone trækker filmen hen i den retning, hvor de etablerede akademier og festivaler lægger mærke til det. ’An Education’ har udover sine oscarnomineringer for bedste film, manuskript og skuespillerinde også vundet anerkendelse fra det britiske filmakademi og publikum på Sundance. Ikke mindst for Carey Mulligans præstation som Jenny. Det er ganske fortjent, for man er som tilskuer helt på øjenhøjde med den unge 16-årige skolepige, der både har intelligens og udseende til en lovende fremtid. Vi befinder os i England i 1961, hvor det stadig er helt normalt, at forældrene har fastlagte planer for deres børn uddannelse og liv. Men også i tid, hvor ungdommen begynder at gøre sine egne tanker om, hvad lykken består af. For Jennys far (Alfred Molina) er det en god uddannelse på Oxford, og Jenny stiller heller ikke spørgsmålstegn ved det – indtil hun møder den 30-årige levemand David (Peter Sarsgaard).
 | Copyright: Nordisk Film | Davids talegaver matcher hans solide tegnebog, og han viser Jenny et liv på den anden side af skoleuniformer og klassisk litteratur. Han afslører verdens skjulte skattekammer af eksotiske restauranter, smagfulde designkjoler og jazzkoncerter i røgfyldte lokaler, hvor livet ikke studeres, men leves. Og David kan tale så besnærende om "livets universitet", at selv Jennys forældre forføres af hans charme – og det, den dækker over.
Lone Scherfig får det bedste frem i Carey Mulligan. Man lever med i Jennys begejstring over det jomfruelige møde med verdenen uden for bøgerne, og man er lige så ængstelig for, at prisen på livets lektion ikke må blive for høj, når det søde liv uundgåeligt må møde den bitre erfaring. Den side af filmen fungerer lige så godt som den fornøjelige dialog, som lunt og let leveres af især Alfred Molina. Det er særligt her, at man genkender Lone Scherfigs hjertelige lattermildhed, og det er stadig i balancegangen mellem det alvorlige og det komiske, hun står stærkest.
An Education er som sådan et rart selskab at være i. Man ler med Jenny og af hendes far. Man genkender ungdommens naivitet og livets realitet. Man kan faktisk ikke sætte en løftet pegefinger på hverken fejl eller mangler, men det er måske også kun derfor, at man ikke vil huske den opbyggelige historie og den forventede morale, særligt længe efter biograflektionen har ringet ud.
|
| |
| | Trailers - intet andet.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|